Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 69706 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er JosephSoync

Vores medlemmer har i alt skrevet 2050015 indlæg i 100495 emner

0 nye indlæg i dag


Online
I alt: 2156
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 2154

Følg bodybuilding.dk på

Interview med Kathrine Bak (Hoosier)

Udskriv emne


"Ugen der Gak", "Månedens skribent" samt "Interview af en Bruger"

Tilbage til Reportager m.m.





Hej Kathrine - kan du give en kort intro af dig selv?
Jeg er 29 år gammel/ung. I september 2008 blev jeg færdiguddannet Cand.tech.al (Master in Food Science and Technology), som er en 5.5 årig uddannelse på KU-LIFE (tidligere KVL). Jeg skrev speciale indenfor kødvidenskab omkring marinering af svinekød med salt og phosphat i forhold til genotype. Er i øjeblikket i gang med at lave min PhD, også indenfor kødvidenskab, hvor jeg kigger på effekten af højtryksbehandling på farven af svinekød, og skal efter planen være færdig om et lille års tid (en PhD tager 3 år). Som en del af PhD’en skal jeg også holde nogle forelæsninger, hvilket godt kan føles lidt skræmmende, men på samme tid spændende.

Udover mit job, har jeg naturligvis min træning. Jeg dyrker styrkeløft på konkurrenceplan, og har bl.a. deltaget ved EM to gange, senest i år, hvor det blev til bronzemedalje og dansk rekord i dødløft med 192.5 kg (filmen). Jeg træner som regel 4-6 gange om ugen, og sørger også for at inkludere en lille smule cardio i min træning, for at holde hjertet sundt. Min kæreste deler heldigvis min interesse for styrkeløft.



Hvorfor startede du med at træne, og hvordan kom du i gang med at konkurrence indenfor SL?
Jeg har stort set altid trænet et eller andet cardioagtigt på motionsplan. Men har et eller andet sted altid gerne villet være stærk. Så i 2003 tog jeg med min fætter i fitnesscenter, da vi begge næsten lige var flyttet til København. I løbet af det år lærte jeg nogle stykker at kende, som dyrkede styrkeløft, og tog derfor med dem til Vejle i slutningen af 2003 for at se VM, og derefter var jeg bare solgt! Jeg meldte mig ind i Tårnby Styrkeløfterklub straks efter stævnet, og havde min debut til DM Junior i marts 2004, hvor jeg løftede lidet imponerende 80 kg i squat, 40 kg i bænkpres og 115 kg i dødløft, squatten og dødløften ovenikøbet med (løst) udstyr. Havde også et tredjeforsøg på, hvad der ville have været dansk juniorrekord i dødløft på det tidspunkt, 128 kg (filmen).




Har du nogle du ser op til?
Jeg har under hele min tid i styrkeløft set lidt op til Priscilla Ribic, som har verdensrekorden i dødløft (252.5 kg) og total (630 kg) i min vægtklasse (-67.5 kg).

Hvordan forbereder du dig op til et stævne?
Op mod et stævne træner jeg mere med udstyr end normalt. Ca. to uger før stævnet begynder jeg at skære lidt i volumen, og den sidste uge op til stævne, træner jeg bare et par dage med meget let trekamp. Mentalt forsøger jeg at bruge positiv visualisering. Det virker okay for mig i dødløft, men i squat og bænkpres får min usikkerhed over teknikken desværre stadig overtaget engang imellem. Jeg ville helt sikkert få noget ud af professionel hjælp til mentaltræning.

Billede

Billede

Billede

Kan du prøve at beskriv hvordan en normal hverdag/træningsdag ser ud for dig?
Står som regel op ved 7-7:30, spiser morgenmad, laver madpakke og ordner diverse småting i lejligheden. Et par timer senere er jeg på job. Spiser frokost sammen med mine kolleger ved middagstid. Lige før jeg tager til træning eller på vej til træning, får jeg et mellemmåltid (noget i stil med yoghurt, drikkeyoghurt eller en bolle med ost). Kl. 16 er jeg så til træning, hvor jeg træner (og snakker) i en del timer. Omkring 19:30-20 går jeg hjem, laver aftensmad, spiser, ser lidt tv, er lidt på nettet, laver evt. lidt arbejde. Går i seng omkring kl. 23.

Lidt pull-ups fra træning:



Hvordan er det at træne i en klub, hvor du stort set er den eneste kvinde?
Det har jeg det helt fint med. Noget af det, der tiltrak mig til styrkeløft til at begynde med, var, at det er en udpræget mandesport. Men efterhånden er vi dog blevet en del kvindelige medlemmer i TSK, hvilket egentlig også er meget rart.

Har du nogensinde fået nogle kommentarer, møntet på din træning?
Jeg får heldigvis mest positive kommentarer. På jobbet får jeg af og til at høre, at det ikke er til at forstå, at jeg kan løfte så meget, når jeg ikke er mere muskuløs, end jeg er (de mener det positivt). Har også en enkelt gang fået at vide af en fyr, at jeg godt nok var blevet trekantet, lidt for meget for hans smag, men det var dog også mest ment som ros for mine resultater – jeg blev i hvert fald glad. Ellers udveksler jeg mest kommentarer med folk til træning.

Billede
Billede

Har du nogensinde haft en kæreste, der løftede mindre end dig selv? (:D)
Nej, men jeg har end ex, som jeg bænkede mere end (godt nok i trøje), ikke så længe efter, vi havde slået op. Det var dog mit indtryk, at han mest var stolt af mig. Jeg har stort set kun haft kærester, der selv styrketræner, og så skal der jo ikke så meget til som mand, for at være stærkere end mig.

Mit bedste stævnebænkpres:



Hvad er dine mål for fremtiden?
Professionelt er det at blive færdig med min PhD med et godt resultat, og forhåbentlig til tiden (om et lille års tid). Træningsmæssigt er det at forbedre min teknik i squat og bænkpres, for jeg er helt sikker på, der ligger mange kg og venter dér. I dødløft vil jeg fortsætte med at blive stærkere. Jeg vil gerne løfte 200 kg i år, men jeg har allerede sat PR med 20 kg i dødløft i år, så der skal kæmpes hårdt for yderligere kg nu. På det personlige plan håber jeg at fortsætte med at have det mindst ligeså skønt sammen med min kæreste, som vi har det nu.

Hvor ser dig dig selv om 10 år?
Om 10 år har jeg nok et fast job indenfor enten fødevareforskning eller fødevareindustrien. Sådan som tingene ser ud for universiteterne lige nu, er det sidste nok det mest sandsynlige, selvom jeg ellers rigtig godt kan lide at forske. Træningsmæssigt konkurrerer jeg stadig i styrkeløft. Det er ikke usandsynligt, at jeg er rykket op i -75 kg’s klassen på det tidspunkt – det er nok den mest passende vægtklasse for mig med mine 171 cm. Forhåbentlig har jeg formået at holde mig så godt som skadesfri, har fået mere styr på min teknik, og har en fortsat støt fremgang i alle tre øvelser.

DM 2010 – min først DM titel i trekamp:




Til sidst vil jeg gerne have dig til at besvare følgende spørgsmål:

Light eller regular? Pepsi Max, skummetmælk og fedtfattigt kød. Men når det kommer til slik, chokolade, is og kage, skal der ikke pilles ved kalorieindholdet. :-P
Kylling eller oksekød? Oksekød
PW eller løb? Løb for sjov og for at holde konditionen oppe, pw som transportmiddel.
Shake eller bar? Bar (men Bodylabs fersken/appelsin-whey bliver jeg nok heller ikke træt af lige foreløbig)
Squat eller dødløft? DØDLØFT!
Biceps eller pecs? Pecs
Udstyr eller RAW? Udstyr ftw!
Karriere eller SL? Begge dele. SL kan man jo ikke leve af, men det er min største passion.
De unge mødre eller Amalies verden? De Unge Mødre
Thomas Bay
Idrætsfysioterapeut og fysisk træner
Indehaver af Sport112.dk, FysioDanmark Holstebro og FysioDanmark Videbæk
Brugeravatar
Månedens skribent: Februar 2007 Månedens skribent: Marts 2007
 
Reputation point: 25
 
Indlæg: 32988
Tilmeldt: 4. jan 2007, 12:13
Geografisk sted: Holstebro
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 150.00
- Squat: 200.00
- Dødløft: 250.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



rigtigt godt interview, endnu en gang =D>
http://www.frederikbahne.wordpress.com
- Strength has nothing to do with how much you can squat, but how much effort you put in it -
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 5603
Tilmeldt: 1. aug 2009, 20:18
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 52.50
- Squat: 60.00
- Dødløft: 65.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Godt interview og super form!
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 2127
Tilmeldt: 5. feb 2008, 22:15
Geografisk sted: Valby
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (5)
Kostplan: Vis kostplan



Er hun kærester med Sune Bak?
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 642
Tilmeldt: 16. jan 2010, 16:06
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



chestpumper skrev:Er hun kærester med Sune Bak?


Hvorfor tror du det? :lol:

Hun er kæreste med Morten Sørig, som netop er blevet nr. 2 til VM master +125 :)
Brugeravatar
Månedens skribent: September 2007
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 13339
Tilmeldt: 15. dec 2006, 20:23
Geografisk sted: København
 
Træner her: Tårnby Styrkeløfter Klub
Fitness World Lyongade
 
Styrkeliste
- Bænkpres: 120.00
- Squat: 140.00
- Dødløft: 220.00
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (5)
Kostplan: Vis kostplan



Imponerende =D>

Og godt interview :dope:
Jack S. Jonathanson: SUNDHED og FISSEFORM?! Hva fuck snakker du om?! Jeg træner for at blive en freak!
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 1596
Tilmeldt: 1. feb 2010, 19:22
Geografisk sted: Nakskov
 
Træner her: Fitness Center Wing Tsun Do
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



MC skrev:
chestpumper skrev:Er hun kærester med Sune Bak?


Hvorfor tror du det? :lol:

Hun er kæreste med Morten Sørig, som netop er blevet nr. 2 til VM master +125 :)

Fordi de havde det samme efternavn, og han træner også. :) men nvm....
Brugeravatar
 
Reputation point: 0
 
Indlæg: 642
Tilmeldt: 16. jan 2010, 16:06
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Tilbage til Reportager m.m.




Brugere online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 8 gæster