Bruger login







UDG uge 2
Stærkmand, squat og gode tilbud!

Tilbudsguide uge 3
Storkøb af frosne grøntsager og frugt og mørbrad!

UDG uge 1
Bliv klogere på årets første uge

Tilbudsguide uge 2
Skyr, grøntsager og frossen kylling!


Statistik

Vi har 53738 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Crypt

Vores medlemmer har i alt skrevet 1989975 indlæg i 84076 emner

0 nye indlæg i dag


Online
I alt: 209
Medlemmer: 17
Skjulte: 2
Gæster: 190

Følg bodybuilding.dk på

Interview med Thomas Kronborg Larsen

Skrevet af Morten Jensen

Hej Thomas. Start med at fortælle lidt om dig selv og hvad du laver når du ikke træner?

Jeg er uddannet civilingeniør i sundhedsteknologi og er nu halvandet år henne i mit phd-studie, som omhandler patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) eller ”rygerlunger” i daglig tale. Her arbejder jeg med at forbedre diagnosen, udvikle en ny metode til at estimere patienternes lungefunktion og forudsige akutte forværringer dag-til-dag. Således kan de medicineres i rette tid og undgår akut hospitalsindlæggelse, fatale komplikationer og død i værste tilfælde.

Fortæl os om din træningskarrierer. Hvor længe har du trænet og hvornår begyndte du at træne med vægte?

Jeg begyndte at træne lidt med vægte som 16-årig, for at få lidt fylde på den lange tynde arme. Det var helt klassisk motions/fitness-træning uden den store baggrundsviden. Der blev oftest fundet et online program, og jeg husker det mest som en masse 10x3 af bryst, biceps og triceps – Dog uden noget rigtig fremgang.

Som 20-årig var jeg imidlertid blevet elite-spiller i basketball for ”Aalborg Vikings”, hvor vi fik tilknyttet styrketrænere til holdet. Det var første gang jeg stiftede bekendtskab med et mere styrkebaseret program. Pludselig blev benbøjninger, råtræk, frivend og andre helkropsøvelser kerneøvelserne i styrketræningen. Det var hårdt og føltes rent ud sagt ad helvedes til i starten, hvor jeg flere gange var bange for, om jeg overhovedet kunne holde til det her vanvid. Dog fascinerede det mig meget, da jeg stille kunne mærke fremgang i både min styrke og størrelse, hvilket jeg aldrig før havde oplevet i samme grad. Jeg kunne mærke, at min krop pludselig blev markant mere funktionel og eksplosiv, hvilket også tydeligt kunne mærkes på basketballbanen, hvor det før var mig, der slog mig, hvis folk løb ind i mig. Det var en fantastisk følelse pludselig at føle sig stærk og ”lavet af stål”, selvom det jo nok langt fra var realiteterne. Ikke desto mindre var det den følelse, som fangede mig i styrketræning og derfor jeg stadig finder stor interesse i det idag.

 

Dog satte to springerknæ en stopper for min karriere som basketballspiller og jeg begyndte at træne i et almindeligt fitnesscenter igen. Jeg mistede motivationen efter en måneds tid, eftersom jeg havde svært ved at udføre de samme explosive øvelser og få samme følelse af træningen. Jeg blev da præsenteret for crossfit, hvor jeg kort efter jeg begyndte i et center. Selvom jeg mener, at crossfit har mange rigtig fine elementer, var jeg lidt modstander af mange gentagelser i de olympiske løft under tidspres. Dog gav crossfit mig muligheden for at arbejde med træk og stød, hvor jeg da begyndte at sætte mig helt i kælderen i løftene. Jeg blev hurtigt fascineret af hvordan små rettelser hist og her kommer direkte til udtyk i hvor mange kg man kan løfte. Derudover bliver det også sjovere at træne smidighed eller lave nogle af de tunge øvelser som benbøj og dødløft, da det pludselig fik et meget synligt formål. Det blev i hvert fald en stor motivationsfaktor for  at presse mig selv for at blive en bedre vægtløfter.

Eftersom vægtløftningen kom til at fylde mere og mere i min træning, tog en god ven mig med ned i SPH-gym, så jeg kunne blive en ”rigtig vægtløfter”. Og lige med det samme blev jeg fanget af stemningen, træningformen og tilgangen til vægtløftning i en ”rigtig” vægtløfterklub. Jeg var da så heldig at komme til træne med et par landsholdsløftere og danske mestre, som tog mig under deres vinger. Det har helt sikkert også medvirket til jeg hurtigt forbedrede mig og opretholdte min motivation.

Nu er det ingen hemmelighed, at du de sidste par år har dyrket vægtløftning. Kan du fortælle lidt om, hvordan din træning er bygget op? Træner du efter en bestemt filosofi? Hvad er dine største styrker? Og dine største udfordringer? Noget/nogle bestemte der inspirerer dig?

Min træner Kim Lynge, som selv har deltaget ved OL i vægtløftning i 92’, står for mine programmer. Jeg tror det er meget karakteristisk at starte med en form for bentræning enten foran eller bagpå. Herefter følger som regel en form for træk (enten råtræk eller træk fra gulv, hæng eller bukke) og det samme for stød. Herefter en form for hiv (trækhiv, stødhiv, dødløft eller stivbevet dødløft), hvorefter der tit foreligger en tre til fire supportøvelser og mavetræning. Af supportøvelser kører jeg eksempelvis sådan noget som bænkpres, pull-ups, seated row, push downs, stem, lateral raises og en masse core-træning.

Jeg træner efter min egen filosofi, at man kun når et antal løft på en træning, og at der skal mange gode løft til at korrigere for ét dårligt løft. Derfor forsøger jeg altid at være 100 % fokuseret og gøre mit bedste, hvadenten det er stangen er 150 kg jeg løfter. Tidligere som basketballspiller var det faktisk Donny Shankle og det gamle California Strength, som inspirerede mig meget og fik mig til at tage vægtløftningen meget alvorligt. Eterfølgende har jeg været meget inspireret af eksempelvis Dmitri Klokov, men generelt af eksplosiviteten hos russiske løftere og teknikken hos kinesiske løftere.  


Min største styrke er nok min tilgang og vilje i træningen. Jeg forsøger altid at at blive bedre end da jeg kom – Også når træningen har været helt af h til, forsøger jeg altid at lære noget af det. Eksempelvis filmer jeg mine løft hver eneste gang de ikke føles helt rigtige og kigger imellem løftene for at forbedre mig. Det kan ligeledes også nogle gange være min svaghed, da jeg godt kan fokusere så meget på en lille detalje, at jeg eksempelvis glemmer at trykke igennem under løftet.

Kan du fortælle os lidt om din VL karrierer og dine planer for fremtiden med VL?

Mit første stævne var DM begynder 2015, hvor jeg fik en andenplads med et træk på 120 kg og et stød på 145 kg. Til DM hold 2016 i Maj nåede jeg milepælen på 300 kg i to-kamp med et træk på 140 kg og et stød på 162 kg. Senest til AL Bankcup 2016 i Oktober lavede jeg mit personligt bedste resultat, hvor jeg trak 143 kg og stødte 170 kg. Fik vendt de 175 kg, men det sortnede for mine øjne, da jeg rejse mig og jeg missede derfor opadstødet. Det er derfor næste milepæl, da det er netop 3 røde skive (af 25 kg) på hver side af stangen (med 2,5 kg låse som man bruger til konkurrence). Måske skal man være vægtløfter, for at synes der er noget smukt og æstetisk ved at løfte de 3 røde bøffer over hovedet, men det er endnu en milepæl. Egentlig har jeg ikke nogen ambitioner om at komme til EM, VM eller OL, da jeg nu er 27 år gammel. Jeg træner benhårdt kun fordi jeg synes det er skide sjovt og udfordrende - Derfor vil jeg at blive ved så længe det stadig giver mig den samme glæde og blive bedre uge for uge. Dog ville det uden tvivl være en fantastisk oplevelse at løfte til internationale stævner. Eksempelvis kvalificerede jeg mig netop til Nordisk Mesterskab ved sidste stævne.

Føler du at der er noget du må give afkald på, for at træne på det niveau du gør? – Hvad føler du at du får til gengæld – hvad gør træningen for dig?

Jeg synes som sådan ikke der er noget jeg må give afkald på. Det er klart, at jeg tilbringer en del timer i vægtløftningslokalet, da jeg træner omkring 2,5 time 4-5 gange om ugen. Dog føles det ikke som en belastning, da jeg jo bruger tiden på noget jeg er glad for og sammen med gode venner. Jeg tror jeg er ret god til at planlægge ugen omkring det, så som sådan er det ikke noget jeg tænker over ved siden arbejde og andre interesser. Det er dog klart, at jeg ikke drikker mig ned hver weekend, da det let kan mærkes i træningen. Det er kun i ugerne op til en konkurrence, at jeg er ekstra bevidst omkring eksempelvis alkohol. Til gengæld er er vægtløftningen bare med til at sørge for, at jeg får en god kost, sover godt og ellers tager nogle sunde valg i mit liv. Træningen giver mig også en form for indre ro og fokus – Man kan vel sige det er min form for meditation. Tror slet ikke jeg vil være den samme venlige og rolige person, hvis jeg ikke kunne komme af med min energi og vrede under vægtløftningen. Derudover skal det heller ikke være en hemlighed, at det er fedt at være veltrænet, når jeg kigger i spejlet og atletisk, hvilket giver mig mulighed for alle mulige sjove udfordringer jeg aldrig havde drømt om at kunne. Det er bare sjovt at være stærk, smidig og velkoordineret...

Kan du fortælle lidt om din tilgang til kosten? Bruger du nogle kosttilskud?

Nu har jeg altid været en tynd pind, så jeg kan proppe alt i munden uden at tage på af det. Det er imidlertid ikke er fordel, da jeg gerne skulle opbygge muskelmasse og stige i vægt. Derfor forsøger jeg altid at spise godt med mad af gode råvarer og aldrig gå sulten rundt. Jeg tæller ikke kalorier, men sørger blot for at ligge i overskud ved eksempelvis at drikke omkring 2 liter sødmælk om dagen og 1 liter youghurt ekstra på ”tynde dage” haha. Min træner gav mig eksempelvis det gode tip: ”Hver aften til aftensmad sørger du selvfølgende for at spise så du føler maden sidder helt oppe i halsen og du er lige ved at kaste op. Efterfølgende tager du så lige og drikker en liter sødmælkyoughurt oven i. Så fordeler den sig så dejligt rundt i maven”. Når jeg skal tage på i vægt sørger jeg blot for at veje mig hver aften, hvor jeg skal veje 50-100g mere end dagen før, når jeg går i seng. Det har eksempelvis medvirket, at jeg nogen gange har drukket 1.5 liter mælk inden jeg gik i seng – Dog synes jeg bare det er herligt og det virker godt for mig.

I forbindelse med min træning tager jeg oftest BCAA i den første del af træning (mest fordi det er lækkert at drikke). Det hænder også at jeg drikker kaffe eller pre-workout forinden, hvis jeg er helt kælderen med energi inden en tung træning, men ellers ikke. Umiddelbart efter træning drikker jeg maltodextrin (2 x kropsvægt i gram) og proteinpulver (0,5 x kropsvægt i gram). Derudover spiser jeg vitaminpiller, fiskeolie og D-vitamin.  

 

Har du et råd til folk der gerne vil i gang med at træne og evt. i gang med vægtløftning?

Vægtløftning er en fantastisk og sjov sport, men det kræver meget dedikation og viljestyrke. Jeg vurderer, at træningsdagene fordeler sig med ca. 25 % gode dage, 50 % mellemgode dage og 25 % dårlige dage – Og det er især på de dårlige dage det kræver karakter, hvis man vil være god. Derfor skal man nok første være sikker på man vil det og huske på det, når man slæber sin ømme og trætte krop ned i centeret og hænderne brænder, hver gang man tager fat i stangen. Det skal man lære at elske, for sådan er det bare at dyrke vægtløftning og blive stærkere.

Det bedste råd jeg kan give, er altid at træne med andre, som er bedre end dig selv. Så kan du både lære ud fra observationer og få input fra andre. Især i starten er det meget svært at mærke, hvad man gør galt, så det er nok det bedste råd jeg kan give. Ellers filmer jeg som sagt også tit dele af min egen træning, hvor det ikke helt vil som jeg, eller bruger en aften på at studere verdenseliten – Jeg tror næsten jeg har set samtlige videoer med vægtløftning på Youtube.

Og det som alle venter på at høre! Giv os lidt stats på dine bedste løft i træk, stød, squat, bænkpres og dødløft.

Træk: 143 kg

Stød: 170 kg

Squat: Har bøjet 190 kg foran. Det er længe siden jeg har testet top bagpå, men fik 200 kg uden bælte i et par speedos til et biomekanisk forsøg ude på universitetet.

Bænkpres: 150 kg

Dødløft: Det er heller ikke en øvelse jeg har testet meget længe, men kører fine 3’ere på 200 kg for tiden. Det er dog svært at vurdere, da min dødløft er overførbar til vægtløftningen, og jeg derfor starter mere oprejst end en god dødløfter ville gøre efter min vurdering. Jeg vil gætte på omkring 230 – 240 kg.