Dane-D skrev:Jeg er også Kristen

Hvooooorfoooor?

Dane-D skrev:Jeg er også Kristen

Tillykke med det . Du har forresten ikke forstået tråden. Læs første indlæg igen.

Cykelmyggen Egon skrev:jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor man ikke kan vælge at tro...
Hvis jeg påstår at jeg har talt med min nabo i dag, og fået nogle gode ideer til vores nye byggeri,
så kan du vælge at tro mig, eller lade være.
Du kan også vælge om du vil tro om jeg i virkelig har sådan en nabo med så stor indsigt i byggeri.
Endelig kan du bede om beviser for at jeg taler sandt...

På samme måde kan jeg vælge (eller afvise) at lytte til dem, der taler med Gud,
og høre Guds ord fra dem.
Jeg tager ikke Bibelen, den Nordiske mytologi eller de andre religioners flere tusind år gamle beskrivelse bogstavelig i alle detaljer.
Jeg tror på at de er datidens måde at beskrive livet på, så det var muligt for datidens mennesker at forstå det.
Jeg er troende på den måde, at jeg ser religion som en slags fællesnævner for moral, filosofi, psykologi, kreativitet, kærlighed osv.
Jeg har hørt nogen benævne buddhismen mere som en livsstil end som en religion,
og jeg mener at det er et godt eksempel på hvad formålet med religion er.

Jeg opfatter alle religioner som hver sin måde at forsøge at beskrive det uforståelige guddommelige, så vi har en chance for at forholde os til det.

Hele universets bevidsthed (kærlighed) opfatter jeg som Gud, og i kraft af vores bevidsthed er vi selv en del af det.
Jeg har hørt i et foredrag, hvem Jesus, Jomfru Maria, Buddha og ærkeenglen Mikael og andre har været i andre liv, og på den måde ser jeg en sandhed i alle religionerne.
Henning

henning skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor man ikke kan vælge at tro...
Hvis jeg påstår at jeg har talt med min nabo i dag, og fået nogle gode ideer til vores nye byggeri,
så kan du vælge at tro mig, eller lade være.
Du kan også vælge om du vil tro om jeg i virkelig har sådan en nabo med så stor indsigt i byggeri.
Endelig kan du bede om beviser for at jeg taler sandt...

På samme måde kan jeg vælge (eller afvise) at lytte til dem, der taler med Gud,
og høre Guds ord fra dem.
Jeg tager ikke Bibelen, den Nordiske mytologi eller de andre religioners flere tusind år gamle beskrivelse bogstavelig i alle detaljer.
Jeg tror på at de er datidens måde at beskrive livet på, så det var muligt for datidens mennesker at forstå det.
Jeg er troende på den måde, at jeg ser religion som en slags fællesnævner for moral, filosofi, psykologi, kreativitet, kærlighed osv.
Jeg har hørt nogen benævne buddhismen mere som en livsstil end som en religion,
og jeg mener at det er et godt eksempel på hvad formålet med religion er.

Jeg opfatter alle religioner som hver sin måde at forsøge at beskrive det uforståelige guddommelige, så vi har en chance for at forholde os til det.

Hele universets bevidsthed (kærlighed) opfatter jeg som Gud, og i kraft af vores bevidsthed er vi selv en del af det.
Jeg har hørt i et foredrag, hvem Jesus, Jomfru Maria, Buddha og ærkeenglen Mikael og andre har været i andre liv, og på den måde ser jeg en sandhed i alle religionerne.
Henning

i eksemplet med din nabo, er det jo ikke et valg, man står mellem, enten tror du på det eller ikke, så enkelt er det.

hvis det var mig der var den situation, ville jeg nok tro på hvad min nabo sagde, på baggrund af at jeg kender ham rigtig godt, og jeg regner med at han taler sandt, så jeg finder det at han tale sandt lige netop om dette, mere sandsyndligt end at han skulle lyve om det.

hvis vi forestiller os at det var et valg, kunne jeg vælge at lade være med at tro det, selvom jeg finder den anden mulighed mere sandsyndlig, og det giver jo ingen mening, fordi så tror jeg jo ikke på det.

lad os tage et ekstremt eksempel: en mand kommer hen til dig og siger han er en mand, du vælger at tro han er en dame, giver det nogen som helst mening.... nej fordi du finder det ca. 99% sikkert at han er en mand, altså tror du han er en mand.

jeg har skrevet det før i denne tråd, men nu synes jeg lige at jeg vil skrive det igen:

ens tro er tilknyttet, den mulighed af flere alternativer, man finder mest sandsyndlig

Cykelmyggen Egon skrev:

henning skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:jeg synes der i denne tråd er en gennemgående tendens til at nogle mener, at man kan vælge at tro på det ene og det andet.

jeg bliver nødt til at understrege at man ikke kan vælge at tro på noget, hvis man tror på noget er man ikke selv herre over det, og kan ikke påvirke det på nogen måde, heller ikke selvom at det fungere for en, eller man finder tilfredssillelse ved tanken derom.

jeg ville da sikkert også have det rigrig godt med tanken om at der var liv efter døden osv. men min logiske sans med mere siger mig at det er utopi, og derfor kan jeg ikke tro på det lige meget hvad.

Jeg forstår ikke helt, hvorfor man ikke kan vælge at tro...
Hvis jeg påstår at jeg har talt med min nabo i dag, og fået nogle gode ideer til vores nye byggeri,
så kan du vælge at tro mig, eller lade være.
Du kan også vælge om du vil tro om jeg i virkelig har sådan en nabo med så stor indsigt i byggeri.
Endelig kan du bede om beviser for at jeg taler sandt...

På samme måde kan jeg vælge (eller afvise) at lytte til dem, der taler med Gud,
og høre Guds ord fra dem.
Jeg tager ikke Bibelen, den Nordiske mytologi eller de andre religioners flere tusind år gamle beskrivelse bogstavelig i alle detaljer.
Jeg tror på at de er datidens måde at beskrive livet på, så det var muligt for datidens mennesker at forstå det.
Jeg er troende på den måde, at jeg ser religion som en slags fællesnævner for moral, filosofi, psykologi, kreativitet, kærlighed osv.
Jeg har hørt nogen benævne buddhismen mere som en livsstil end som en religion,
og jeg mener at det er et godt eksempel på hvad formålet med religion er.

Jeg opfatter alle religioner som hver sin måde at forsøge at beskrive det uforståelige guddommelige, så vi har en chance for at forholde os til det.

Hele universets bevidsthed (kærlighed) opfatter jeg som Gud, og i kraft af vores bevidsthed er vi selv en del af det.
Jeg har hørt i et foredrag, hvem Jesus, Jomfru Maria, Buddha og ærkeenglen Mikael og andre har været i andre liv, og på den måde ser jeg en sandhed i alle religionerne.
Henning

i eksemplet med din nabo, er det jo ikke et valg, man står mellem, enten tror du på det eller ikke, så enkelt er det.

hvis det var mig der var den situation, ville jeg nok tro på hvad min nabo sagde, på baggrund af at jeg kender ham rigtig godt, og jeg regner med at han taler sandt, så jeg finder det at han tale sandt lige netop om dette, mere sandsyndligt end at han skulle lyve om det.

hvis vi forestiller os at det var et valg, kunne jeg vælge at lade være med at tro det, selvom jeg finder den anden mulighed mere sandsyndlig, og det giver jo ingen mening, fordi så tror jeg jo ikke på det.

lad os tage et ekstremt eksempel: en mand kommer hen til dig og siger han er en mand, du vælger at tro han er en dame, giver det nogen som helst mening.... nej fordi du finder det ca. 99% sikkert at han er en mand, altså tror du han er en mand.

jeg har skrevet det før i denne tråd, men nu synes jeg lige at jeg vil skrive det igen:

ens tro er tilknyttet, den mulighed af flere alternativer, man finder mest sandsyndlig

Cykelmyggen du er inde i en større filosofisk sag end den du regner med tror jeg.

Du skrev "hvis det var mig der var den situation, ville jeg nok tro på hvad min nabo sagde, på baggrund af at jeg kender ham rigtig godt, og jeg regner med at han taler sandt, så jeg finder det at han tale sandt lige netop om dette, mere sandsyndligt end at han skulle lyve om det."

Dér tager du et valg. Du opvejer de forskellige sandsynligheder og du vælger at tro på det mest sandsynlige. Ligesom hvis man oddser kan man vælge at tro brøndby vinder over sønderjyske til odds 1.25(mest sandsynlige) eller at sønderjyske vinder 10.00(yeah right). Du opvejer sandsynlighederne og gevinsten, foretager et valg og oddser. Du kunne også have valgt sønderjyske(og tabt dine penge hehe), men det gjorde du ikke.

Hvis du heller ikke mener man har et valg dér, er vi inde i spørgsmålet om hvorvidt fri vilje eksisterer, hvilket er en helt anden snak.

Som menneske foretager man sig konstant valg. Èt af dem er religion. Man kan ikke mene at tro ikke har noget med et valg at gøre, det vil selv de mest religiøse mene. Det er for satan da det kristendommen er bygget på . Jesus har banet vejen, du har valget. Hvis der ikke var et valg, så ville der heller ikke være vantro, for de havde jo ikke en jordisk chance for at vælge at tro. Hvorfor gider præsten så prøve at omvende dem? Han ved jo han ikke kan.

Svar endelig, synes det er en spændende diskussion at have ;)

Angående om jeg selv tror, så er svaret nej. Religion kan være en fin retninglinie til tider, men hold da kæft det volder os mange problemer. Det har betydet meget for os gennem tiden, og vi bør takke de troende for det. Men det er vidst på tide at vågne op nu.
Desuden finder jeg det latterligt at Gud, vores såkaldte herre og almægtige far, skaber os 100 % og derefter forkaster halvdelen af os. Det er sgu ikke den måde jeg håber at blive far en dag. Hvilken far vil forkaste sine sønner og døtre til evig pinsel?
Hvis Gud har skabt alt, hvorfor så skabe nogle af os til at ryge lige lukt i helvede? "Herren" er omnipotent, ergo VED han hvilket miljø vi er skabt i, hvilke venner vi hænger ud med, det vil sige hvorvidt vi bliver ledt til himmel eller helvede(hvilket igen er baseret på valg, men "Gud" ville VIDE hvilke valg han skaber os til at tage).

mark101 du tror vi er inde i en større filosofisk sag, end den er, ved jeg jeg tror nærmere det har noget at gøre med hvordan vi definere de forskellige begræber

dit argument med at oddse duer ikke. det at du vælger at et, eller et andet hold til at vinde, er på igen måde ensbetydene med at det er det hold du tror der vinder. det giver jo ingen mening at en gevindst eller anden form for udefra kommende påvirkninger, kan ændre dit syn på kampen udfald, hvis vi går ud fra du kender alt til forudsætningerne for begge hold, hvilket man gør når man forhåbenlig gør når man oddser.

og man kan godt tage det valg at blive kristen, men man kan ikke træffe et valg om at tro på forskellige ting, man kan vælge at udersøge forskellige ting og måske blive overbevist om at noget forholder sig anderledes end hidtil antaget.

uden at være sikker tror jeg du, og ander i denne tråd "blander" det at tro på noget, sammen med, det at være tilhænger af noget, eller håbe på noget. men det er overhovedet ikke det samme.

Mit argument med at oddse var fint i den sammenhæng det var ment. Jeg slog bare fast at fri vilje eksisterer(eller at jeg mener den gør). Det med at man ville miste sine penge var nu mest for sjov, selvfølgelig har Sønderjyske en chance for at vinde, jeg er bare Brøndby-fan. Hehe.
Det eksempel du beskrev med din nabo indebar at du overvejede de forskellige faktorer og foretog et valg derudfra(ligesom med odds), alligevel skriver du bagefter "hvis vi forestiller os at det var et valg". Det hænger ikke sammen hvis man tror på den fri vilje. Nogle mennesker vil tro naboen, andre vil ikke, det kommer an på meget(deriblandt personlighed).

Når det er sagt har det jo som sådan ikke med at tro eller ikke at tro på en gud at gøre. Det er en anden diskussion og et sidespor.

Med hensyn til hvorvidt man kan vælge at tro på en gud, så mener jeg stadig det er et valg man foretager. Jeg tror ikke på en gud, og derfor er der for mig at se ikke noget guddommeligt ved at være troende. Der er intet hokus pokus. Jeg bliver derfor nødt til at kalde det et valg man foretager sig. Hvis du synes det at "tro" ikke er noget man selv vælger, så må du mene en af to ting:

1. Mennesket har ikke fri vilje, og der er derfor intet valg.
2. Det er spirituelt og kan derfor ikke henkastes som et valg. Måske mener du det kommer "indefra" eller "fra hjertet".

Da jeg mener at have forstået du siger mennesket har fri vilje, er det ikke grunden.
Så må jeg forstå det sådan, at du mener det er spirituelt. Sagen er simpel for mig, jeg tror ikke på nogen gud, og derfor er der sådan set intet dér. Ingen gud, intet spirituelt over det.

Er du troende? For så kan jeg forstå dit synspunkt, dog uden at være enig.
Hvis du er troende kan vi lige så godt stoppe den her, og sige at vi forstår hinanden uden at være enige. Det er ligesom at diskutere hvorvidt en gud findes, og det får man heller ikke overbevist en troende om er sandt uden videre.

Mark101 skrev:Mit argument med at oddse var fint i den sammenhæng det var ment. Jeg slog bare fast at fri vilje eksisterer(eller at jeg mener den gør). Det med at man ville miste sine penge var nu mest for sjov, selvfølgelig har Sønderjyske en chance for at vinde, jeg er bare Brøndby-fan. Hehe.
Det eksempel du beskrev med din nabo indebar at du overvejede de forskellige faktorer og foretog et valg derudfra(ligesom med odds), alligevel skriver du bagefter "hvis vi forestiller os at det var et valg". Det hænger ikke sammen hvis man tror på den fri vilje. Nogle mennesker vil tro naboen, andre vil ikke, det kommer an på meget(deriblandt personlighed).

Når det er sagt har det jo som sådan ikke med at tro eller ikke at tro på en gud at gøre. Det er en anden diskussion og et sidespor.

Med hensyn til hvorvidt man kan vælge at tro på en gud, så mener jeg stadig det er et valg man foretager. Jeg tror ikke på en gud, og derfor er der for mig at se ikke noget guddommeligt ved at være troende. Der er intet hokus pokus. Jeg bliver derfor nødt til at kalde det et valg man foretager sig. Hvis du synes det at "tro" ikke er noget man selv vælger, så må du mene en af to ting:

1. Mennesket har ikke fri vilje, og der er derfor intet valg.
2. Det er spirituelt og kan derfor ikke henkastes som et valg. Måske mener du det kommer "indefra" eller "fra hjertet".

Da jeg mener at have forstået du siger mennesket har fri vilje, er det ikke grunden.
Så må jeg forstå det sådan, at du mener det er spirituelt. Sagen er simpel for mig, jeg tror ikke på nogen gud, og derfor er der sådan set intet dér. Ingen gud, intet spirituelt over det.

Er du troende? For så kan jeg forstå dit synspunkt, dog uden at være enig.
Hvis du er troende kan vi lige så godt stoppe den her, og sige at vi forstår hinanden uden at være enige. Det er ligesom at diskutere hvorvidt en gud findes, og det får man heller ikke overbevist en troende om er sandt uden videre.

du forstår ikke min pointe, og du blander tingene sammen.

nu prøver jeg at forklare det så kort og simplet som jeg kan:

at mene man kan vælge at tro noget er et paradoks, da man har flere muligheder i et valg og derfor lige så godt kan vælge det ene som det andet. når vi snakker tro er det noget andet, her er der en mulighed ud af flere du tror på. og derfor er det et paradoks at vælge at tro noget, da man ikke kan tro to modstidene ting men godt kan vælge enten den ene eller den anden af de modstidene ting.

jeg bliver nødt til at spørge dig hvordan du definere det frie valg, så skal jeg nok se om jeg kan svare på dit spørgsmål.

og nej jeg er ikke troende, jeg tror på det videnskaben har bevist

Cykelmyggen Egon skrev:du forstår ikke min pointe, og du blander tingene sammen.

nu prøver jeg at forklare det så kort og simplet som jeg kan:

at mene man kan vælge at tro noget er et paradoks, da man har flere muligheder i et valg og derfor lige så godt kan vælge det ene som det andet. når vi snakker tro er det noget andet, her er der en mulighed ud af flere du tror på. og derfor er det et paradoks at vælge at tro noget, da man ikke kan tro to modstidene ting men godt kan vælge enten den ene eller den anden af de modstidene ting.

jeg bliver nødt til at spørge dig hvordan du definere det frie valg, så skal jeg nok se om jeg kan svare på dit spørgsmål.

og nej jeg er ikke troende, jeg tror på det videnskaben har bevist

Nej jeg forstår sgu ikke din pointe. Det er derfor jeg skyder med spredehagl for at ramme rigtigt.

Det frie valg er det man kalder demokrati. Fri vilje er det at et menneske KUNNE have handlet anderledes end det gjorde. Tror man ikke på fri vilje mener man at fornuft og personlighed ikke styrer det man vælger, men naturen, skæbnen eller måske noget guddommeligt styrer det. Med andre ord vil nogle mene at én gud bestemmer alt. Den populære idé om at der sidder en gut og hiver i trådene som han har lyst til. Det er derfor ikke op til dig hvad du gør, det er allerede bestemt på forhånd.

Hvis jeg forstår dit paradoks rigtigt, så giver det svagt mening for mig. Du skrev:
"man har flere muligheder i et valg og derfor lige så godt kan vælge det ene som det andet. når vi snakker tro er det noget andet, her er der en mulighed ud af flere du tror på."

Kan godt se hvad du mener.
Men der er da også flere valg i henhold til hvad man vil tro på? Det er dét jeg ikke opfanger. Fordi det ene valg udelukker det andet, betyder det ikke at der ikke er et valg.
Forklar det venligst igen så jeg kan forstå hvori valget forsvinder, så kan vi tage den derfra

Mark101 skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:du forstår ikke min pointe, og du blander tingene sammen.

nu prøver jeg at forklare det så kort og simplet som jeg kan:

at mene man kan vælge at tro noget er et paradoks, da man har flere muligheder i et valg og derfor lige så godt kan vælge det ene som det andet. når vi snakker tro er det noget andet, her er der en mulighed ud af flere du tror på. og derfor er det et paradoks at vælge at tro noget, da man ikke kan tro to modstidene ting men godt kan vælge enten den ene eller den anden af de modstidene ting.

jeg bliver nødt til at spørge dig hvordan du definere det frie valg, så skal jeg nok se om jeg kan svare på dit spørgsmål.

og nej jeg er ikke troende, jeg tror på det videnskaben har bevist

Nej jeg forstår sgu ikke din pointe. Det er derfor jeg skyder med spredehagl for at ramme rigtigt.

Det frie valg er det man kalder demokrati. Fri vilje er det at et menneske KUNNE have handlet anderledes end det gjorde. Tror man ikke på fri vilje mener man at fornuft og personlighed ikke styrer det man vælger, men naturen, skæbnen eller måske noget guddommeligt styrer det. Med andre ord vil nogle mene at én gud bestemmer alt. Den populære idé om at der sidder en gut og hiver i trådene som han har lyst til. Det er derfor ikke op til dig hvad du gør, det er allerede bestemt på forhånd.

Hvis jeg forstår dit paradoks rigtigt, så giver det svagt mening for mig. Du skrev:
"man har flere muligheder i et valg og derfor lige så godt kan vælge det ene som det andet. når vi snakker tro er det noget andet, her er der en mulighed ud af flere du tror på."

Kan godt se hvad du mener.
Men der er da også flere valg i henhold til hvad man vil tro på? Det er dét jeg ikke opfanger. Fordi det ene valg udelukker det andet, betyder det ikke at der ikke er et valg.
Forklar det venligst igen så jeg kan forstå hvori valget forsvinder, så kan vi tage den derfra

jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, hvis du har forstået paradokset, burde du kunne indse hvorfor man ikke kan vælge at tro.

du skriver "Fordi det ene valg udelukker det andet, betyder det ikke at der ikke er et valg" det er ikke valg, men muligheder og den mulighed man finder mest sandsyndlig er den samme som man tror på.

jeg bliver sikkert stemplet som idiot når jeg skriver det her, men nu prøver jeg lige alligevel

men jeg tror ikke på det frie valg, faktisk er det vidnskabelig "bevist" at der er en skæbne. altså et forløb bestående af en lang række hændelser til hvert deres tid, i hvert univers.

kom bare med nogle modargumenter jeg er klar

Cykelmyggen Egon skrev:men jeg tror ikke på det frie valg, faktisk er det vidnskabelig "bevist" at der er en skæbne. altså et forløb bestående af en lang række hændelser til hvert deres tid, i hvert univers.

kom bare med nogle modargumenter jeg er klar

At sige, at det er videnskabeligt bevist, at der er en skæbne er et skidt træk i en ellers spændende diskussion, for selvfølgelig er det ikke det. Når det så er sagt, så er religion aldrig et valg. Man er påvirket af ens omgivelser og ens omgangskreds og kan derfor ikke direkte siges at have et "frit" valg; man er et resultat af de eksterne påvirkninger man bliver udsat for. På den måde, kan man sagtens argumentere mod frie valg, da man så kan sige, at alle valg man træffer, i virkeligheden er truffet for en grundet den eksterne påvirkning, men come on... Det er en mean filosofi-diskussion og i stedet for, at flippe helt ud i eksistentialisme, så kunne det være smart at benytte common-sence og konkludere, at man selvfølgelig, generelt, er fri til at vælge, hvis man anderkender den sociale påvirkningskraft.

Starpen skrev:

Cykelmyggen Egon skrev:men jeg tror ikke på det frie valg, faktisk er det vidnskabelig "bevist" at der er en skæbne. altså et forløb bestående af en lang række hændelser til hvert deres tid, i hvert univers.

kom bare med nogle modargumenter jeg er klar

At sige, at det er videnskabeligt bevist, at der er en skæbne er et skidt træk i en ellers spændende diskussion, for selvfølgelig er det ikke det. Når det så er sagt, så er religion aldrig et valg. Man er påvirket af ens omgivelser og ens omgangskreds og kan derfor ikke direkte siges at have et "frit" valg; man er et resultat af de eksterne påvirkninger man bliver udsat for. På den måde, kan man sagtens argumentere mod frie valg, da man så kan sige, at alle valg man træffer, i virkeligheden er truffet for en grundet den eksterne påvirkning, men come on... Det er en mean filosofi-diskussion og i stedet for, at flippe helt ud i eksistentialisme, så kunne det være smart at benytte common-sence og konkludere, at man selvfølgelig, generelt, er fri til at vælge, hvis man anderkender den sociale påvirkningskraft.

nu skrev jeg "bevist" da jeg ved det ikke er bevist, men beskrevet hvorledes det hænger sammen, vha. naturvidenskaben.

jeg forstår ikke hvorfor du synes det er en mean filosofi-diskussion at diskutere, hvorvidt man er i stand til at træffe et frit valg, du har jo selv lige skrevet hvorfor man ikke kan

Til cykelmyggen:
Aaaaaaaaarh nu forstår jeg. Men en mængde muligheder er også nogle valg. Man skal nemlig fravælge nogle af dem. Du tror bare ikke på fri vilje hvor jeg gør.
Du siger det er videnskabeligt bevist. Af hvem? I hvilken artikel/rapport? Bevis tak.

Hvis du ikke tror på fri vilje er det desuden ikke kun i tro der ikke er et valg. Det er i enhver situation, altid.


Til starpen:
Så kom du også ind på fri vilje. Og jo gud fanden har man et valg
I alle situationer, hele tiden er man påvirket udefra(som du også skrev). Sådan er mennesket. Alligevel vil to personer der er puttet i samme situation IKKE reagere ens. Derfor er der den mulighed at personen kunne have reageret anderledes, og derved har personen fri vilje, til at lave sit eget valg. Er valget så baseret på at personen har fået noget at vide, eller på anden måde er blevet påvirket, så er det stadig den måde personen formidler påvirkningen der leder til personens endelige valg.

Til alle:
Vi bliver aldrig færdige her. Jeg trækker mig(i mit hovede som sejrsherre ) og jeg anbefaler at i gør det samme, og føl endelig at i har ret. Hvis der er noget en diskussion kan så er det at gøre én mere sikker(eller usikker) på sig selv hehe.
Hvis i vil mere så skriv en pb, fra nu af observerer jeg bare her ;)

Det var mig, der startede eksemplet med naboen, og måske har jeg ikke udtrykt mig godt nok.
Det er ikke ment som om vi tror på naboen eller ej, men om I (ude i tredie led) tror mig,
når jeg fortæller Jer om hvordan min nabo har rådgivet mig om byggeri...

Altså, I er slet ikke involveret i sagen, I kender hverken mig eller naboen, I skal bare vurdere om jeg taler sandt, og om min nabo eksisterer.

Hvis I så vurderer at jeg taler sandt, og I har brug for byggeteknisk rådgivning, så kan I henvende Jer
og forsøge gennem mig at at få kontakt til denne nabo.
Det er også måden at finde ud af om denne min nabo eksisterer.

På samme måde med Guds og Guds ord, hvis I føler at I har brug for dem, så kan i henvende Jer i til præsten, og få Guds ord ad den vej.

I kan også selv forsøge at få kontakt med Gud, og på den måde få svaret på om Gud eksisterer.

Gav det mere mening?
Henning

Diskussionen om vi har en fri vilje, synes jeg er ret interessant selv om jeg ikke forstår begrebet helt.

Jeg mener vi har en vilje, mere eller mindre fri, alt efter hvad det drejer sig om og hvordan ens personlighed er.

Som tidligere skrevet, så lader vi os påvirke af andres meninger, og det mener jeg er godt.
Hvis vi slet ikke lader os påvirke af andre, så er vi vel forstokkede og vores udvikling gået i stå.
Samtidig har vi den vanskelige vurdering om ikke at lade os påvirke i en forkert retning.

Det må handle en kombination af at holde fast ved nogle ting, og alligevel være åben for andet og nyt.
Henning

Kristendommen indfører jo som den første religion en sindelagsetik.. Dvs. den første religion, hvor man skal vurdere og forholde sig til sine handlinger.
I jødedommen og mosebøgerne er etikken præget af befalinger (de 10 bud).
I Jesu bjergprædiken kommer sindelagsetikken ind i billedet og det medfører at den kristne skal forholde sig til sine handlinger...

Dette har Freud og andre sammenlignet med et barns opdragelse...

''Du må ikke røre ved ovnen''... så siger barnet ''hvorfor?''... ''Fordi Mor siger det'' (Minder lidt om Guds befalinger)

Senere i barndommen. ''Du må ikke røre ved ovnen''.... ''hvorfor?' siger barnet.... ''Fordi du brænder dig''...

Her er så det tricky!

Vælger barnet et tro på sin Mor eller vil barnet røre ved ovnen og finder ud af om det passer...

Hvis barnet adlyder/tror på sin Mor vil han/hun ikke finde ud af om det er sandt...
Vælger han/hun at røre ved ovnen vil han/hun drage nytte af menneskets enestående evne: Hukommelse eller i dette tilfælde erfaringen

Hvad betyder dette så for os???
Det betyder, at hvis vi står overfor en lignende situation senere i livet vil vi huske og erindre tidligere episoder, som vil have indflydelse på vores valg...
Dvs. det er mere op til os selv at afgøre/træffe de valg vi står overfor...

Og det er i mine øjne kristendommen, der begynder at pege i retning af dette... Sindelagsetikken er jo netop at vi skal, så at sige, træde ud af vores egen bevidsthed og se hele situationen udefra!!!

PS. Dette har naturligvis ikke noget bestemt at gøre med diskussionen mellem naturvidenskaben og religionen, da det i høj grad også kan tilskrives naturvidenskaben... Det er jo netop erfaringen (underforstået ved tidligere forsøg og hypoteser) der styrer vores senere handlinger og gøren!