I dag har jeg været til en fantastisk event. ELIXIA Løpebølgen! Et motionsløb på 4,5 km i en skov i udkanten af Oslo. Holdet skulle deltage, da ELIXIA er vores sponsor. Da jeg trådte ud af døren i morges var det perfekt løbevejr. En behagelig temperatur, tørt og lidt overskyet. Dette ændrede sig imidlertid drastisk, da jeg trådte ud af T-banen ved startområdet. Hvad der først lignede sporadisk regn udviklede sig med lynets hast til et voldsomt skybrud, der bare blev værre og værre som minutterne gik.
Der var ca. 300 meter fra T-banen til teltene, hvor man fik udleveret startnummer og forfriskninger. I løbet af den korte tid, det tog at tilbagelægge den distance, var alt allerede vådt. Sko, sokker, trøje, bukser. Alt. Til sidst opgav jeg at få fat i et startnummer og søgte i ly under et telt. Man skulle tro, at dette var lavpunktet, men så startede den fælles opvarmning.
I dagens anledning bestod opvarmningen SELVFØLGELIG af Zumba. Eller i hvert fald noget der mindede om Zumba. En række latterlige synkroniserede bevægelser i en alt for høj vandstand. Jeg traskede derfor tilbage under teltet igen.
Da startskuddet endelig lød, var jeg på ingen måde klar. Jeg stod fortsat og trippede i teltet, og blev på den måde håbløst distanceret i starten. Det hjalp heller ikke, at de første 200 meter af ruten mest af alt var sammenlignelig med en flod. Folk faldt, gled og sejlede rundt i mudderet. På dette tidspunkt føltes det som om Niagara Falls var placeret over mig.
Jeg startede ganske udemærket ud, men opdagede hurtigt at valget af lange joggingbukser var katastrofalt. Stoffet suger jo vand til sig!?

Bukserne blev ret tunge og var ved at falde af hele tiden. Jeg kom dog i gennem ruten uden at løbe mig helt ud. Det var simpelthen ikke muligt i dag, eftersom man i størstedelen af tiden skulle koncentrere sig om at springe over, og undgå, det uendelige antal af floder, der løb over vejen.
De andre løbere må også have haft problemer, for på trods af mit dårlige løb blev jeg nummer 22. Uforståeligt.
4,5km
18min 40sek