I alt: 1079
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1076
Som jeg har nævnt et par gange i loggen kender jeg er en skotsk bodybuilder. Han vandt de skotske mesterskaber i Classic BB 175+ og var derfor berettiget til at stille op til de britiske. Da det kom mig (og et par andre) for øre arrangerede vi straks et mindre gettogether i Nottingham.
Min rejse startede tidligt lørdag morgen på Amager – min kæreste drønede mig i lufthavnen hvor jeg skulle være omkring kl. 7. Det er ret tidligt når man først faldt i søvn omkring ved 3-tiden natten før. Godt man kan sove i flyet. *Klik* så slog jeg fra. *Klik* landing i Gatwick. Fandt min taske og bevægede mig ud til mit lift – et andet onlinebekendtskab gennem 4-5 år, der kørte op fra London.
Han brillierede dog ved at have virkelig svært ved at finde tilbage til sin bil. Selvom han havde skrevet ned hvor den holdt – han kunne ikke læse sin egen håndskrift. Han fortalte desuden at grunden til at han prøvede at få mig til at lande i Heathrow var at hans bror er head of security der og at han havde kunnet få mig visiteret og hele turen. Phew.
Foran os lå et par hundrede kilometre på M1, der er kraftigt påvirket af vejarbejde da de forbereder sig på 2012. Fremsynethed – det var noget danskerne kunne have lært af i forhold til O3 – mage til forsinket lappeløsning skal man lede længe efter.
Vi landede i Nottingham lidt tættere på klassens start end optimalt var, så vi parkerede bilen og tog en af de fine grønne taxaer derhen. De lyder som fiskekuttere.
Der var mange rigtig imponerende fysikker og et par rigtig freaky tøser. Se f. eks. vinderen i kvindernes BB Lisa Cross:
Vi mødtes kort med Rab der gik og sippede rødvin (WTF!).
Til prejudging blev Rab desværre ikke valgt ud til den første sammenligningsrunde, men han gav aldrig op og man kunne se ham arbejde konstant i baggrunden af scenen. Det betød også at han så bedre og bedre ud efterhånden som de havde været på scene i længere tid og han endte også med at gå videre til søndagen.
Tilbage til hotellet hvor Simon og jeg pakkede ud og nuppede et hurtigt bad (og lidt SMR med hoppebold/kagerulle for mit vedkommende) inden vi tog tilbage til centrum af byen.
Jeg forstår for øvrigt godt hvorfor Robin Hood altid slap væk fra de onde - den by er nemlig fuldstændig umulig at finde rundt i. Den er til gengæld fyldt med gamle flotte ruiner og Robin Hood referencer overalt.
Tilbage i midtbyen mødtes vi med Rab og Fiona (hans kone) og fik mexikansk mad. Jeg fik en burger med to bøffer i (og en ekstra bøf for 2£) - det var udemærket. Derfra videre til en pub hvor der var 95% mænd til lidt øl og krigshistorier med Simon. Vi tog relativt tidligt hjem og nuppede en pint på hotellet. Rab havde været ude for at spise mere mad omkring ved 11-tiden.
Søndag morgen drak jeg en dobbelt mudder inden vi skulle træne lidt. Vi blev samlet op af en noget forsinket John, der på trods af satnav ikke kunne finde en skid i Nottingham. Han kørte i en ordentlig møgspand af en Jaguar S-type - det er sgu en fin bil.
Vi trænede og jeg var smuk iført min OK USA! tights.
Efter et hurtigt bad tog vi tilbage til koncertsalen hvor showet blev holdt og fik en tasty shake med is i hos DY supplements hvor Dorian selv stod og chillede. Han er stor. Vi glemte for øvrigt vores billetter, så vi måtte et smut tilbage i taxa. Vi kørte meget i taxa, men det var også pissebilligt - omkring 5£ til centrum fra hotellet.
På scenen så vi alle de frie rutiner og endelig finalen i Classic 175+. Rab endte desværre op udenfor top-6 selvom han havde bedre ben end praktisk taget alle på scenen. Han manglede dog omkring 4kg for at fylde klassen ud.
Brian Harris (en anden af de gale skotter) kom også på scenen i 90-100kg klassen, men var outclassed. Han manglede simpelthen masse. Han vejede vist ind lige over 90, da han havde tabt en del op til showet pga personlige ting.
Afslutningsvis så vi de store klasser hvor der var nogle virkelig store folk, og vi så Alvin få pro-card. Jeg havde mine penge på en af de andre, men jeg ved tydeligvis ikke en skid.
Tilbage til hotellet hvor jeg næsten blev kørt ned - jeg blev ved med at kigge til den forkerte side før jeg gik over vejen.
Om aftenen gik vi ud med hele slænget - fire skotter, Simon og jeg. De der skotter er helt umulige at forstå. Det blev fint illustreret da Steven ville bestille sorbet og tjeneren ikke forstod ham. Simon, gentleman som han er, der er fra London, sprang til for at hjælpe med det resultat at tjeneren misforstod ham og kom med en Sol beer. Fuck det var lol.
Vi drak lidt øl og noget bagefter epic indisk mad, men skotterne var flade og tog tidligt hjem. Inden de skred nåede den ene af dem dog lige at vise indtil flere meget meget afslørende videoer af ham og tilfældige kvinder han havde på sin telefon.
Tidligt næste morgen (før 8) stod den på mere landevej. På vejen fik vi en god gammeldags english breakfast inden jeg blev smidt af i Gatwick ved middagstid.
Tilbage stod jeg med mindet om en fantastisk oplevelse med nogle rigtig gode mennesker, men også en oplevelse af et show unlike anything else. Det var utrolig fascinerende at se hvordan folk kæmpede om pladserne i lyset og hele tiden forsøgte at snige sig frem i dommernes fokus.
