SandyFrink skrev:http://www.b.dk/nationalt/rekordmange-sigtelser-mod-asylansoegere-for-kriminalitet
Hver FJERDE asylansøger sigtet for kriminalitet. Rekordhøje tal. Hvilken positiv attitude over for det samfund man ønsker at blive en del af. Lad os endelig importere 20 000 yderligere af dem, og så deres familier nogle år efter også. Folk der tilsyneladende flygter fra DØD OG ØDELÆGGELSE!! men alligevel bryder helt basal protokol. Sikke det skriger om motivation og vilje. Vi er ikke helt Malmöagtige nok her i landet. Ikke når folk stadig kan sælge deres huse.
Her er i øvrigt en sjov tanke. Kender man lidt til videnskabsteori så kender man noget til hvad det vil sige at isolere variabler. Integration af indvandrere/flygtninge har været en katastrofe i snart hele Europa. Håbløst høje kriminalitetsrater, selv når der er korrigeret for socioøkonomiske faktorer, hvilket peger meget klart på inferiør kultur (og dertilhørende religion). Lavt uddannelsesniveau. Svag indsats for at lære sproget. Ikke multikultur, men parallelsamfund og adskilte monokulturer. To ting går igen i alle tilfælde: Elementer fra mellemøsten, og de vestlige samfund de skulle integreres i. Der er imidlertid større varians i integrationssystemerne end der er i de fremmede elementer. Det er simpelthen banal videnskab hvor problemet hovedsageligt er, politisk ukorrekt det måtte være at sige.
Folk stemples ret hurtigt som "racister" hvis de kritiserer hvordan indvandring og flygtning har afsporet Danmark, ikke mindst økonomisk. Dette er lidt interessant, idet racisme baserer sig på genotyper. Det der i stedet er tale om er diskriminering på baggrund af nationalitet/(de facto) religion/"civilisation". Bruger en person begrebet racisme om denne form for diskriminering, så ved du du har med en sinke at gøre. Den almindelige brug af ordet "racist" i denne forbindelse giver god mening, da de fleste mennesker er sinker.
Den godhedskonkurrence der foregår i aviser og på de sociale medier er enormt gennemskuelig og det siger enormt meget om menneskelig, egoistisk natur. Tror I at det udelukkende, eller blot væsentligst, er medmenneskelighed der motiverer alle udsagnene om at acceptere endnu flere indvandrere/flygtninge/mere tolerance/forståelse? Det er det bestemt ikke. Overhovedet. Der er da undtagelser, folk der vitterligt mener det og ikke er NIMBY, men de er forsvindende få. Det er en konkurrence i ens sociale kreds, hvor man gratis kan promovere sig selv som værende fortaler for medmenneskelighed. Altså, mere medmenneskelig end omgivelserne, og det er så ens private metier. Et parameter man konkurrerer på, ligesom folk konkurrerer på et utal af parametre, være det sig intelligens, flid, bagekunst, hvad ved jeg, så er at være god det også. Det er en gratis omgang, at fremavle og dyrke en social norm som på god Durkheimsk manér skal frasortere de mennesker der måtte være uenige. Det er en facon der i så udtalt grad tager patent på den moralske sandhed - og ofte udelader mellemregningerne der i øvrigt skulle forklare hvordan resultat/standpunkt X nås - at uenighed automatisk stemples som "racisme" eller noget i den boldgade. Dermed aflives debatten fra starten, grøfterne er gravet og dikotomien er sat.
En velfærdsstat som den danske, der er så stor og baserer sig i så høj grad på skatteindtægter - langt mere end andre lande i verden, der selv i velfærdsstater baserer sig på diverse forsikringsordninger - baserer sig i høj grad på solidaritet, og regnskabet SKAL gå op. Tror man solidaritet bare betyder man er en "good guy" og hjælper andre, så er man ligeså imbecil som hvis man kalder diskriminering af ikke-vestlige indvandrere for "racisme". Solidaritet baserer sig også på at yde. Et eksempel til at forklare hvad solidaritet egentligt betyder er 20 landmænd der ud fra erfaring ved at hvert år er der en der rammes af en fejlslagen høst. Og det kunne være hvem som helst af dem. De 19 hjælper den ene, for hvem det gik galt. Læser man en økonom som Paul Krugman, der berettiget og flittigt - og med god grund - citeres af venstrefløjens økonomer, så ved man også han kalder Europas økonomi SYG. Hele lortet kan reelt kollapse. Og alligevel lyder retorikken at vi er åhh så rige, det rigeste land i verden, vi har råd til flere og flere. Factsne liner simpelthen ikke op. Hvad er i øvrigt det magiske tal, hvor går grænsen? Er grænsen for modtagelse af flygtninge lige akkurat over hvad end antal der måtte søge om asyl? Eller skal vi "se over sundet, til nabolandet Sverige" (det er sjovt nok blevet et argument at gøre som nabolandet - gælder det så også når nabolandet kigger på deres naboland?) og acceptere hvor mange de nu vælger, og gå i deres selvdestruktive fodspor? Det er ganske komisk, og intellektuelt absurd, at helt almindelig, sund husholdning for at bevare den velfærdsstat vi har skal udgøre racisme. Nej, det kaldes fornuftig og nødvendig husholdning der tager udgangspunkt i realiteterne, og den er modsætningen til økonomisk idioti der tager udgangspunkt i empirisk modbevist ønsketænkning.
Hej Sandy
Jeg har ikke tænkt mig at kaste mig ud i en længere diskussion af den slags, du ynder at føre herinde, ihvf. ikke inden for en overskuelig fremtid. Men jeg var tilpas træt til at blive irriteret, og jeg ikke lade dit indlæg stå ukommenteret hen. Jeg anser dig for en væsentlig bidragyder til boardet, og jeg finder dine rants ganske underholdende. Netop derfor fortjener det et svar. Med forbehold for typos.
Din kritikfigur beror på en grundlæggende realisme, som imidlertid ikke er mere hensigtsmæssig, end dem, hvis kritik du kritiserer. Din håbløse essentialisering af kulturbegrebet er en skrivebordskonstruktion, der står for din regning. Den beror ikke på ”empirisk bevis”, men på en politisk diskurs. Jeg hører ikke til den skole, der tænker, at kultur ikke findes, men at den på ingen måde er situeret i tid og sted – hhv. historisk kontekst – er der vist ikke nogen, der kan tage seriøst. Din forståelse af kulturbegrebets epistemologiske dimensioner er basalt set uoplyst. I forlængelse af dette kunne man spørge helt konkret: Hvad ved du om de skred, der sker i håndteringen af asylansøgere, deres rettigheder og almindelige livssituation? I hvor høj grad har du mulighed for at bedømme, hvorvidt kriminalitet er en intuitivt meningsfuld reaktion på den livssituation, man som asylansøger er sat i? Har du fulgt med i diskussionen omkring tallet med de 20.000? Når man ser så voldsom en stigning i antallet af kriminelle på så kort tid, hvordan harmonerer det så med din forståelse af kultur som statisk og uforanderlig fuldstændig årsag til folks kriminalitet og problemer? Hvordan forstår man markante udsving over en kort tidsramme, når man maler med så bred en pensel? ”Kender man lidt til videnskabsteori…” inden for det socialvidenskabelige område så vil man vide, at det er om ikke uholdbart så i hvert fald svært og forbundet med meget omfattende afgrænsings- og nuanceringskrav er at reducere så komplekse, multikausale og intersektionelle problemer som integrationsproblemerne til set simpelt spørgsmål om ”kultur” (hvad det så end dækker over) og ”variabelkontrol”. Du kan jo prøve at kaste dig ud i lidt af den sociologiske litteraturs forsøg på at isolere variable som årsager til samfundsmæssige problemer på den måde, og så se, hvor meget succes, der er med det. Man ender, som du vel efterhånden har erfaret i en del sammenhænge, hurtigt i erkendelsesteoretiske blindgyder, hvor folk reduceres til får og udnævnes til idioter, hvorved man kan bevare sit ensidige verdensbillede og acceptere tingenes tilstand med henvisning til menneskers almindeligt manglende handlingskapacitet. Noget mere bekvemt, end at ens analyse skulle være mangelfuld. Og ja, folk flygter fra død og ødelæggelse, borgerkrig mv, som du da almindeligvis synes ganske bevidst om, at den vestlige verdens politisk autoriserede magtudøvelse har sin gode del af ansvaret for.
Tilsvarende er din funktionalistiske reduktion af folks kritik er grundlæggende set også en dybt ensidig forestilling, selv om den da (også) rammer noget væsentligt. Det er klart, at det har en social funktion for folk at påkalde sig progressive normer. Men det ændrer jo ikke på, at den påkaldelse af progressive normer, som det er udtryk for, også påpeger en reel EMPIRISK FAKTICITET (for nu at blive i din lingo); at folk bliver behandlet dårligt. At se bort fra det er vist ”empirisk modbevist ønsketænkning”. I stedet kunne man fokusere på, hvorfor der er sådan en stor afkobling ml. folks normative fordringer om en rimelig samfundsmæssig organisering og så de politiske realiteter, som det samfund, de lever i, legitimerer. Men i stedet for denne ”one-hit-wonder” politisk korrekte realisme og den deraf givetvis noget ensidige norm om ”pladderhumanisme”, så erstatter du det med en anden norm, som er økonomiens ufejlbarlighed og ultimative etiske og moralske forrang. Det hele kan opsummeres med din sidste sætning: ” Nej, det kaldes fornuftig og nødvendig husholdning der tager udgangspunkt i realiteterne, og den er modsætningen til økonomisk idioti der tager udgangspunkt i empirisk modbevist ønsketænkning.”
I dette verdensbillede er den eneste kilde til sand erkendelse det økonomiske budget. Empiri er økonomi. Krænkelseserfaringer derimod, de findes ikke, og de har ikke nogen værdi. Væk er alle etiske spørgsmål. Væk er alle kompleksiteterne med en reel, empirisk forankret (i betydningen forankret i menneskers reelle erfaring af brugs- og nytteværdi) værdisættelse. Væk er problemer om forholdet mellem økonomi, lykke og humanisme. Du blander dog lige velfærdsstaten ind i denne begrundelse for lige at give det lidt etos. Men man kan argumentere for, at de progressive normer (du nævner solidaritet), som velfærdsstaten som historisk politisk projekt repræsenterer, rent faktisk undergraves af at underlægge den en rent økonomisk efficienskalkule. Givet, der er økonomiske aspekter. Men der er også etiske, sågar moralske. Eller sagt på en anden måde; Hvad ligger bag din grænsedragning ml, hvem der fortjener hhv. ikke fortjener en solidarisk modtagelse i Danmark? Det er kultur. Jamen ok, så er du ikke racist, men du er i hvert fald nationalist. Du kan hævde, at velfærdsstaten er et nationalistisk projekt. Javel, men med den nuværende historiske situation er det givet, at de normer, der er forankret i velfærdsstaten, bør få en grænseoverskridende karakter. At se bort fra det er idealisme. Så kan man lade, som om vi har et solidarisk indrettet (verdens)samfund, mens resten af verden er hærget af hungersnød, miljøkatastrofer, krig, død og ødelæggelse. Basalt set ikke meget bedre, end dem der sidder og himler op på facebook.
Jeg mener dog, at du sætter fokus på det helt rigtige, nemlig økonomien. Problemet er vel sagtens, at der ikke er en solid dialog, forankret i offentligheden, hvor markedsdiskursen kan brydes med folks kritiske fornemmelser omkring, hvordan man behandler andre mennesker. I stedet hersker en massiv fremmedgørelse over for forholdet og sammenhængen mellem forskellige uddifferentierede områder af den samfundsmæssige regulerings- og samlivsformers betydning. Så kan folk sidde og brokke sig i en bobbel på facebook, mens røde kors og menneskerettighedseksperter kritiserer behandlingen af asylansøgere som rettighedsløs, mens økonomerne skriver kronikker i berlingeren, om at vi er ved at køre vores velstand ud over kanten, og du kan sidde på bb.dk og råbe op om, at verden er befolket af får, og at folk er politisk korrekte idioter. Du nævner selv: ”hvor går grænsen?” Ja, det er jo netop spørgsmålet. Men hvor er din substantielle diskussion af det spørgsmål? Men du har da ikke præsenteret nævneværdig argumentation for, at Sveriges velfærdsstat er ved at falde totalt fra hinanden pga. deres politiske korrekthed. Og selv hvis den er, hvorfor er det så et argument for at ekskludere flygtninge og indvandrere? Der er ca. 1 mio. flygtningen årligt, alene fra Syrien. Er det urimeligt, hvis DK tager monstrøse 20.000 af de mennesker, som Sverige gør? Really? I stedet for at tage konsekvensen af din efter min mening korrekte iagttagelse af folks virkningsløse og dybest set ekstremt uinteressante politiske korrekthed og gå ind i en reel etisk afvejning, inden for bredere moralske principper om fx tolerance, solidaritet og retfærdighed, så kortslutter du dit ræsonnement og ender alligevel med at reducere kompleksiteten i diskussionen, idet det jo handler om at bevare ”velfærdsstaten”.
Det er sgu en om’er.