Jeg er absolut nybegynder, faktisk er jeg ikke begyndt og har endnu ikke sat mine ben i et center ej hellere holdt en vægt. Jeg har længe haft lyst til at begynde at styrketræne efter et vægttab fra 80-65 kg hvoraf størstedelen (hvis ikke det hele) har været fedt. I dag vejer jeg 66 kg, er 19 år og ca. 1,80 høj tror jeg? Er ikke 100% sikker med højden, det må jeg lige få styr på! I hvert fald er jeg ikke længere overvægtig som før i tiden, kan snildt bære mit tøj uden folk egentligt kan se det småfedt der sidder rundt omkring.
Der sidder stadig lidt omkring maven og på siderne som jeg rigtig gerne vil af med, jeg føler ikke rigtigt jeg kommer nogle vejene med hård cardio træning og underskud, begynder jeg at tabe mere andre steder på kroppen kommer jeg bare til at se alt for splejset ud, så mit håb er ligesom at styrketræningen også kan være med til at stramme lidt op.
I hvert fald har jeg læst rimelig mange artikler igennem, og føler mig snot forvirret. Hvor mindre der er nogle som kan modargumentere mod valget, har jeg altså valgt at følge denne artikel: http://www.(link slettet).dk/fundament-traening-for-begyndere
Mandag
Back Squat 5 sæt x 5 reps
Bænkpres 5 sæt x 5 reps
Skulderpres Stående med Stang 5 sæt x 5 reps
Mave m. Belastning 3 sæt x 10 reps
Onsdag
Dødløft 5 sæt x 5 reps
Bent Over Barbell Rows (m. reverse grip) 5 sæt x 5 reps
Reverse Grip Chin Ups 5 sæt x 5 reps
Mave m. Belastning 3 sæt x 10 reps
Fredag
Front Squat 5 sæt x 5 reps
Incline bænkpres 5 sæt x 5 reps
Dips 5 sæt x 5 reps
Mave m. Belastning 3 sæt x 10 reps
Så langt så godt! Det der bekymrer mig er som sådan ikke træningen, jeg er sikker på at jeg nok skal få det gjort, finde den rette teknik og presse mig selv nok til at opnå resultater. Der hvor jeg kører lidt død i det er kosten.. For hvad jeg hører betyder det mindst ligeså meget som træningen selv, og jeg har det lidt på den måde at hvis jeg skal gøre det, vil jeg fandme også gøre det ordenligt!
Jeg ved ikke meget andet end at man åbenbart ikke skal spise for meget frugt, kartofler, ris og brød? Og til gengæld masser af fisk, grøntsager og kød og æg? Er der nogen som kan liste nogle gode ting op, og mindre gode fødevarer?
Det jeg også stejler over er at skulle til at veje alt jeg spiser. Jeg bor stadig hjemme, og kan derfor ikke lige vælger hvad der ryger på bordet til aftensmad hver dag, det jeg til gengæld kan vælge er hvad jeg spiser morgen, middag og der i mellem.
Er det virkelig nødvendigt at skulle til og veje alle måltiderne, eller er det fint bare at spise tilstrækkeligt så længe det er fødevarer man bør holde sig til? Jeg spiser f.eks en skål havregryn til morgenmad, er det virkelig så vigtigt at veje præcis hvor mange havregryn jeg indtager og finde ud af hvor meget mælk der skal til? Jeg plejer egentligt bare at hælde op i skålen og smide en klat mælk oven i hvorefter jeg enten spiser op eller levner lidt alt efter hvor sulten jeg er.. Det er jo f.eks heller ikke alle fødevarer der står indtagelserene i, og jeg har desuden ikke mulighed for præcis at koordinere min aftensmad.. Findes der nogle kost guides der virkelig går i dybden med hvordan jeg korrekt planlægger mine madvaner? For mig er det ikke nok bare at få at vide hvad jeg skal holde mig til, og hvad jeg ikke skal indtage.. Jeg har et behov for selv at kunne lave min kostplan så jeg efterfølgende selv kan tilpasse den med forskellige mængder af fødevarer...
Hvordan finder jeg desuden min ligevægt? Hvor meget vil i forslå jeg starter med at indtage for at se om jeg tager på i vægt udefter min nuværende vægt og højde? Lad os nu sige at jeg finder min ligevægt og ligger små 500 kcal oveni.. Med overstående træningsplan mandag, onsdag og fredag og korrekt kost, hvilket resultat vil jeg kunne forvente at se på 4-6 måneder når man tager højde for at jeg aldrig har trænet før og derfor ikke har nogen stabil muskelstruktur? Jeg har ingen realistisk sans for hvilken synlig forskel det vil gøre på min krop.
På forhånd tak!







