Haak skrev:Stenalt skrev:Kontakt politiet. Evt trusler mod vidne straffes ganske hårdt.
giver op imod 6mdr :-)
You think? Det er omtrent den relativt hårdest sanktionerede forbrydelse, selvom der ikke er fremrykket fuldbyrdelsesmoment, vil der i tvivlstilfælde omkring forsæt til fremsættelse af trusler være et så vægtet hensyn til vidnet, at selv situationer hvor gerningsmanden blot indser at hans tilråb/trusler/bemærkninger formodentligt kan påvirke vidnet, ville han kunne dømmes. Det såkaldte dolus eventualis forsæt. I forudsætningen for et velfungerende retssystem, er det så fundamentalt i et retssamfund, at al capone metoder til at afholde vidner fra skranken, bør, og bliver, straffet ekstremt hårdt. Indenfor dansk strafferetspleje, udnyttes sjældent hele strafferammen, af hensyn til at man må formode at en værre situation kan forekomme, men med netop forhold begået mod vidner er slutningen en anden; her kan den værste situation sidestilles i mange tilfælde, hvorfor hele rammen benyttes. Videre tages der forbehold for en lemfældig tilgang fra domstolenes side til netop denne problemstilling, i og med at straffelovens almindelige dels kapitel om formildende omstændigheder, om end den ikke er udtømmende, stor set ikke efterlader en faktor som kan tale i gerningsmandens favør, især bestemmelserne omkring gerningsmandens sindstilstand bliver af gode grunde sjældent iagttaget, idet man netop ønsker signalering af at fremsættelse af trusler mv. slet ikke skal være en reel mulighed. Når TS bliver offer for trusler omkring, at hans gerningsmands venner gerne vil tage en "snak" med ham, er det om muligt den mest problematiske situation et offer kan stå i, potentielt og de facto kun med et dårligt output. Vælger han at kvitte sin vidnepligt, selvinkrimnerer han ikke blot sig selv ved at negligere samme, men mister også muligheden for at se retfærdigheden ske fyldest. Alternativt kan han vælge at vidne, men må leve med paranoia i den næste lange tid, hver eneste gang han i byen ser nogle suspekte typer stå og spytte i øllen med et skævt blik mod ham.
Det nemmeste råd i verden er at tage kampen op, sætte sig i vidneskranken og fortælle sin historie, og det er også ret beset det rigtige at gøre. Men du bør overveje konsekvenserne, er det typer der reelt er ligeglade med risikoen for at afsone seriøs tid. Eventuelt blot for uintelligente til at afveje, opveje og overskue konsekvenserne ved at true, og i sidste instans gøre alvor at sine hårde ord.
/Moody