Jeg kom også gennem del 2 af Peter Øvigs hippie duologi. Den var ikke helt på højde med del 1, da der var en del gentagelser og jeg var ved at være træt af hippier.
Så gik jeg i gang med hans BZ bog
Det var en rodet omgang, sammenlignet med den dejlige struktur der var i hippiebøgerne. Gode historier jovist, men alt alt alt for meget snak om de problemer han havde med at skrive bogen, fordi ingen bz'ere gad snakke med ham. Han får lidt de gamle bz'ere til at fremstå som nogle naive unge der gik over stregen i flere tilfælde, som var underlagt et hierarki som de den dag i dag stadig indordner sig under, og som en flok der nu sidder med børn og gode jobs, mange i mediebranchen, som de er bange for at miste, hvis der bliver rodet for meget op i de ting de gik og lavede som unge. Om det er sådan det er i virkeligheden er man ikke blevet klogere på når man er kommet gennem bogen.
Så har jeg også læst denne:
En slags reklamernes historie. Hvornår opstod de første reklamer? Hvordan har reklamebranchen gennem tiden forsøgt at få vores opmærksomhed gennem radio, tv osv. Der er meget interessante afsnit om bla. det første reality tv, The real world på MTV, som primært blev lavet fordi MTV plejede at få alt deres indhold gratis (musikvideoer). Da de så kunne se at konceptet med at vise musikvideoer døgnet rundt var en dødssejler i længden, så ville de skabe noget nyt indhold, men det er dyrt at lave indhold. Medmindre man får medieliderlige unge til at stille op for ganske få $. Det var der mange der godt gad og i dag udgør reality på amerikansk fjernsyn 68% af sendefladen i primetime. Billigt indhold, afbrudt af reklamer = ka-ching! Penge i kassen og lort til folket.
Der er også meget interessante afsnit om Facebook, Google, Instagram, Myspace, Friendster, Twitter osv. Hvorfor klarede nogle sig mens andre fejlede? Hvordan er de enkelte firmaers forretningsmodeller? Rigtig god bog.