Seriøst der er vold meget smæk på ,.

Ja det kan da godt være de lige deler lidt ud af hinandens medicin.

"smags prøver" ;)

incognito skrev:Ikke dermed sagt at der ikke bliver fusket med medicin ceritifikaterne...

Der bliver da vist fusket i STOR stil.. Det er jo også mildest talt fantastisk så mange topatleter der har Astma..

Har selv erfaringer med adhd børn, og ritalin er et rent wonderdrug når det kommer til behandling af de virkelig tunge tilfælde.

BBfreak skrev:

poul hansen skrev:Du blive rkun testet for ritalin i konkurrence.
Historisk set har der været mange rygter om brug af AMF af MLB spillere. Måske er de skiftet til ritalin?
Det skader ikke at have en bedre koncentration og reaktionsevne i baseball. Der er ganske vist bivirkninger, men det er der ved så meget doping uden det stopper folk fra at tage det.

Amfetamin og Ritalin er ikke det samme...

Har selv ADHD og får ritalin..

Ritalin er udelukkende et signalstof.. og gør ikke noget "fysisk" ved din krop på samme måde som amfetamin...

Ville ønske folk ville stoppe med at misfatte det

Jeg skrive rikke at RItalin og Amfetamin er det samme, jeg skriver bare de anvendes med samme endemål i tankerne. Bekæmpe træthed, øge koncentrationcevne og sænke reaktionstiden. Alt sammen godt for MBL folk.

Resten er der svaret på

Okay, DAMP-børn og internetfarmaceuter.

Ritalin er det mest kendte mærkenavn for metylfenidat. Metylfenidat er ikke en form for amfetamin, selvom det er et klart beslægtet stof, der ganske vist fungerer omtrent på samme måde som amfetamin. Så vidt jeg dog forstår korrekt - jeg husker ikke den præcise forklaring på begrundelsen for, at metylfenidat ikke er amfetamin - er der små forskelle på hvordan de forskellige, temmelig tætbeslægtede stimulanter virker, ligesom der er forskel på deres molekylære struktur, hvorfor de er opdelt i adskillige grupper. Metylfenidat tilhører piperidin-gruppen, mens amfetamin tilhører fenetylamin-gruppen. Metylfenidat er sågar strukturelt set tættere beslægtet til kokain (eller metaboliter deraf) end til amfetamin.

Metylfenidat er beslægtet med amfetamin, så klart, men det er f.eks. kokain også. Det gør ikke kokain til en form for amfetamin eller en form for amfetamin til en form for kokain.

Amfetamin (eller måske rettere amfetaminer - i flertal) er et meget bredt begreb. Ritalin er dog ikke amfetamin. Det er helt korrekt at kalde metylfenidat for et amfetaminanalog - i hvert fald virkningsmæssigt; virkningen er omtrent den samme - men det er ikke korrekt at kalde det for et amfetaminderivat - det svarer til at kalde et samlingssted for forvirrede invandrere for en rockerborg. Det går meget ud på det samme, men det svare altså til at kalde blodappelsin for et æble, fordi det smager sødt eller noget i den stil.

Derimod bruges faktisk dextroamfetamin, som er ikke blot et derivat af amfetamin, men som ér amfetamin (nærmere bestemt den højre stereoisomer af amfetamin, deraf navnet), også til at behandle ADHD.

Det er i øvrigt noget vås at kalde Ritalin for "blot" et signalstof - hvad end det skulle betyde i sammenhængen. Den eneste grund til, at man ikke får den vilde rus og fysiske virkning af Ritalin (og for den sags skyld andre præparater, der virker efter samme hensigt) eller ikke mærker nogen væsentlig grad af vasokonstriktorisk virkning, forhøjet puls, osv., som jeg ser, er de små doser på måske 5-10 mg. Derimod indeholder en mellemstor streg 50% rent amfetamin omkring 100 mg (altså 10 til 20 gange så meget som i en pille ritalin eller dexamfetamin) af det virksomme stof. Hvis det f.eks. også sniffes, bliver langt mere af det optaget (biotilgængeligheden, hvis stoffet indtages nasalt er op til 3,5 gange så højt som ved oral indtagelse), ligesom det tager væsentligt kortere tid, før det krydser blod/hjerne-barrieren. Eftersom at stofferne virker på næsten præcis den samme måde, kan det kun være doseringen, der gør, at man ikke får en syg rus ud af det.

I øvrigt tror jeg heller ikke, at folk, der tager ADHD-medicin af præstationsfremmende grunde, holder sig til små doser, ligesom jeg ikke forestiller mig, at man kontrollerer for andet end tilstedeværelsen af ulovlige stoffer i atleten - og ikke mængden af det bestemte stof. Fordelen er vel den adrenalinlignende virkning, der at øger blodtilførslen til skeletmusklerne, glukosetilførslen og ilttilførslen til hjernen. Som bekendt bliver adrenalinen udskilt som en stressreaktion, og dens funktion er mere eller mindre at gøre en i stand til effektivt at flygte eller med selvtillid og power på liv og død at bekæmpe en trussel. Jeg har spillet fodbold på eliteplan, og jeg har helt klart spillet mit bedste fodbold, når jeg under pres kunne få min stressreaktion og derafkommende adrenalinrus til at være rettet mod kamp.

I slagsmålssituationer er det desuden fuldstændig sindssygt, hvad en god håndtering af en adrenalinfrigivelse kan gøre.

P.S.: Helt groft sagt, så er du på AMF, BBfreak