Alright, du er sikkert typen, der ved hvad du foretager dig i centeret. Du squatter dybt, du squatter smukt og det har altid været naturligt for dig. Selv på virkeligt tunge vægte sidder din teknik lige i skabet og det er ikke engang svært for dig. Du er sikkert et sindssygt dårligt forbillede for andre.
Eller måske er det omvendt. Måske squatter du grimt og har svært ved at forstå hvorfor. Du gør jo ligesom alle andre i centret. Så finder du løsningen på dit problem hér. Du behøver måske ikke engang bevæge dig ned i centret for det.
Forvirret? Lad mig uddybe.
Spejlneuronet
En kammerat sender dig en video Facebook af folk, der kommer til skade. Du klikker på den og ser en mand komme ud for en grim ulykke. Du hopper nærmest i stolen af synet, som kom du selv til skade - selvom intet har ændret sig for dig. Din meget fysiske reaktion skyldes udelukkende dét, du lige har set – og at din krop kan forestille sig, hvad det betyder for den.
Årsagen til dette skal findes i hjernen og nervesystemet, i det, der kaldes ”spejlneuronerne” (1-3). Disse specielle nerveceller aktiverer nemlig hjernen og gør dig i stand til først af at genkende visuelle inputs og dernæst vende dem om, som havde det været dine egne. Du bruger dem blandt andet til at læse kropssprog og tilpasse dit eget til situationen (4) – og du bruger dem til at lære nye bevægelser, alene ved at se dem blive udført.

Neuronet.
Det foregår således: Du betragter en person udføre en øvelse, lad os sige et squat. Fordi du i forvejen har en nogenlunde forståelse for hvad det vil sige at udføre et squat (at tage en stang på ryggen, sætte sig ned med den og rejse sig op igen – ja, det er virkelig så simpelt!) sørger dine spejlneuroner for at aktivere et område, der kaldes ”motorisk cortex” i hjernen(1-3), der svarer til det samme område, der ville sende nervesignaler ud til musklerne og sørge for, at du selv udførte bevægelsen. De tænder så at sige nervesignalerne til musklerne, så dette aktiveringsmønster er lettere for dig at genkende og udføre selv.
Det er super smart og et væsentligt element i at lære alle typer af bevægelser igennem vores udvikling. Tænk blot på hvordan du vidste, hvordan du kørte på en cykel allerede inden du kunne cykle. Du vidste, at du satte dig på sadlen, holdt i styret og så skulle pedalerne i øvrigt køre rundt tilpas hurtigt (der var måske lige noget med balancen, som skulle afprøves et par gange før end det helt kunne kategoriseres som en succes). Aktiviteten i spejlneuronerne er dog særligt høj, når det drejer sig om bevægelser, vi har stor kendskab til (1) – derfor er de netop relevante i forhold til styrketræningsøvelserne, som vi bruger så meget tid på at optimere og finjustere. Og aktiveringen af spejlneuroner? Ja, den sker faktisk helt automatisk, uden vi er opmærksomme på det. Der er (formentligt) heller ikke noget vi kan gøre ved det andet end at forsøge at være bevidste omkring det (1).

Og bevidste om hvor yndige vi ser ud.
Så hvad er problemet?
Udfordringen opstår, fordi menneskelige bevægelser afhænger af flere forskellige ting – i eksemplet med squatten, så er det ikke bare stangen, der skal flyttes op og ned, men også forskellige kropssegmenter, der varierer i længde, bredde og vinkler imellem mennesker. Hvis du har ekstremt lange lårbensknogler kommer du aldrig nogensinde til at squatte med en bare nogenlunde lodret torso – væn dig bare til at sætte dig laaaaangt tilbage. Vi ved også, at der helt sikkert er forskel i bevægeligheden og i musklernes styrkeforholdet imellem forskellige personer.
Kommer du mon nogensinde til at squatte sådan? Naaah, det gør du nok ikke.
I praksis betyder det, at du kan sidde og se på din kammerat, der er intet mindre end gudsbenådet i forhold til sine squatmæssige forudsætninger. Han squatter måske perfekt lodret ved at åbne hoften og lade knæene komme frem, og dine spejlneuroner vil fortælle dig ”hey, sådan skal vi da også squatte!”. De har alle de bedste intentioner, men hvis du er bygget med markant anderledes forudsætninger for at squatte, så kommer det aldrig til at ske. Du risikerer tværtimod at blive tunet til et bevægemønster, som ikke passer til din kropsbygning og som du aldrig nogensinde vil få succes med.
Så hvad skal du gøre?
Alene dét, at du begynder at være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis skal squatte på samme måde som din kammerat er et skridt i den rigtige retning. Herfra skal du så til gengæld undersøge hvad der passer til dig. Din krop er så fornuftig, at den nok skal hjælpe dig – hvis du f eks er en høj gut, der forsøger at squatte så lodret som muligt, så er der en stor sandsynlighed for at du i bunden af bevægelsen vil opleve, at din hofte skubber sig markant tilbage, så du nærmest taber overkroppen fremad. Det er et tegn på at du i forvejen skulle have været mere fokuseret på at sætte dig tilbage, fordi det passer til din kropsbygning.
Brad Gillingham. Lange lårbensknogler og langt tilbage at sidde. Ikke kønt, men ikke en dårlig måde måde at løfte tunge vægte.
Hvis du vil benytte ovenstående ”trick” til at blive dygtigere, så er der rig mulighed for at hente hjælp på internettet. Du skal ganske enkelt finde videoer af personer, der har en kropsbygning, der minder om din egen (og i øvrigt løfter pænt). Studér deres løftestil, afprøv det på egen krop, vend tilbage til videoerne og bliv ved med at arbejde med teknikken.
Når du så tager det ét skridt videre, så skal du være opmærksom på at det også betyder, at der er forskellige ting, rent teknisk, at
være opmærksom på, alt efter kropsbygning og squatstil. Du kan derfor ikke forvente at de tekniske fokuspunkter, der fungerer for dig, også pr automatik fungerer for dine venner, hvis de er bygget og løfter markant anderledes.
Som en slutkommentar er det naturligvis værd at nævne, at nogle netop vil have lettere ved at udføre visse bevægelser end andre vil – det vil føles mere naturligt. Omvendt er der også andre, for hvem visse øvelser aldrig vil føles helt naturlige og man kan jo overveje om det i så fald er det rigtige værktøj at benytte til at nå ens mål med. Du kan naturligvis også arbejde med din bevægelighed og dit styrkeforhold imellem musklerne vil ændre sig, i takt med at du træner og løfter mere effektivt, så du kan også forvente, at der vil være behov for løbende evalueringer og ændringer af teknikken – men hey, det er jo dét, der gør det sjovt. Ikke?
1. Aglioti SM, Cesari P, Romani M, Urgesi C. Action anticipation and motor resonance in elite basketball players. Nature Neuroscience. 2008;11(9):1109-16.
2. Lorey B, Pilgramm S, Walter B, Stark R, Munzert J, Zentgraf K. Your mind's hand: motor imagery of pointing movements with different accuracy. Neuroimage. 2010;49(4):3239-47.
3. Olsson CJ, Nyberg L. Motor imagery: if you can't do it, you won't think it. Scand J Med Sci Sports. 2010;20(5):711-5.
4. Andersen HJ, M. L. Kommunikation i Praksis. 1 ed: Samfundslitteratur; 2013.







