Bruger login







Tilbudsguide, uge 22, 2019
Kaffe og ketchup!

Ugen der gik, uge 20, 2019
Overfald på Arnold og NY pro!

Tilbudsguide, uge 21, 2019
Oksekød og kylling!

Ugen der gik, uge 19, 2019
Skader og valg!


Statistik

Vi har 55554 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er falther

Vores medlemmer har i alt skrevet 2028490 indlæg i 86643 emner

5 nye indlæg i dag


Online
I alt: 486
Medlemmer: 8
Skjulte: 0
Gæster: 478

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Hvad er styrkeløft?
Hvad er styrkeløft?
Jonathan Gonge | Dato: 26. okt 2014, 08:17

Dette vil være det første indlæg i en række, der alle har det til fælles, at de omhandler styrkeløft. Nogle vil omhandle træningen, andre teknik, denne vil være en generel introduktion til hvad styrkeløft overhovedet er, og endnu andre indlæg vil behandle andre, måske mere perifære emner, der dog alle har en relevans i forhold til styrkeløft.

Når man anskuer styrkeløft på overfladen er det umiddelbart en sport, som er meget lige til og ganske simpel. Der er tre konkurrencediscipliner, disse værende squat, bænkpres og dødløft. I ”almindelig” stykrløft laves der en trekamp, hvor man løfter alle tre discipliner i førnævnte rækkefølge, mens der dog også er mulighed for at stille op kun i bænkpres. I hver af disse discipliner har hver deltager til et stævne tre forsøg til at få det tungest mulige løft godkendt, og løfteren hvis total, summen af det tungeste godkendte løft i hver af de tre respektive discipliner, er højest vinder.


 

Man kan på internettet læse mange diskussioner med meget forskelligartede meninger om hvad styrkeløft er, og ikke er. Dette skyldes i høj grad, at styrkeløft som sport ikke er fuldstændig uniform, men at der findes flere forskellige forbund med forskellige regelsæt. Mange af disse forbund er relativt små og uden en international organisation. Der findes dog et stort, internationalt forbund, IPF, som er ganske velorganiseret og udbredt i alle verdenshjørner. Der afholdes her store internationale mesterskaber, og der er en seriøs antidoping politik med omfattende samarbejde med WADA. Dette er samtidig det eneste forbund, som er til stede i Danmark. Når der tales om styrkeløft fremadrettet. vil det altså, med mindre andet er specificeret, være styrkeløft i IPF-regi, der er tale om.

Der er mulighed for at stille op i to kategorier af styrkeløft, henholdsvis med og uden ”udstyr”. Hvad udstyr nærmere er, vil der senere komme et indlæg om. De fleste nye i sporten vil dog starte uden udstyr og så prøve det, når man allerede er etableret. Dette betyder, at man for at stille op i styrkeløft i bund og grund kun skal anskaffe sig en trikot, samt derudover have medlemsskab og licens i en klub, der er medlem af det nationale forbund.

 

 

Det var meget redegørende - hvad kan jeg så få ud af det her styrkeløft, tænker du måske. Styrkeløft er på flere punkter meget givende. Konkurrencedisciplinerne er nogle, som de fleste mennesker, der er seriøse med deres styrketræning, laver i den ene eller den anden variant. Styrkeløftklubber har, i sagens natur, en stor kompetence omkring hvordan disse løft udføres og trænes effektivt. Derudover giver sporten et klart, definerbart mål med ens træning, hvor ens resultat er meget nemt målbare. Styrkeløft er også en sport, hvor folk typisk er meget åbne, og det sociale miljø er inkluderende og positivt. Når man er til stævner kommer man stort set altid til at tale med nye mennesker fra andre klubber og kommer hjem med nye venner og bekendtskaber. Sidst men ikke mindst er der i styrkeløft mulighed for at konkurrere mod eliten uden brug af doping, og det er muligt for folk på alle niveauer at deltage i konkurrencer på lige vilkår.

I næste indlæg vil det blive beskrevet, hvordan man starter i sporten - her både rent praktisk i forhold til at finde en klub og hvad der er vigtigt at prioritere - og måske ikke at prioritere - i træningen.


 

 


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Fin start og spændende række af Apropos'er. Der er nok en del af os som enten overvejer eller i hvert fald til tider har overvejet om man skulle give sig i kast med styrkeløft.
Brugeravatar
 
Indlæg: 2608
Tilmeldt: 13. sep 2010, 18:02
Geografisk sted: Genitalien
 
Træner her: Performance Gym
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



ThomasNielsen - Jeg håber denne række af Apropos'er kan få nogle af jer til at tage skridtet og prøve kræfter med sporten! :-) Det er jo egentlig lidt pudsigt, at så mange mennesker konkurrerer med hinanden og sig selv i de tre løft uden at tilslutte sig en sport, hvor man kan konkurrere under ordnede forhold og få hjælp til at blive bedre.
Brugeravatar
 
Indlæg: 9985
Tilmeldt: 20. mar 2007, 18:18
Geografisk sted: Ebeltoft.
 
Træner her: Hulen
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (1)
Kostplan: Vis kostplan




Tilbage til oversigten