I alt: 1699
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1696
serotonin skrev:Lad os lige få det helt på plads:
No offense til chill, men:
Det han skriver er i princippet korrekt et stykke ad vejen. Dertil kan det dog også høres, at han formentlig nok har hørt/læst dette komplet ude af kontekst - nok af en person, der heller ikke har styr på sin biokemi/fysiologi. Alt kan fordrejes, hvis man kun fortæller halvdelen af historien.
Når fedt indtages som fast føde optages det langsomt efter 1-2 timer. Man kan diskutere hvorvidt denne proces kan reduceres væsentligt af, at det er et flydende medium, og altså ikke skal processeres ret lang tid i mavesækken. Ikke desto mindre er det urealistisk, at det hele har sat sig på lårrene efter et kvarter.
Når fedt optages i til tarmcellerne sker der 2 ting:
1. Korte fedtsyrer (8 eller under carbonatomer) transporteres direkte over cellemembranen til blodet.
2. De længere fedtsyrer pakkes i store molekyler (med alle andre lipider som fedtopløselige vitaminer, triaglycerider osv.) kaldet chylomikroner.
Chylomikroner transporteres først via lymfen, og herefter i blodbanen, hvor de transporteres til leveren. På vej til leveren afgives der fedtsyrer til det perifere væv - dvs. aktivt væv - især muskulaturen, fedtvæv osv. Der sidder nogle enzymer på karvæggens celler, der spalter fedtsyrerne fra chylomikronerne (f.eks. fra triaglycerider), hvorefter de optages i cellerne.
Chylomikronresterne (dvs. den rest der er tilbage efter dens passage igennem blodbanen til leveren) optages i leveren, og her bruges cholesterol f.eks. til syntese af forskellige stoffer, samt til transport væk fra leveren. Fedtsyrerne pakkes i andre partikler og transporteres ud til vævet igen, hvor de på samme måde optages til især fedtvæv.
Alt dette stimuleres af insulin, der hæmmer/fremmer et hav af enzymatiske processer i hele kroppen, og sikrer for optaget af glucose til muskel- og fedtvæv, der ligeledes kan omdannes til fedt (hvis man altså spiser et blandet måltid, som i tilfældet her).
Så langt så godt: Der er altså blevet afgivet fedtsyrer (og glucose fra de andre fødevarer!) til muskler, fedtvæv og alle andre væv, der mangler energi. Her bruges de som enten brændstof eller oplagring alt efter tilstanden vi er i (postprandial, faste, arbejde).
Det er klart, at meningen med lagringen af fedt i fedtvævet er, at konservere energi. Rent evolutionært har det været helt essentielt for vores overlevelse. Dette betyder åbenlyst ikke, at man blot tager fedt på, for at det bliver siddende, som det lyder til at chill måske har misforstået. Selvfølgelig ved han godt, at det kan tabes igen, men:
Under 'faste' (faste bruges blot som betegnelse for, at man ikke lige har spist - dvs. 1-2 timer efter et måltid) vil insulinsekretionen falde, grundet et naturligt fald i blodsukkeret, som respons på den foregående insulinsekretion, samt vores forbrug af glucose som energi.
Et fald i plasmakoncentrationen af glucose vil inducere en frigivelse af glukagon (note: adrenalin, der jo udskilles under arbejde, har mere eller mindre præcis samme effekt på fuel metabolism som glukagon). Glukagon er en slags 'antagonist' til insulin, og virker altså ved at øge fedtsyreforbrændingen, samt at frigive glucose fra vores lagrer (glycogen), samt at danne nyt glucose (gluconeogenese). I fedtvævet vil den øgede mængde glukagon (og nedsatte mængde af insulin) stimulere et enzym (den hormonsensitive lipase), der nedbryder det lagede fedt (triaglycerider til frie fedtsyrer), som herefter transporteres til vævet (især leveren, hvor der dannes ketonstoffer, der kan bruges i musklerne som brændstof) via plasmaproteiner (albumin), eller frigives direkte som nævnt i ovenstående (korte fedtsyrer).
Således er det i princippet rigtigt nok, at fedtet 'sætter sig' - men dette er naturligvis kun midlertidigt, så længe man holder sig inden for det hensigtsmæssige kalorieindtag, da de igen forbrændes under faste (tidspunkter, hvor man ikke spiser).
Og som nogle også påpeger er fedt et vigtigt element i kosten, da alle cellemembraner består af et et dobbelt lipidlag, samt cholesterol er udgangspunktet for syntesen af mange steroidhormoner (ikke bare anabole steroider, som nogle måske kunne tro).
Problemet opstår kun, hvis man spiser for meget - lade det være enten protein, kulhydrat eller fedt, som alle kan lagres som fedt i sidste konsekvens. Desuden skal man naturligvis af andre årsager passe på med ikke at spise for meget cholesterol/fedt.
Jeg har aldrig før set så lang en besvarelse til en tråd, som handler om at en person skal skide meget
