Vil bare lige sige, at jeg læser med herinde

Har fået job, glæder mig helt vildt til at starte. Bliver fedt med nogle at være sammen med i dagligdagen, og at udføre noget arbejde. Det bliver bare lidt svært med den behandling jeg er i gang med, da det er de timer jeg er på arbejde. Bliver sjovt at høre hvorvidt det kan imødekommes, at jeg har fået arbejde i forhold til psykoedukationen og det gruppe baserede .. Jeg har en formodning om at de ikke vil være særlig imødekommende overfor det i forhold til tider.

Man kan ikke både have et arbejde på fuldtid, og være i behandling i psykiatrien.
Så for at man kan få hjælp i psykiatrien skal man enten være på kontanthjælp, eller have et yderst fleksibelt arbejde.
Tiderne for gruppe terapien ligger enten før, eller efter frokost, og varer 3 timer 2 gange om ugen.

Det har taget flere måneder at få i gang, og nu hvor jeg føler mit liv er ved at vende, med både genoptræning, og terapi, får jeg endda også et arbejde, hvorefter jeg hverken kan det ene eller det andet. Det ærgrer mig, at psykiatrien ikke har nogle aftentimer med terapi, men så må jeg hoppe ind i det private, og betale selv for min behandling.

Starter på arbejde imorgen, og jeg glæder mig til at lave noget, er også nervøs, men det kommer til at gå som det går, og sådan er det.
Jeg keder mig ekstremt af at være hjemme så meget, så det bliver fedt at komme ud, og blive betalt for det, samtidig med jeg kan opbygge nogle sociale kompetencer.

Det går udmærket på arbejdet, og jeg snakker ekstremt meget i telefonen, så det hjælper helt vildt på det bare at snakke med andre mennesker. Det er dog slaveløn til at starte med, da de har oplevet at mange enten ikke møder op, eller bliver væk når de får løn i starten, og de havde store udgifter ved at være generøse i starten. Men det var nu heller ikke grunden til, at jeg tog arbejdet, og jeg glæder mig til at møde igen imorgen. Det er trods alt noget sjovere at lave noget, end at glo derhjemme.

Jeg ved ikke helt hvornår jeg starter med at træne igen, da jeg er virkelig mørbanket når jeg kommer hjem, og vil helst ikke tage for meget ind på en gang.

Fuck hvor er det egentlig turbulent mit liv til tider, efter en lang dag igår hvor jeg blev svinet til opkald efter opkald, og gik i seng lige efter arbejde, og vågnede op uden en lyst til at bevæge mig, og tog endda afsted, men gav op halvejs da jeg simpelthen ikke gad at høre på 7 timers brok og pis. Så sagde lortet op, og skal aldrig arbejde i telemarketing igen.

Jeg ved sgu ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Føler mig så tom, og uden formål i livet. Er så dårlig til at være vedholdende i noget, og får aldrig færdiggjort de ting, jeg starter på. Er trist, og så glad, så rastløs, og derefter tom indeni.

Jeg ved det ville være fucking godt, at komme op og træne, men har heller ikke rigtig lyst? Det er sgu underligt, men tager op og træner alligevel. Bare fordi, at jeg bliver nød til at gøre et eller andet, istedet for bare at sidde hjemme og glo.

Har for nylig fundet ud af at de ting jeg har haft sagt til psykiateren kan blive brugt imod mig ved et senere tilfælde, hvis jeg vil noget som helst som kræver et mental tjek. Det vil sige, at jeg har gået lidt med tanken om at blive indrullet i hjemmeværnet, fordi jeg godt kunne tænke mig at hjælpe til ved f.eks stormfloder, eller hjælpe hvis der opstår opgaver i samfundet hvor der er brug for hjælp, f.eks til at regulere trafik eller andet. Den primære grund til at ville tilmelde mig er fordi de laver nogle øvelser og fritidsaktiviteter, hvor man socialt er sammen, og laver ting, og man får knyttet nogle bånd. Men jeg har så fundet ud af, at de dybeste hemmeligheder jeg har delt, vil blive læst af en tredje part, for at vurdere om jeg er mental rask til være med. På et sted kan jeg godt forstå det, på et andet, så er det jo ekstrem fortrolige oplysninger jeg har delt, og mange af tingene har jo blot været tanker, og ikke reele holdninger, synspunkter eller andet. Så det er jo pisse fedt, at idioten har skrevet alt ned i en journal, istedet for blot at lade det være det, det var. En samtale mellem en psykiater og en fortvivlet ung mand.

Hvor mange mennesker har ikke haft nogle dystre tanker på et tidspunkt i deres liv, og delte det med en bekendt? Jeg begynder at lære, at man skal ikke sige alt, fordi det kan blive brugt imod dig.

Det er jo ikke fordi jeg er farlig, eller har haft psykoser. Jeg er blevet mobbet groft da jeg var ung, med verbale slag, og fysisk tæsk, og det har jo givet nogle ar på sjælen.

Samtidig føler jeg mig mislykket helt vildt. Jeg ville ønske jeg fik et nyt forsøg på at leve mit liv om, og træffe nogle andre valg. Nogle gange undrer jeg mig over, hvorfor de mennesker der kendte til min levevej, hvorfor de ikke prøvede at hjælpe, istedet for bare at lade mig sejle. Jeg var nok heller ikke nem at have med at gøre. Ærligt ved jeg sgu ikke helt hvad jeg skal gøre. Har overvejet at blive fisker i en periode senere hen, for at komme væk fra det hele, og prøve noget hårdt.

Ja, jeg ved det sgu ikke helt.

Har ligget syg i 19 dage med diare, og i al tiden jeg lå og havde mavekramper og løb på toilettet, tænkte jeg på hvor meget jeg egentlig gerne vil igang med at træne igen, fordi træning er hvor det sker, det er der mus bliver til mænd, der hvor stålet smedes.

Egentlig vil jeg bare gerne være stor igen, istedet for spinkel og halvtyk. Fordi der er ikke noget mere ynkeligt end en mand i forfald.

Er kommet på antibiotika kur, som også kan give diare, så ved ikke hvornår jeg kan træne, men det må være indenfor et par dage?
LETS FUCKING GO

Det virker til antibiotikaen har virket, og jeg skider nu normalt igen, vigtigt.

Jeg tager op og træner imorgen, og ser lige hvordan kroppen har det, hvis det går fint, fortsætter jeg, og ellers tager jeg hjem.
Programmet bliver som følger:

Pull ups med band
Push ups
Upright rows
Shoulder pres
Squat
Lunge

Fuark det var hårdt, hold da kæft.
Vidste godt at jeg ikke var særlig stærk, og har lige været syg i en tre ugers tid, men troede ikke jeg ville være så svag.

Pull ups med band
5 x BW hvor jeg hopper for at komme bare lidt op
5 x BW hvor jeg hopper for at komme bare lidt op

Push ups
8 x BW
5 x BW

Upright rows - Var nu ikke så slem
12 x 15
12 x 15

Shoulder pres - Den dræbte mig
10 x 6
8 x 6

Squat - Kan godt mærke knæet og mine ben ingen muskler/kræfter har lige pt
12 x BW
10 x BW

Lunge - Meget hårdt for mine ben, er helt ødelagt nærmest
10 x BW
6 x BW



Til opdatering er jeg kommet igang med gruppeterapi og har været der i cirka halvanden - to måneder. Har dog ikke været der de seneste 3 uger grundet sygdom, hvilket jeg næsten bliv smidt ud af gruppen for at være, da man maks må have 20% fravær. Heldigvis er der efterårsferie og derfor er den lukket i denne uge. Dog en anelse firkantet, fordi jeg kan ikke møde op når jeg skider vand i tide og utide.
Planen lige pt. er at komme igang med træning, og så starte på kontanthjælp, da jeg ellers ikke vil kunne få hjælp fra kommunen, og jeg er egentlig ikke istand til at arbejde, da jeg bliver meget stresset, hvilket er maks provokerende. Ville ønske jeg kunne presse mig selv så meget, at det går væk, men det fandt jeg ud af er en dårlig løsning, da min krop bare reagerer med forstoppelse, ondt i nakken og sygdom. Så det gør jeg ikke igen

Har også et projekt i tankerne, men vil vente lidt med det, da det ellers bliver for mange bolde.

Pull ups med band
5 x BW
4 x BW

Push ups
6 x BW
5 x BW

Upright rows
12 x 20
12 x 20

Shoulder pres
12 x 6
10 x 6

Squat
12 x BW
12 x BW

Lunge
12 x BW
8 x BW


I dag har været meget mærkeligt i mit hoved, er stresset og panisk. Fucking irriterende, så gå da væk med det lort. Heldigvis var der flere kræfter i dag til træning. Har ikke så meget på hjerte, er lidt træt, hvilket er rart. Det plejer at hjælpe på kaos-et.

Havde glemt at tage min medicin, der gør at jeg så sover utrolig dårligt. Så var jeg i gruppeterapi igår, og faldt først i søvn kl 7 imorges, så er bombet. Det må blive på fredag med træningen ..

Jeg fatter ikke helt hvorfor det skal være så svært at komme ud af den fucking dør.
Er 26 år gammel, og er bange for at gå ud, selvom der aldrig sker noget slemt.

Der er kun en løsning, og det er at gå ud af døren, og komme op at træne. Men de dage, hvor det er meningen jeg skal op at træne, har jeg ikke lyst, og vil hellere sidde derhjemme. Det er mere behageligt, at blive derhjemme. Det er rart, men samtidig er det ikke særlig rart, da jeg altid er så ked af min situation, og jeg forlænger den blot ved at blive derhjemme.

Jeg føler mig fanget, og det er meningen at jeg snart skal have kontakt med kommunen omkring at komme på kontanthjælp, så de også kan hjælpe mig. Men folk har altid sådan et hetz på folk på kontanthjælp, og jeg har ikke lyst til at forklare folk hvorfor jeg er på det, eller at forklare dem hvorfor jeg har valgt det. Jeg har prøvet at tage et arbejde, eller en uddannelse, og det går bare galt. Det er for meget. Man bliver altid set på som doven, hvis man er på kontanthjælp, som en der ikke gider at arbejde.

Jeg kan ikke slappe af ordentligt når jeg er ude omkring andre mennesker, og det er en ihærdig proces når jeg er ude, at få mig til at slappe af, og ikke tænkte over hvad andre tænker, men bare at være i det, og dreje mine tanker over på andre ting. Heldigvis er træning i forvejen en meget "solo" ting, så det er sjældent at folk faktisk snakker med en, eller siger noget til en andet end om man er færdig med bænken/maskinen/vægtene.

Marcus Aurelius skrev:Jeg fatter ikke helt hvorfor det skal være så svært at komme ud af den fucking dør.
Er 26 år gammel, og er bange for at gå ud, selvom der aldrig sker noget slemt.

Men tror du, at der sker noget slemt? Eller forestiller du dig, at der kan ske alverden af negative ting, hvis du tager afsted? Har du en egentlig angstdiagnose?

Etrius skrev:

Marcus Aurelius skrev:Jeg fatter ikke helt hvorfor det skal være så svært at komme ud af den fucking dør.
Er 26 år gammel, og er bange for at gå ud, selvom der aldrig sker noget slemt.

Men tror du, at der sker noget slemt? Eller forestiller du dig, at der kan ske alverden af negative ting, hvis du tager afsted? Har du en egentlig angstdiagnose?

Det gør jeg egentlig ikke. Jeg føler mig bare rigtig usikkert iblandt andre mennesker, jeg spænder op i kroppen, og er meget nervøs. Jeg er blevet diagnostiseret med et par diagnoser der inkluderet social fobi.
Jeg har ekstremt svært ved at acceptere at jeg er så nervøs og usikker, fordi sådan er en mand ikke. Deriblandt er mine diagnoser nogle man primært mener kvinder får ude blandt samfundet, og jeg bliver bekræftet i dette gennem internettet, fordi nogle gange bliver jeg nød til at læse lidt omkring hvordan jeg tackler nogle af de problemer jeg har. Der er litteraturen primært rettet mod kvinder, og det er også sådan opfattelse er hos andre mennesker.

Snakkede med en social rådgiver i dag, angående at komme på kontanthjælp, og hun anbefalede at jeg bare tog derop og så ville de nok aftale et møde med mig, og alt efter hvordan det går kunne vi snakke omkring det, og hun ville hjælpe, hvis det de tilbød ikke stemmer overens med det der passer til mig.

Mødet var lidt ligemeget, men alligevel ikke da det sætter gang i at næste gang jeg kontakter hende, er hun bevidst omkring min situation, og kan hjælpe mere, end hvis jeg pludselig kommer til hende og spørger om hjælp.
Jeg ved ikke helt hvornår jeg hopper op på borgerservice. Sandsynligvis bliver det i denne uge.

Var oppe og træne igår, er helt ødelagt i dag da jeg gav den for meget gas.
Samtidig fik jeg ondt i knæet og jeg tror synderen er lunges. Så dem tager jeg ud, og smækker en anden øvelse ind.

Var oppe og træne i dag, og vil gerne begynde at logge hvad jeg egentlig løfter, men hukommelsen svigter.
Vil dog lige printe programmet ud, og føre det sådan.
Er helt ødelagt, og skal i gruppe imorgen, hvor jeg højst sandsynligt skal snakke. Kan godt mærke at når jeg er træt orker jeg ikke at høre på dem

Trænede i lørdags, og skal have et møde med kommunen her i dag. Er lidt spændt på hvordan det kommer til at gå ..

Blev vurderet uddannelsesparat efter 20 minutter, og det betyder at jeg skal igang med en uddannelse hurtigst muligt, hvilket ikke giver nogen mening, da jeg lige er startet behandling op, og har levet i isolation de seneste 4-5 år. Har prøvet at hoppe på en uddannelse, og det har resulteret i nederlag, prøvet job som har resulteret i nederlag, og nu efter 20 minutter bliver jeg vurderet uddannelsesparat. Jeg blev ikke engang forklaret hvad det betød, eller hvad det kommer til at betyde. Blev nød til at google det. Jeg fortalte dem om mine diagnoser, og at jeg var igang med behandling i psykiatrien. Men det blev noteret som jeg har valgt at tage blå sokker på istedet for sorte.

Jeg ved godt, at jeg kan hjælpe situationen ved at være den der forklarer det, og bidrager til det, men det er satme svært når man kun tænker på hvornår man kan komme væk derfra at have logiske tanker samtidig. Har tænkt mig at få fat i socialrådgiveren på psyk, og ringe til hende jobkonsulenten og høre hende hvorfor jeg er blevet erklæret uddannelsesparat.

Jeg var så træt og opgivende efter samtalen på kommunen at jeg lagde mig til at sove, og har aller mest bare lyst til at give op. Fordi jeg ved, at jeg ikke kommer til at starte på uddannelse til august fordi det vil blive et for stort pres, med det sociale samvær, timerne, opgaverne, transporten og det psykiske oven i hatten.
Kommunen vil give mig 2500kr om måneden, hvilket ikke ligefrem kommer til at hjælpe særlig meget på det at jeg stadig bor hjemme. Hvor skal jeg låne 40.000kr henne? Eller jeg kan flytte ind på et værelse på 7 kvm for 3500kr, det jo fuldstændig sindsygt.

Det værste ved det er, at den eneste måde at få hjælp fra kommunen er at hoppe på kontanthjælp, ellers gider de ikke at hjælpe.

Snakkede med dem fra kommunen og de fortæller mig at det ikke nødvendigvis er om et år jeg skal starte i uddannelse, men at det finder vi ud af. Men at de har vurderet mig uddannelsesparat, og det har jeg det bedre med. Men så er det at jeg tænker at hvis det først er om 2 år, så er jeg jo aktivitetsparat, og burde derfor modtage mere i ydelse, men jeg gider heller ikke at være grådig, og kræve en højere sats, selvom hvis vurderingen bliver at jeg først om 2 år kan starte uddannelse. Jeg må dog erkende, at det ville da være rarere at modtage en højere ydelse, da ydelsen er 5 gange højere, og jeg ville kunne spare op og lægge depositum til en lejlighed. Hvis jeg boede ude, ville jeg modtage den højere ydelse da jeg hører inden under paragraffen omkring psykiske lidelser. Men samtidig er grunden til, at man er på sociale ydelser, jo ikke at man kan spare op, men at man får nok til at klare sig.

Men jeg er lige startet op med kommunen, og jeg er ikke tilpas med at komme med krav omkring "jeg har ret til" fordi det er ikke det der betyder noget, men mere at jeg kommer igang og får hævet mit aktivitetsniveau. Vi må kigge på det når tiden kommer til det. Vil snakke med socialrådgiveren på psyk omkring det, og høre hvad hun siger, da jeg er usikker på det. Jeg tror dog at hvis det viser sig at det kommer til at tage længere tid, at så retter man det. Fordi jeg vil meget gerne starte uddannelse til august, hvis jeg er klar.

Jeg bliver muligvis afsluttet i behandling i starten af december. Ikke fordi jeg er færdig, eller at jeg er klar. Men fordi at man kun får 20 ugers behandling, og sådan er det. Der er muligheden for at jeg bliver forlænget, men det er ikke fastlagt, og jeg kan sagtens ende med at blive afsluttet, selvom der er ingen der mener at jeg er klar til det, eller at det ville være en god ide.
I et land som Danmark, hvor der er gratis sygeforsikring fremkommer det mig en anelse mærkeligt.

Jeg havde forventet noget mere.

Var foresten også op og træne igår!
Så det går ihvertfald fremad med at få trænet, hvilket er rigtig fedt!

Var oppe og træne igen idag, og det er jo vanvittigt. Jeg er simpelthen pave stolt

Var oppe og træne mandag, onsdag og lørdag.
Må sige jeg er begyndt at være godt brugt i kroppen, og mangler nok lidt kalorier.

Jeg bliver afsluttet i mit behandlingsforløb i psykiatrien da jeg har fået den behandling jeg kan få for min diagnose, grunden til at jeg ikke bliver forlænget er baseret udelukkende pga. min diagnose ikke har samme prioritet som andre, selvom jeg også har den diagnose, men det er desværre blevet fundet ud af for sent, og derfor bliver min behandling afsluttet her i december. De vil prøve at henvise mig til et andet sted, da de ikke mener at jeg er klar, og jeg desuden heller ikke mener det. Men pga. regler og bestemmelser som jeg ikke er herre over, må jeg bide i det sure æble, og forhåbentlig starte behandling op et andet sted. Det er lidt firkantet, at det er på den måde, men der er desværre ikke noget at gøre ved det.

Jeg kan dog godt undre mig over, at når dem der står for terapien ikke mener jeg er klar, og overlægen heller ikke gør, og de mener kraftigt at jeg burde fortsætte at man stadig kan få afslag. Det er meget ærgerligt, da de har lært mig, mine mønstre og reaktioner godt at kende, at jeg nu skal starte forfra med at forklare noget, som jeg selv til tider ikke selv forstår.

Venter stadig på kommunen skal indkalde mig til en jobsamtale så jeg kan starte i noget praktik, og det ville være rigtig ærgerligt, hvis det startede op, imens jeg står uden hjælp til at klare de ting, der kan opstå når jeg kommer ud i relationer.

Var nede og træne mandag, onsdag og fredag.
Kan mærke at jeg bliver nød til at ændre i mit program da min venstre skulder brokker sig, nakkeområde brokker sig os og mine ben får slet ikke nok tæsk. Kan slet ikke maxe ud i squat, da mit højre knæ ikke kan holde til det. Så bliver nød til at smide flere øvelser ind, med lavere vægt, og køre mere unilateralt. Der kommer samtidig nogle balance øvelser indover, og udstrækning.

Vil begynde fra imorgen af at logge min træninger her på siden så det bliver gemt et sted. Man kan tydeligt se på min kropskomposition at jeg har ændret mig meget allerede, selvom vægten står stille. Dog kan jeg mærke mine "gamle" skavanker også er på vej tilbage, og det er blandt andet skulderproblemer i venstre side, men der ved jeg godt hvilke øvelser jeg skal give mig i kast med, og så retter det sig ind.

Har fået af vide i gruppe terapien, at jeg højst sandsynligt kan fortsætte hos dem indtil henvisningen på stolpegården finder sted. Så det er egentlig meget godt.

Fik også min "løn" af kommunen og den er godt nok sølle Efter at have lavet et budget og regnet på det, kommer det til at være meget stramt indtil jeg kan starte på uddannelse, hvilket jo er meningen med kontanthjælp, men hold da kæft det er ikke mange penge man får. Problemet med den hjemmeboende kontanthjælp er os, at jeg primært står for at købe egen mad ind, og det er der slet ikke til. Så jeg kommer nok til at planlægge meget efter hvad der er på tilbud, og så købe ind efter det. Ellers må jeg lige snakke med min far om han kan lægge penge til mad.
Hvis jeg var udeboende ville jeg få en langt højere sats, samt støtte til boligudgifter, men gider ikke at sidde og spekulere i hvordan jeg bedst kan snyde systemet blot for at få nogle flere penge. Så er man jo ikke et hak bedre end dem man der gør det. Har hørt mange historier og måder, hvorpå det er muligt, og det syntes jeg bare ikke er rimeligt overfor dem der arbejder, og bidrager til systemet.

Steg på vægten imorges og den er gået fra 70.2 kg til 71.1 kg så jeg har taget 0.9 kg på. Selvom jeg cutter
Men det kan være forskellige ting såsom væske, muskelmasse eller diverse. Jeg tvivler stærkt på at jeg har taget fedt på.

Man burde nok måle sig, men det må blive senere. Jeg har stadig mine mål fra måneder siden, så det er da interessant at se hvordan det har ændret sig. Satser på at begynde at træne tidligere, da centeret er tomt, og det vil være god øvelse at komme igang tidligere istedet for at være derhjemme.

Fik vejede mig igen efter et toilet besøg, og der sagde den.
70.4 kg, hvilket er mere korrekt.

Mandag:

Pull ups: Assisted grønt band - 8 - 6 - 5

Dumbbell Press: 10 x 12 - 10 x 10 - 10 x 11

Shoulder Press: 10 x 12 - 10 x 12 - 10 x 10

Cable Row: 25 x 12 - 20 x 12 - 20 x 12

Single dumbbell curl: 6 x 12 - 6 x 10 - 6 x 10

Tricep extension: 15 x 12 - 20 x 12 - 20 x 12

External rotation I: 5 x 8 - 5 x 8

External rotation II: 5 x 8 - 5 x 8

Internal rotation: 5 x 12 - 5 x 15

Facepull: 10 x 12 - 10 x 12

Tydeligt at mærke i de assisterende øvelser til rotator manchetten at de havde brug for at blive aktiveret, og brugt.
Til venstre er vægt og til højre er gentagelser.

Lidt blandet udstræk for skulder, bryst, quads, hamstrings, glutes og hip flexors.

Har fået ondt i min højre skulder bagpå (posterior) grundet pull ups, og jeg tror jeg kender synderen, og det er helt klart min manglende range of motion. Den er decideret rigtig dårlig primært grundet computer brug.
Så tog fat i Kelly Starretts bog "Supple Leopard" og udførte nogle af hans mobillity øvelser, og det har hjulpet på smerten, og så vil jeg fortsætte med det indtil jeg har en god range of motion. Har dog ingen ide om hvilken øvelse jeg erstatter pull ups med ..

Er påvirket efter gruppeterapien her tidligere, og i et lidt funky humør. Mere har jeg egentlig ikke lyst til at dele på et bb forum hehe.
Det er ben dag i dag, og skal lige komme til hægterne, og så vil jeg tage op og træne.