TV 2 kl.22.45 Riot On - nedtur på 1. klasse
Sex, løgn og mobiltelefoner.Med 20 millioner dollars i lommen gik en flok håbefulde, men ikke specielt talentfulde finner i gang med at opbygge mobilfirmaet RIOT Entertainment. Pengene til projektet kom fra bl.a. Nokia og en række andre storinvestorerer og opgaven gik på at skabe et system, der skulle få mobilbrugere over hele verden til at anvende deres telefon som alternativ til tv. Finnerne forestiller sig, at milliarderne vælter ind, men i løbet af et år er alle pengene brugt - på sprut, narko, damer og gigantiske fester! Firmaet styrer direkte mod konkurs, og samtidig forsøger de involverede at give hinanden skylden og ansvaret for de mange fejltagelser. Programmet forsøger at rekonstruere, hvad der egentlig skete i det højtflyvende mobilselskab, og hvad der blev af de 20 millioner dollars. Historien er præcis så vanvittig og speget, som man kan ønske sig!





