Hej drenge.

Jeg søger en kompetent og højtuddannet person med viden indenfor dette fagområde: kost og ernæring.
Lad os antage, at jeg træner fra klokken 18.30-20.00, hvorefter jeg så faster til den efterfølgende dag klokken 12.00. Hvilke processer sker der i kroppen i dette stykke tid? Det skal dog påpeges, at mit sidste måltid, rent hypotetisk, bliver indtaget omkring en halv time før trænings start, 18.00 - Altså en fasteperiode på 18 timer? Søger al den viden i måtte ligge inde med.

LasJ skrev:Hej drenge.

Jeg søger en kompetent og højtuddannet person med viden indenfor dette fagområde: kost og ernæring.
Lad os antage, at jeg træner fra klokken 18.30-20.00, hvorefter jeg så faster til den efterfølgende dag klokken 12.00. Hvilke processer sker der i kroppen i dette stykke tid? Det skal dog påpeges, at mit sidste måltid, rent hypotetisk, bliver indtaget omkring en halv time før trænings start, 18.00 - Altså en fasteperiode på 18 timer? Søger al den viden i måtte ligge inde med.

Det kommer jo helt an på hvor meget kcal du indtager før fasten på 18 timer men hvorfor vil du faste i 18 timer da det har ingen optimal mål for gode trænings resultater?

Pre Big Bang skrev:

LasJ skrev:Hej drenge.

Jeg søger en kompetent og højtuddannet person med viden indenfor dette fagområde: kost og ernæring.
Lad os antage, at jeg træner fra klokken 18.30-20.00, hvorefter jeg så faster til den efterfølgende dag klokken 12.00. Hvilke processer sker der i kroppen i dette stykke tid? Det skal dog påpeges, at mit sidste måltid, rent hypotetisk, bliver indtaget omkring en halv time før trænings start, 18.00 - Altså en fasteperiode på 18 timer? Søger al den viden i måtte ligge inde med.

Det kommer jo helt an på hvor meget kcal du indtager før fasten på 18 timer men hvorfor vil du faste i 18 timer da det har ingen optimal mål for gode trænings resultater?

Lad os antage, at jeg ligger i kalorieunderskud. Må jeg venligst referere til ordene "antage" samt "hypotetisk". Ikke for at være grov, men jeg synes, at jeg danner et tydeligt billede af, at dette ikke er noget, jeg har i sinde at gøre, men blot en hypotese.
Hvad bygger du iøvrigt dit postulat på?

bump

Ik noget godt.

Der kan skrives en hel del om dette emne, så vil anbefale dig at læse lidt faglitteratur på området. Du kan starte med at læse om glykogenolysen i leveren og skeletmuskulaturen, glykoneogenesen i leveren samt lipolysen i fedtvævet.

Hippokrates skrev:Der kan skrives en hel del om dette emne, så vil anbefale dig at læse lidt faglitteratur på området. Du kan starte med at læse om glykogenolysen i leveren og skeletmuskulaturen, glykoneogenesen i leveren samt lipolysen i fedtvævet.

Endelig nok konstruktivt. Jeg takker mange gange
Søger dog stadig en masse viden i tilfælde af, at nogen skulle have noget mere at byde ind med.

Tjek leangains.com, der er en del viden at hente angående fastning og træning.

Ved faste falder blodsukkeret, hvilket medfører at levercellerne påbegynder glykogenolyse, hvorved glykogen nedbrydes til glukose, som føres ud i blodbanen, således at blodsukkerkoncentrationen stiger igen. Når glykogenlageret i leveren er opbrugt, som afhængig af træningsintensiteten, vil tage kortere eller længere tid, så vil blodsukkerkoncentrationen opretholdes ved glukoneogenese. De to processor overlapper hinanden, men glukoneogenesen er ansvarlig for opretholdelsen af blodsukkerkoncentrationen, når glykogenlageret er tomt. Glukoneogenesen foregår i leveren og bruger aminosyrer, laktat og glycerol som substrat til dannelse af glukose til frigivelse til blodbanen. Aminosyrerne stammer fra skeletmuskulaturen, laktat fra hårdt arbejdende muskler og glycerol fra nedbrydningen af triglycerider i fedtvævet. Hormoner som påvirker kroppen i dit angivne tidsinterval er glukagon, adrenalin og kortisol. Glykogenolyse foregår også i skeletmuskulaturen under træningen, men glukosen herfra kan kun bruges i skeletmuskulaturen, og frigives altså ikke til blodbanen. Ved hvile benytter skeletmuskulaturen sig af frie fedtsyrer som energisubstrat.

Emnet kan dog beskrives langt mere detaljeret, men som sagt, så synes jeg, at det er bedre, at du finder faglitteratur om emnet.

Hippokrates skrev:Ved faste falder blodsukkeret, hvilket medfører at levercellerne påbegynder glykogenolyse, hvorved glykogen nedbrydes til glukose, som føres ud i blodbanen, således at blodsukkerkoncentrationen stiger igen. Når glykogenlageret i leveren er opbrugt, som afhængig af træningsintensiteten, vil tage kortere eller længere tid, så vil blodsukkerkoncentrationen opretholdes ved glukoneogenese. De to processor overlapper hinanden, men glukoneogenesen er ansvarlig for opretholdelsen af blodsukkerkoncentrationen, når glykogenlageret er tomt. Glukoneogenesen foregår i leveren og bruger aminosyrer, laktat og glycerol som substrat til dannelse af glukose til frigivelse til blodbanen. Aminosyrerne stammer fra skeletmuskulaturen, laktat fra hårdt arbejdende muskler og glycerol fra nedbrydningen af triglycerider i fedtvævet. Hormoner som påvirker kroppen i dit angivne tidsinterval er glukagon, adrenalin og kortisol. Glykogenolyse foregår også i skeletmuskulaturen under træningen, men glukosen herfra kan kun bruges i skeletmuskulaturen, og frigives altså ikke til blodbanen. Ved hvile benytter skeletmuskulaturen sig af frie fedtsyrer som energisubstrat.

Emnet kan dog beskrives langt mere detaljeret, men som sagt, så synes jeg, at det er bedre, at du finder faglitteratur om emnet.

Hvilke resultater får det for restitutionen og muskelmassen, at man efter endt træning har en længere træningsperiode?

LasJ skrev:

Hippokrates skrev:Ved faste falder blodsukkeret, hvilket medfører at levercellerne påbegynder glykogenolyse, hvorved glykogen nedbrydes til glukose, som føres ud i blodbanen, således at blodsukkerkoncentrationen stiger igen. Når glykogenlageret i leveren er opbrugt, som afhængig af træningsintensiteten, vil tage kortere eller længere tid, så vil blodsukkerkoncentrationen opretholdes ved glukoneogenese. De to processor overlapper hinanden, men glukoneogenesen er ansvarlig for opretholdelsen af blodsukkerkoncentrationen, når glykogenlageret er tomt. Glukoneogenesen foregår i leveren og bruger aminosyrer, laktat og glycerol som substrat til dannelse af glukose til frigivelse til blodbanen. Aminosyrerne stammer fra skeletmuskulaturen, laktat fra hårdt arbejdende muskler og glycerol fra nedbrydningen af triglycerider i fedtvævet. Hormoner som påvirker kroppen i dit angivne tidsinterval er glukagon, adrenalin og kortisol. Glykogenolyse foregår også i skeletmuskulaturen under træningen, men glukosen herfra kan kun bruges i skeletmuskulaturen, og frigives altså ikke til blodbanen. Ved hvile benytter skeletmuskulaturen sig af frie fedtsyrer som energisubstrat.

Emnet kan dog beskrives langt mere detaljeret, men som sagt, så synes jeg, at det er bedre, at du finder faglitteratur om emnet.

Hvilke resultater får det for restitutionen og muskelmassen, at man efter endt træning har en længere træningsperiode?

Mener du faste?

Hippokrates skrev:

LasJ skrev:

Hippokrates skrev:Ved faste falder blodsukkeret, hvilket medfører at levercellerne påbegynder glykogenolyse, hvorved glykogen nedbrydes til glukose, som føres ud i blodbanen, således at blodsukkerkoncentrationen stiger igen. Når glykogenlageret i leveren er opbrugt, som afhængig af træningsintensiteten, vil tage kortere eller længere tid, så vil blodsukkerkoncentrationen opretholdes ved glukoneogenese. De to processor overlapper hinanden, men glukoneogenesen er ansvarlig for opretholdelsen af blodsukkerkoncentrationen, når glykogenlageret er tomt. Glukoneogenesen foregår i leveren og bruger aminosyrer, laktat og glycerol som substrat til dannelse af glukose til frigivelse til blodbanen. Aminosyrerne stammer fra skeletmuskulaturen, laktat fra hårdt arbejdende muskler og glycerol fra nedbrydningen af triglycerider i fedtvævet. Hormoner som påvirker kroppen i dit angivne tidsinterval er glukagon, adrenalin og kortisol. Glykogenolyse foregår også i skeletmuskulaturen under træningen, men glukosen herfra kan kun bruges i skeletmuskulaturen, og frigives altså ikke til blodbanen. Ved hvile benytter skeletmuskulaturen sig af frie fedtsyrer som energisubstrat.

Emnet kan dog beskrives langt mere detaljeret, men som sagt, så synes jeg, at det er bedre, at du finder faglitteratur om emnet.

Hvilke resultater får det for restitutionen og muskelmassen, at man efter endt træning har en længere træningsperiode?

Mener du faste?

-.-'' Jaaaaa, det gør jeg

Det kan jeg ikke give dig et svar på, desværre. Kun gisne om hvad der kan ske, men tag i mente, at det ikke er et emne, som jeg har styr på, så det er lidt noget gisneri fra min side. Proteinsyntesen er forhøjet efter træning, men er også afhængig af energistatus. Hvis man ikke indtager føde efter træningen, så vil proteinsyntesen ikke være forhøjet så meget som ved fødeindtag. Desuden vil proteinnedbrydningen øges som følge af glukoneogenesen. Netto vil proteinbalancen muligvis være negativ indtil du påbegynder dit måltid afhængig af proteinsyntese og proteinnedbrydningen. Man siger jo at proteinsyntesen vil være forhøjet op til 48 timer eller mere efter endt træningspas, hvoraf den vil toppe omkring 24 timer efter træning. Så du vil få udnytte af den forhøjede proteinsyntese, men netto vil muskelopbygningen være mindre. Husk, at det er mine gisnerier.