Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 69544 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er JosephSoync

Vores medlemmer har i alt skrevet 2050006 indlæg i 100495 emner

0 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1083
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1080

Følg bodybuilding.dk på

Vægttab

Udskriv emne


Har du ikke den store praktiske eller teoretiske erfaring, så kom indenfor. Her findes ingen 'dumme spørgsmål'

Tilbage til Begynder forum





Hej BB

Jeg er en fyr på 22, snart 23 år, som efterhånden har indset, at jeg har et stort problem mht. min vægt.
Jeg er blot 178 cm høj men vejer 115kg, dette kræver umiddelbart ikke det store geni, at regne sig frem til, at det næppe er sundt…
Jeg har flere gange forsøgt et vægttab, men uden held.. Min selvdisciplin spiller selvfølgelig en væsentlig rolle her.
Min største drøm er selvfølgelig at tabe mig hurtigt og effektivt! Dette er dog ikke en så lige til proces.

Problemerne jeg tidligere har mødt ved mine forsøg er, at tiden ofte kommer efter mig. Jeg er på nuværende tidspunkt universitetsstuderende og har faktisk ikke megen fritid. Dette betyder, at jeg ikke har alverdens tid til forberedelse af mad.
Ved de tidligere forsøg har jeg forsøgt mig med kostplan og træning på samme tid.
Jeg fandt hurtigt ud af, at en simpelt ret som Bøf + grønsag er en ganske udmærket kostplan.. Det bliver bare hurtigt meget kedeligt at spise og så er det jeg begynder at snyde…
Det samme gælder middagsmad og morgenmad, jeg vil helst gerne, at det er noget som hurtigt kan ordnes.. Jeg er ikke ligefrem et morgen menneske, så jeg er personen som skipper morgenmad normalt og middagsmad ofte bliver et eller andet dumt fra kantinen.
Det jeg egentlig godt kunne tænke mig at høre jer om, er om i kender til en god kostplan, som ikke er baseret på retter som tager evigheder at lave. Jeg har ikke ret meget mere end 30 min i køkkenet til at lave mad og skal jeg bruge længere tid på aftensmad, så falder jeg hurtigt ud af kuren og finder andre alternativer, som ofte er usunde!

Hvad angår træningsprogram, så er jeg også kommet i tvivl om hvad der egentlig er bedst i forhold til vægttab. Jeg kan lige så godt erkende og sige, at jeg ikke er personen som lige løber en tur, da jeg på nuværende tidspunkt ikke har kondien til at løbe. Endvidere synes jeg også det er ekstremt kedeligt at løbe.
Jeg elsker faktisk, at løfte vægte, men er det også effektivt for vægttab?

- Det skal siges, at på trods af min krop/kondition, så løfter jeg ganske udmærket med en PR i bænk på 125 og 190 i dødløft.
Jeg kan sagtens træne 4 gange om ugen også 5. Men realistisk ville nok være 4, af en varighed på 1-1½ time.

Jeg beklager, at jeg bare kommer og skyder en bold op i luften, jeg forventer ikke, at der er nogle som griber den, men hvis der er nogle som kan komme med et par forslag, så ville jeg sætte stor pris på det!
Men grundet min økonomiske situation, har jeg desværre ikke mulighed for at henvende mig til en specialist og betale for en sådan ydelse.

PS. Hvis nogle sidder med en kostplan, kan jeg på forhånd sige, at min kæreste og jeg har et budget på maks. 3000 kr om måneden til mad, faktisk mindre. Men som udgangspunkt må mad ikke koste mere end 100kr pr dag.

Mange tak fordi du tog dig tid til at læse min indlæg
Hav en fantastisk dag
Ronnie
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 25. apr 2013, 10:38
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg er selv gået fra 105 kg - pt. 78 kg, på et budget for kæresten og mig selv på 3000,-. Så rent økonomisk er det ikke det værste. Køb stort ind, når der er kød etc. på tilbud, og opbevar det i fryseren.

Mht. kosten, så har jeg altid haft det på samme måde som dig. Og for mig handlede det helt og holdent om, at jeg besluttede mig for at nu skulle det være. Der er ikke meget at komme efter, hvis du allerede nu tvivler på dig selv. Jeg skrev ned hvad jeg vejede, tog billeder og mål af mig selv, og gentog dette en gang om ugen. På den måde så man løbende resultater, og det er med til at gøre det en hel del nemmere at holde sig motiveret.
Typisk bestod morgenmaden af 3-4 æg, som kan laves enten blødkogte, spejlede eller som scramble - Det kan passe sig selv mens man gør sig klar, og det kræver ikke andet end 5 minutter at tilberede.
Frokosten bestod primært af kød, grønt og fuldkornsknækbrød - Jeg lavede gerne en 2-3 stk. fuldkornsknækbrød med div. fedtfattige kødpålæg på, supplerede med grøntsager, og hvis jeg synes det var alt for kedeligt smed jeg lidt ketchup, pesto el. lign. på. Mængden er selvfølgelig lille.
Til aftensmad var kød og grøntsager også hvad den stod på for mig. Jeg brugte meget tid på at søge rundt på nettet for at finde opskrifter, så det blev varieret. Jeg udnyttede at jeg har en kæreste, som hjalp mig med at holde fast i det er virker.

Jeg smed alt det usunde ud, for det har man alligevel ingen gavn af - Hvis det ikke er i skabene, så må man finde på et sundere alternativ, og man må jo så finde noget andet end at gå på tanken, i supermarkedet eller andetsteds hen for at finde det usunde. Sørg for at have nogle nødder med dig, så hvis den pludselige sult opstår, kan du ty til det sunde alternativ.

Det handler også om konsekvent at sige nej til alt. De første uger er de værste, men andre respekterer også dit valg. Jeg takkede nej til kage, slik og alt det andet man bliver tilbudt når man er ude, og det er nu engang nemmere at lade helt være end at sige "i dag må jeg godt". Det ville for mig have betydet, at jeg også havde trangen dagen efter.

Al træning er velkommen - Jeg ville foreslå dig at gå ture eller lignende, hvis du ikke føler for at løbe. Udnyt vejret, og gør kæresten glad samtidig ved at tage hende i hånden og gå en lang tur :)

Jeg ved godt at kosten måske ikke er så varieret, men det er nu engang hvad man gør det til. Der er masser af muligheder for at skifte ud, og aftensmaden er det egentlig kun fantasien der sætter grænser for.
Jeg drak samtidig også proteiner efter træning, og skruede i den forbindelse op for cardio - Tog gerne 20-30 min på crosstrainer, løbebånd, eller den der stairmaster.

Husk også, at der ikke er nemme løsninger på noget af det. Det kræver en hård kamp fra din side af, men jeg kan love dig at du får det betalt 100 gange tilbage i form af personlig succes.

Jeg håber at du kan bruge det til lidt.
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 28
Tilmeldt: 15. jun 2012, 18:09
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 120.00
- Squat: 130.00
- Dødløft: 155.00
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Tusind tak for det fornemme svar Kasper, det sætter jeg stor pris på.

Som jeg forstår det, så lagde du dig ikke op af en specifik kostplan, men spiste det som du lige havde lyst til, sundt selvfølgelig :).
Hvilket jo også er meget godt, hvis man vel og mærke har selv disciplinen til det :). Du nævner også at du søgte meget på nettet efter varieret kost, er der nogle specifikke sider du evt. kunne anbefale, som fokusere på sund og "nem" mad? Jeg har selv fundet nogle enkelte steder, men hvis du havde yderlige inputs, ville jeg da gerne have dem :)

Nu skriver du, at al træning er godt, hvilket selvfølgelig er korrekt :) - Men svaret jeg egentlig søger er mere om hvorvidt det mest effektive trænings program for vægttab er Full body, 2- split, 3-split, cykling eller et helt andet program og som gerne skulle ligge sig til 4-5 gange om ugen. på "hvile" dage kunne jeg så spendere noget mere tid ude i det fri, måske gå en lang tur eller lign.


Mvh
Ronnie
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: 25. apr 2013, 10:38
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Tilbage til Begynder forum




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 8 gæster