Min lille version:
Siden er desværre som en fest der egentligt sluttede for 4 timer siden. Vi er et par gamle røvhuller der sidder i hjørnet med den sidste øl og mindes hvor fedt det var dengang festen virkelig var i gang, imens vi undrer os, hvorfor værten kun var her i to minutter. Talen han nåede at holde, var dog fuld af løfter og pæne ord. Knap så retorisk er ham den underlige mand der i sidste øjeblik crashede festen. "Bilsten er navnet" råber han, imens han fester på livet løs og råber usammenhængende sætninger for fuld kraft. Det øvrige i selskab er overrasket over, hvor fuld han virker, især taget i betragtning af, at han ikke drikker alkohol. De sidste par gæster kigger ned i deres lunke fadøl og mindes de gode tider, alt imens festens nye gæst, Bilsten, er kommet i retorisk infight med Blackmoore. Det er vist noget vedrørende de slående lighederne mellem anatomien hos en kylling og et menneske. Musse prøver i et sidste forsøg af desperation at fortælle om en artikel han har skrevet, imens de øvrige gæster taler om at fortsætte festen et andet sted, vist nok et eller anden sted kaldet Reddit. Ingen tror dog helt på ideen, men rent symbolsk får manden bag forslaget lidt anerkende ros og gode ord med på vejen. Festens formål var i øvrigt at snakke træning, men efterhånden snakkes der kun off topic, altså af de få der stadig gider at sige noget. Hvis man kunne finde værten, skulle man nok fortælle ham, at vi smutter nu, men dette virker unødvendigt da han selv smuttede for længe, længe siden og kun efterlod sig et ton af reklamer.
Sidst rettet af
taler 7. jan 2022, 19:39, rettet i alt 1 gang.