Hej HAV.
MC'erne er blevet rasende dyre de senere år.
En MC fra sidst i 80'erne eller begyndelsen af 90'erne koster lige så meget idag brugte, som man gav for den som nye dengang - fuldstændig absurd.
Jeg kørte selv MC i 13 år som yngre (fra 1981 til 1994) og sluttede af med en Honda VF 1000 F jeg så havde i 4 år.
Hvis du skal købe, så køb evt. brugt og jeg kunen så varmt anbefale dig en lidt større maskine (500-750ccm) med tiden.
Her ville Honda's VF(R) modellerne være alletiders valg.
De holder godt i motoren da det er oliekølede 90° V4 motorer.
De trækker sindssygt godt allerede ved 2000 omdrejninger og tåler stempelhastigheder op til 22m/s - mod rækkemotorerne, der lettere bliver belastede og hurtigere slidt.
Literydelsen fortæller også, at VFR-modellerne er velegnet til touring og hestekræfter er der rigeligt af hvis du en dag ønsker at "fyre den af" . . . men pas på, den smider dig let af!
Skulle jeg købe i dag, så helt sikkert - det blev en Honda VFR der stod i min garage!
Et perfekt valg til dig ville være en Honda VFR 750 F (lillebroderen til den jeg i sin tid ejede):
Jeg har en kollega der lige har købt en sådan brugt og den går saftsusemig godt i motoren stadigt. Det skyldes, at den kan tåle at blive kørt hårdt og holder alligevel ret godt målt op mod en rækkemotor. Så du får en maskine der helt sikkert giver dig køreglæde over alle grænser - selvom den er "gammel og brugt".
Den har et lavt tyngdepunkt og ligger rigtig godt - også i svingene og med et bundtræk der siger spar to.
Kåben giver god beskyttelse, også ved høje hastigheder og har det design du nok efterlyser.
Den tåler bedre bagsædepassager en de nye moderne gaderæsere.
Held og lykke med kørekortet.
Hilsen
Fra en erfaren tidligere 'MC-entusiast'