jeg har luret på forummet og hjemmesiden i noget tid og har nu oprettet en bruger.
Jeg begyndte at træne i start januar efter at være røget et stykke ned i vægt grundet manglende appetit. Nu har jeg så taget 9,5 kg på og vil gerne bede om råd til, hvordan jeg får mest ud af træningen fremadrettet.
Lidt info at tage udgangspunkt i:
19 år, 175 cm høj, 70 kg
Jeg tæller kalorier med app'en LifeSum og spiser dagligt 3050 kcal over 6-7 måltider. Det har resulteret i en stabil vægtforøgelse på 0,5 kg ugentligt (bortset fra i starten, hvor jeg tog ret hurtigt på, da jeg begyndte at spise ordentligt igen). Jeg får 150g protein gennem kosten og supplerer med 3g kreatin dagligt.
Mit mål er en "flot krop" set i forhold til Mr. Average og altså ikke en "perfekt" bodybuilder-krop - specifikt noget a la Daniel Craig/James Bond (selvom jeg godt ved, at jeg ikke kan blive en klon af ham). Til reference er vi lige høje, og han vejer 80 kg, hvilket også er min målvægt:

Jeg lagde ud med et program, der skiftede ugentligt mellem 3x6, 3x8 og 3x10, men da jeg nåede et plateau, ændrede jeg det for 3 uger siden til 5x5, hvilket har givet god fremgang vægtmæssigt indtil videre:
A:
Bænkpres 5x5
Military shoulder press 5x5
Standing overhead tricep extension 5x5
Barbell lying tricep extension 5x5
Dips 3x10
B:
Ab wheel 3x10
Dumbbell side bend 3x10
Bend over rows 5x5
Barbell curls 5x5
Dødløft 5x5
Squat 5x5
Dag 1: A
Dag 2: B
Dag 3: A
Dag 4: B
Dag 5: Pause
osv.
Nu kommer spørgsmålene så:
- Er jeg på rette vej eller helt ude i skoven?
- Kan I med jeres erfaring og viden pege på nogle særlige muskelgrupper, jeg skal fokusere mere/mindre på? Jeg tænker selv, at mine arme virker tynde ift. resten af overkroppen. Stimulerer jeg dem nok med programmet?
- Andre råd til at nå mit mål på nogenlunde lean 80 kg?
Håber ikke jeg har glemt noget info, ellers må I spørge. På forhånd mange tak for hjælpen!






