Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65720 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er peinoin

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049582 indlæg i 100422 emner

0 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1389
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1386

Følg bodybuilding.dk på

Helle Nielsen

Skrevet af bodybuilding.dk

Navn:

Helle Nielsen

Fødselsdag:

9/7-1975

Højde:

1,65

Vægt on/off-season:

75/85

Hjemsted:

København

Personlighed:

Åben, venlig, livsglad, intelligent, tolerant, vedholdende, ambitiøs, intuitiv, viljestærk.

Interesser ud over træning:

Rejser til fjerne steder og opleve nye kulturer.
Modetøj og design.

Arbejde:

Personlig træner, kostvejleder og træner for handicappede.

Træningsklub:

City fitness på Islands Brygge i Kbh

Hvad er dine bedste placeringer i konkurrenceøjemed?

Sværvægt og Overall vinder i Jan Tana Pro Classics og nr 5 i Ms Olympia.

Har du givet afkald på meget for at følge dine konkurrenceambitioner?

Jeg ville gerne rejse mere, men mine resulater er altid bedst når jeg er hjemme og kan fokusere på træning og kan lave min egen mad hjemme.
Tit og ofte når jeg er på diæt må jeg sige nej til sociale arrangementer fordi jeg enten er for træt eller fordi der er suppe,steg og is!
I forhold til mand og børn, så må det jo også vige pladsen for min karriere. Selvfølgelig kan jeg ha kærester og vil da også gerne giftes en dag, men jeg er nok mere kritisk end andre kvinder. Min sport betyder meget for mig, så det er et must at min kæreste skal acceptere min sport, og den tid den tager og være super-supportive selvfølgelig:)

Hvordan har du det med at være ude og repræsentere Danmark ved de store events som Ms. O?

Jeg er altid stolt over at repræsentere Danmark og prøver altid at gøre et godt indtryk. I udlandet, ved de godt jeg er fra Danmark og spørger altid interesseret til sporten i Dk, hvordan det er at bo i Dk osv, så jeg føler altid at de gennem mig får et lille indtryk af danskerne, og det skulle jo gerne være positivt:-)

Hvornår begyndte du at træne, og hvordan fik det din interesse?

Min far trænede i fitnesscenter(bare på motionsplan) da jeg var lille og jeg forestillede mig altid hvordan det så ud dernede.. de de´r store maskiner og vægte - det syntes jeg var enormt spændende. Vi havde et lille motionsrum hjemme m et par håndvægte og nogle af de de´r gammeldags wirer som man skulle trække fra hinanden, jeg tror det var meningen de skulle træne brystmusklen.. haha...men de var ikke rigtig til noget.. Anyways så stod jeg nogle gange derinde og prøvede at lave et-eller-andet m de de´r vægte.. jeg var måske 10-12år på det tidspunkt. Så man kan sige interessen var der faktisk tidligt, men det var først i 1992 jeg startede i et rigtigt fitnesscenter. Nu skulle jeg prøve det!!

Kropsmål:(off-season)

Skuldre: 126
Bryst: 110
Biceps: 42
Talje: 78
Lår: 70
Læg: 45

Hvad er din dårligste muskelgruppe?

Jeg har egentlig ikke nogen sådan deciderede dårlige muskelgrupper, men jeg vil gerne forbedre mine arme.

Hvad er din bedste muskelgruppe?

Ben og lægge

Har du et idol eller en person der har betydet meget for dig i forhold til dig selv og din træningskarriere?

Kim Chizewsky(var Ms O i 90érne) Hun har altid motiveret mig mega-meget. Hun er gået på pension nu, men jeg ser stadig nogle gange videoer fra hun konkurrede i Ms O og hun motiverer mig lige meget idag. Har mødt hende flere gange personligt, hun er den sødeste person! Hendes mand Chad Nicholls har flere gange lavet diæter til mig.

Hvordan træner du on/off-season?

4 dage on/1 off osv. 2-3gange cardio om ugen off-season. Cardio 2xdagligt i konkurrenceforberedelse. Træningen er altid det samme. Høj intensitet, korte pauser, tungt men kontrolleret.

Har din træning ændret sig meget siden du begyndte og frem til nu? Hvad går evt. disse ændringer ud på, og hvad ved du evt. i dag om træningen som du ikke vidste i begyndelsen?

Ja, det har den, man lærer jo hele tiden og man skal altid tilstræbe at lære mere og vide mere. Altid. Viden er guld!!
Jeg træner klart mange flere sæt som da jeg startede med at træne. Som begynder på 17år skal der ikke så meget til, som når man er professionel m 15år på bagen! Kroppen er vant til at der blir stillet store krav til den, så man må hele tiden finde på nye måder at udfordre musklerne max.
En anden ting er, at når man er ung så tror man man er usårlig!! super-woman eller super-man!! LOL den holder bare ikke.. Jeg passer rigtig meget på, at lave øvelserne korrekt og ikke køre tungere end jeg kan udføre øvelsen m god stil.
Tidligere lavede jeg heller ikke cardio off-season, det er en rigtig god ide´, både for at holde en god grundform og for at have en rimelig kondition. Nogle af de store tunge øvelser som squat og dødløft kræver meget luft.

Hvilken muskelgruppe kan du bedst lide at træne?

Alle!! ..Måske allerbedst ryg, men jeg har faktisk ikke noget jeg ikke bryder mig om at træne.

Har du haft skader, som har påvirket din karriere?

Ja, i feb 2005 rev jeg min bicepsmuskel, det har holdt mig væk fra konkurrence nogle år. Jeg var i USA på det tidspunkt det skete, for at arbejde med min coach den sidste måned op til Arnolds Classics. Jeg havde været himmel-henrykt, for til Arnolds skal man inviteres specifikt, man kan ikke bare stille op. En commite´ skal udtage et vist antal atleter som de mener har en høj nok standart til at være med. Så det var m jubel og flag og alt mulig da jeg fik invitationen ind af døren og følte mig meget beæret. Afsted til USA til mit første Arnolds! Efter få træningdage derovre blev jeg så skadet og måtte flyve hjem, det var en stor skuffelse. Det har taget lang tid at komme tilbage, men jeg er klar nu igen. Jeg er ikke sådan at slå ud! LOL

Hvad er dine fremtidige mål med bodybuilding? Ser vi dig på scenen herhjemme igen?

Ja, det er da muligt, at jeg kan ses til en gæsteposering i Danmark, men jeg kommer aldrig til at stille op til en konkurrence herhjemme igen, med mindre der pludselig skulle blive hostet en prof konkurrence i Danmark. Det eneste sted der er prof konkurrencer idag er i USA.
Mit fremtidige mål er at vinde Arnolds Classic og Ms Olympia:-)

Hvad er dine bedste løft?

Squat:
200kg 7 rep
Bænkpres:
Dødløft:
180kg 1 rep

Hvor mange kalorier spiser du dagligt, og hvordan er din kostsammensætning?

Ca 3500kcal. Jeg spiser meget simpelt, min mad består hovedsaglig af ris,kylling,havregryn,prot.shakes,steak.

Offseason?

Er der noget specielt ved din kost du ønsker at fremhæve (tips, kommentarer):

Keep it simple!

Hvilke kosttilskud bruger du on/offseason?

Off-season:

mealreplacements, time-release proteinpulver, whey isolate, proteinbars, glutamin, aminosyrer, vit/min paks.
I perioder glucosamin, musclebuilding kit og Anator fra Muscletech, creatin.

On-season:

whey isolate, vit/min paks, extra calcium og magnesium, fatburners, glutamin

Her til sidst har du så nogle råd til folk som går og overvejer at stille op?

Start al konkurrenceforberedelse i GOD tid, crash-diæter er altid en dårlig løsning. Hvis du får hjælp af nogen så lyt KUN til denne person. 100 meninger gør ikke din konkurrence-forberedelse bedre, det gør dig kun forvirret.

Artiklen er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres eller på anden måde viderebenyttes uden tilladelse fra Bodybuilding.dk.