Jeg har lige nogle spørgsmål i forbindelse med at jeg går nogle nye tider i møde, hvor jeg skal begynde at træne.
Jeg har fået lavet et træningsprogram af en personlig træner. Dog ville jeg høre om folk havde nogle input til andre øvelser der kunne laves for at nå mit mål.
Samtidig har jeg gennem bodylab bestilt 4 kg Whey 95, 6 kg Carbs og 500g kreatin. Her er jeg lidt i tvivl om hvor meget der skal tages af hvad, hvad der må blandes og på hvilke tidspunkter.
Min profil:
Køn: Mand
Alder: 27
Højde: 193
Vægt: 80
Jeg er spinkel af bygning, og ville egentlig gerne supplere på med nogle kg. Mit mål er at komme til at ligge på en 90-95 kg, som selvfølgelig skal sidde de rigtige steder, så jeg ser trænet ud.
Mit mål er ikke at blive sådan rigtig stor, men bare have en fornuftig normal markeret bygning. I mit træningsprogram er der taget højde for mine skuldre ikke er helt så stærke. De kan begge sådan "klikke" ud af led, ikke at det gør ondt som sådan, men de skal ikke overbelastes for meget. Dette er netop sket før, og havde ondt i flere måneder efter.
Min uge ser således ud:
Mandag: Fodbold
Tirsdag: Fri
Onsdag: Træning
Torsdag: Fodbold
Fredag; Træning
Lørdag: Fri
Søndag: Træning
Mit træningsprogram: (Øvelser laves 3 sæt af 10 gentagelser)
Opvarmning 10-20 min. løbebånd
Squat - 20 kg (stang alene)
Dødløft - 30 kg
Brystpres m. håndvægt flad bænk - 15 kg
Brystpres m. håndvægt skrå bænk - 15 kg
Skulder, Arnoldpres - 7 kg
Ryg, one arm row - 15 kg
Ryg, lat. Pulldown - 40 kg
Mave bøjning på bold (lige + skrå)
Lænd på bold (krydsløft)
Jeg sætter pris på alle inputs der måtte komme, både omkring indtagelse af protein, carbs, kreatin samt udvidelse af træningsprogram.






