Bruger login







Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!

Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!

Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!

Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!


Statistik

Vi har 65562 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er Jfj

Vores medlemmer har i alt skrevet 2049543 indlæg i 100419 emner

1 nye indlæg i dag


Online
I alt: 1196
Medlemmer: 4
Skjulte: 0
Gæster: 1192

Følg bodybuilding.dk på

PGCL - Krudt eller kanel

Skrevet af Anders Nedergaard, MSc, PhD-studerende.

En ny spiller kommer på markedet

Jeg læste godt nok om at nogle amerikanske high tech bodybuildere brugte prostaglandin F som dopingmiddel. Set i lyset af de meget akutte og tilsyneladende ret ubehagelige bivirkninger tænkte jeg at det nok bare var et kuriosum på samme måde som synthol eller esiclene. Men i de sidste par uger har jeg modtaget en del spørgsmål vedrørende PGCL som nu bliver solgt via en af de store undergrunds labels. Det er tilsyneladende Prostaglandin F2alfa (PGF2a) eller en analog til det, hvilket repræsenterer en helt ny type stof i brug som dopingpræparat, nemlig cytokiner. Det betyder at det har en helt anden type bivirkningsprofil end de fleste eksisterende stoffer og at folk i endnu højere grad end normalt er i skoven når det kommer til dosering og brug i det hele taget. Prostaglandiner er en gruppe molekyler som vi normalt kender fra inflammationskaskader, hvor de udøver en ret bred vifte af virkninger og ofte modsatrettede imellem forskellige prostaglandiner, således at det ene prostaglandin kan have én effekt hvor det næste prostaglandin kan have den modsatte. De syntetiseres fra essentielle fedtsyrer og hovedpinepiller virker blandt andet ved at hæmme dannelsen af prostaglandiner.

Hormoner, cytokiner, endo-, para- og autokrine stoffer: Hvad er hvad?

Der skelnes i kroppen mellem endokrine, parakrine og autokrine signalstoffer.

  • Endokrine stoffer er stoffer som produceres i et væv (f.eks bugspytkirtlen) og virker i et eller flere andre væv (muskler og fedtvæv).

  • Parakrine stoffer er stoffer som frisættes fra en celle for at virke i cellerne umiddelbart ved siden af.

  • Autokrine stoffer er stoffer som frisættes fra en celle, blot for at virke på den samme celle, bare udefra!

  • Endokrine signalstoffer er det vi typisk kalder hormoner

  • Para- og autokrine signalstoffer er det vi typisk kalder cytokiner

Som vi kender det fra biologiens verden er der sjældent nogle ting der passer helt ind i de kasser vi putter dem i og på samme måde er det med denne inddeling. Således er der mange stoffer som passer ind i både endo- og parakrine eller i para- og autokrine. PGF2a dækker lidt over alle tre grupper, men cytokin betegnelsen passer nok bedst. Endvidere gælder der oftest det at cytokiner har en virkningstid fra minutter til få timer, hvor hormoner er noget længerevarende.

Virkninger og bivirkninger

Her vil jeg se nærmere på de virkninger og bivirknigner PGCL kan have:

  • Stimulerer måske proteinsyntesen

Det er kendt at der i forbindelse med musklens respons til vægttræning optræder en lokal inflammation hvoraf prostaglandiner er en meget vigtig del. Det menes at være på grund af NSAID’ers (almindelige hovedpinepiller) hæmning af dannelsen af prostaglandiner at de hæmmer musklers evne til at reagere på vægttræning
Prostaglandin F menes at stimulere proteinsyntesen i denne reaktion, men der er kun meget sparsom viden om dette og ingen direkte studier på denne effekt. Brugere rapporterer en vis hypertrofi, men eftersom det givetvis også giver en vis hævelse er der også en god chance for at dette forklarer den større muskel og meget få fortæller om hvordan det går med dem efter ophør.

  • Diarrhea

Den sikreste og mest karakteristiske bivirkning ved PGF2a/PGCL er dets virkning på mavetarmkanalen. Det giver voldsomme sammentrækninger af tarmens muskler og menes at forårsage væskeudtrædning i tarmen resulterende i en diarrhea brugerne karakteriserer som ”eksplosiv”, specielt hvis man har meget mad i tarmen. Man skal regne med at holde sig tæt på et toilet de første timer efter hvert skud. Dette betyder helt sikkert at der er en dehydrerende funktion og givetvis også et vægttab forbundet med at man ikke får fordøjet op optaget sin føde ordentligt, hvorfor man også skal være opmærksom på eventuelt fejlernæring (vitaminmangel).

  • Giver muligvis feber

Det er ud fra litteraturen ikke klart om helkropsadministration af PGF2a giver feber eller ej og brugernes rapporter varierer tilsyneladende lidt. Det betragtes som rimeligt sandsynligt at det hæver kropstemperaturen lidt og dermed hvilestrofskiftet.

  • Kan give astmaanfald

PGF2a/PGCL kan give astmaanfald. På grund af den måde det virker på er det ikke sikkert at astmamedicin vil kunne standse et anfald.

  • Påvirker muskulaturen

PGF2a får det meste af den glatte muskulatur til at trække sig sammen og påvirker tilsyneladende også skeletmusklerner da mange brugere rapporterer om kramper om end det muligvis kan skyldes dehydrering eller elektrolytforstyrrelser i forbindelse med diarrheaen det giver. Effekten på den glatte muskulatur kan få kvinder til at abortere og muligvis øge blodtrykket dramatisk.

  • Risiko for forstyrret immunfunktion

PGF2a/PGCL tilhører normalt en del af immunsystemet og det kan meget vel tænkes at påvirke det på en eller anden måde. Men da der ikke findes nogle studier omkring brugen af det på helkropsniveau i mennesker ved man det ikke.

Tro ikke på alt hvad du læser!

Selvom mange brugere af debatfora tror at debatten er umodereret og udtryk for folks egne meninger og på en måde er ”frit markede” meningsmæssigt, så vil jeg gerne bede folk om at tænke sig om. Der er flere eksempler på at brugere på debatfora priser produkter til skyerne, som de så viser sig selv at sælge, eller på at repræsentanter for et undergrundslabel har forsøgt at ”kuppe” dopingdebatfora, så de kunne reklamere for deres egne produkter og bruge det til at få kontakt til så mange kunder som muligt. Der har været mange vilde historier om PGCL på nettet, men jeg vil gerne bede folk der overvejer også at springe på denne vogn at tænke sig godt om og overveje at der kunne være tale om skjult propaganda.

Konklusion

Vi på bodybuilding.dk og jeg personligt er imod brugen af dopingstoffer generelt, men vi ved godt at folk under alle omstændigheder har tænkt sig at bruge doping, hvorfor vi har skrevet denne artikel.

Steroider har den fordel at det er svært at tage en enkelt dosis så stor at man dør af det, men med fremkomsten af mange nye hormoner, som insulin, stofskiftehormon og nu PGCL, er der kommet en masse stoffer som ved en akut overdosis kan producere livstruende bivirkninger. Problemet ved PGCL er at det er stort set umuligt at vide hvordan man skulle håndtere en PGCL overdosis. Tænk jer nu om derude!

Kom med din kommentar til artiklen her