Så har jeg været igennem min første HST cyklus, og synes lige at jeg vil dele mine erfaringer med jer andre.
Jeg tog udgangspunkt i programmet fra denne side:
http://www.motion-online.dk/styrketraen ... _traening/
Jeg valgte følgende øvelser:
Squat
Dødløft
BB Benchpress
BOR(BB)
DB incline benchpress
Pulldowns
Military press
Side laterals
Chin-ups
Dips
Weighted crunches
Kørte med 2 sæt i hver øvelse, og havde en løbende progression på 3,5 % på nær ved dips og chinups, hvor min progression var, hvor strict jeg kørte dem. Jeg var i gang med programmet 6½ uge, den excentriske cyklus var ikke noget for mig, og jeg stoppede derfor før planlagt.
Fremgang:
Arme: 1 cm ± 1mm
Ben: 0,5-1 cm
Bryst: ikke noget nævneværdigt
Vægt: 2,4 kg
Min fremgang må siges at have været yderst god på armene, ben og bryst derimod kan jeg ikke helt være tilfreds med, synes jeg ikke. Spejlet siger dog noget helt andet end disse tal, for kan se en forbedring over hele kroppen, føler virkeligt at jeg har fået noget ud af det, især fordi jeg tidligere blot har trænet som en hjerneløs idiot.
At spejlet siger noget andet, skyldes nok at jeg har smidt noget fedt i perioden, og opbygget muskelmasse i stedet. Dog er den eneste form for cardio jeg har dyrket, været 10 km cykel dagligt frem og tilbage til stationen og gym’et, jeg har til gengæld præsteret at holde en meget høj intensitet under mine pas, så jeg aldrig gik derfra med tørre underbukser.
Alt i alt må det siges at jeg har været godt tilfreds med programmet, synes dog den første 15-reps cyklus var meget hård, det var jeg slet ikke vant til, så hvis jeg engang skal køre dette program igen vil jeg overveje at køre med 12-9-6 i reps i stedet for 15-10-5 også tage 3 sæt pr øvelse i stedet for 2.
-Mosvad






