Så oprendt dagen endelig for den "store" begivenhed. Jeg vil her gennem mine egne øjne (Folmand) forsøge at skildre dagen. Efter endnu en nat i døren, den 3. i streg i denne weekend - var jeg nødsaget til at stå tidligt op for at sætte kursen fra Viborg mod Århus. Fik vist ikke sat hår den dag, selvom det ellers ville have været oplagt når jeg regnede med en træning i bedste diskostil. 12 timers søvn siden Torsdag morgen og så var jeg MAX klar til at rykke noget jern. Jeg havde pr telefon snakket med Kåre og Rasmus fra Bodyma/Bodylab for at få aftalt præcist mødetidspunkt - da jeg i samme ombæring lige skulle have nogen produkter med.
Vinden blæste noget og der var småkoldt da jeg steg ud af bilen på Parkeringspladsen foran Ny Helse og Motion. Der så temmeligt tomt ud, men inden for få minutter dukkede en plysset Skatertype op. Jeg syntes han virkede noget bekendt, men pr instinkt var det alligevel med let knyttede hænder at jeg frontede manden og identificerede mig selv som Folmand. Det var så selveste CJ8000 hvilket jeg også havde en forudanelse om.
Ovenfor ses CJ8000 (Caspar) og jeg (Folmand). Det fremgår ikke tydeligt af billedet, men i dagens anledning havde CJ faktisk taget nogen usædvanligt fede bukser på. G-Star black Camouflage. "gode offseason" bukser som han selv kaldte det. Imens stod jeg og overvejede hvor vidt det ville kunne betale sig at tage chancen, og forsøge at flå dem af ham for at stjæle dem, eller om de alligevel ville være lidt for korte til mine storkestænger.
Ikke mange minutter efter kom Rasmus og Kåre. Vi gik ind i Centeret, der er beliggende i en kælder i det nordlige Århus. Mit første indtryk var: WOW - VIRKELIG fedt center. Jeg gik en runde, og der var virkelig ALT hvad mit collagenfyldte, forkalkede hjerte kunne begærde. Plads til dødløft, chinups, dips, flere styk bænkpres, håndvægte op til 80 kg, powerrack, spejle og en HELVEDES masse oldscool udstyr. Der var endda monteret sådan en drejeting til håndledene hvor man vikler en snor op hvor der er hængt skiver i - så man kan træne underarme. Bedst af alt - så kørte højtalerne med det FEDE træningsmusik fra dengang Folmand var ung omkring år tusindskiftet.
Inden længe dukkede Henning og Lizette op. Lizette havde en anden pige med som vi ikke rigtig så mere til. Eneste Folmand opfattede var at hun var 19 somre. Derudover var der også en anden blond chick i centeret der gik og støvsugede.
MEN vi gik hurtigt i gang. Kåre og Rasmus havde taget lidt lækre smoothies og nogen shakes med. Jeg fik ca drukket 3 af hver mens vi trænede. Havde luftet for CJ at jeg ville lave 20 rep squat med 120 kg men pga. søvnmangel valgte jeg at udsætte det. Showoff genet var heller ikke helt tændt endnu pga. det ringe fremmøde. Til min ærgelse lod jeg mig informere, at det skyldes noget Håndbold TAM TAM der var i fjerneren. Mit første opvarmningssæt blev 20 chinups - mens CJ stod og bitchede over at jeg ikke holdte bredt nok. Typisk!
Men Stativet sad helt oppe under loftet og den ideel grebsbredde var ødelagt da beslagene var hæftet på stangen lige netop der.
Som set ovenfor fik Henning også fyret nogle imponerende Chins af. Den mand er HÅRD til at lave chinups. Hvis jeg kan lave 10+ når jeg engang rammer de 50 år så vil jeg sku være godt tilfreds! Godt gået Henning.
Så stod den på lidt bænkpres inden vi gik ind til squatstativet. Både Kåre, Lizette, Henning, Rasmus og jeg fik squattet til den store gulmedalje.
Showoff genet blev alligevel lidt tændt og efter et opvarmningssæt med 80 kg bestemte jeg mig for at give 20 rep squat et forsøg.
20x120kg er min gamle PR og her på dagen føte jeg allerede at jeg var ved at gå kold efter de 10 reps - men jeg fik mig kæmpet til de 20 og da jeg alligevel var overbevist om at jeg skulle dø af en anorisme så snart jeg rackede stangen - så kunne jeg ligeså godt forsøge mig med en rep ekstra. Det blev så til 21 reps. Ny PR - MIN dag var reddet. Senere skulle jeg så klantres for at have for meget vægt på forfoden
Lizette fik øvet lidt dødløftteknik. Rasmus og Kåre trænede stadig med og Kåre fik ca knipset 200+ billeder. Det var helt vildt. Han var som en lille dreng med det dyre digitale spejlreflekskamera han allernådigtst havde taget med fra bodyman forretningen.
Her ses Lizette instrueret i dødløft af Folmand. Jeg er nok den HEEELT forkerte til at instruere i dette løft da jeg på ingen måde selv er i stand til at imponere nogen med min teknik.
Herefter trænede jeg lidt skulder og tog nogle billeder af Kåre og forskellige poseringer. Endvidere fik Kåre taget et par billeder af mig. Havde håbet på at få et lige fullbody front foto men har kun fået tilsendt dette lidt "skæve" billede
Underbukserne har jeg fået i julegave af min X kærestes lillebror hvis det skulle interessere nogen
Inden jeg fik taget et bad og videre i dagens program blev det til lidt gulvkamp Sammen med Kåre. Han har selv dyrket judo engang og stillet op i - 30 kg's klassen da han var 11 tror jeg jeg vist det var. Jeg overvejer selv en sen tilmelding til "Grapplers Dream" turnering, da Bodyman/Bodylab skal være sponsorer - og hvis der noget Folmand godt kan lide så det en god wrestlingkamp - også selvom han får klø!
Sidst men ikke mindst så er der kun at sige TAK til dem der mødte op - og Tak til
http://www.nyhelseogmotion.dk for lån af lokaler. Det er et RIGTIG RIGTIG super fedt center. Detorian nåede jeg forresten også lige at få hilst på inden jeg satte kursen hjemad.
Håber VIRKELIG vi får et større tilløbsstykke næste gang, med flere deltagere og eventuelt nogle små konkurrencer - for der er ikke noget bedre end at dele en eftermiddag med folk der er ligeså glade for at løfte tunge ting som en selv.