Hey BB. Jeg skriver eksamensopgave i Idehistorie om det, at træffe valg. Jeg skal have noget viden om Nietzsche, Sartre og Kierkegaard, men synes bestemt vores litteratur i fagene er utroligt svære at komme igennem, og forstå. Der skulle vel ikke sidde nogle filosofi-eksperter derude, som kan omformulere lidt, af deres fantastiske viden?

Det er svært at forklare det væsentlige ved 3 så store personligheder og deres teorier, uden at misse noget. Har du overvejet at genlæse pensum, alternativt google? Har du en problemformulering?

Du skal nok være lige mere specifik. Hvilke niveau, problem formulering osv.

Med Nietzsche skal du nok læse om den moderne stilperiode, og hvordan man mener
at vores valg ofte afhænger af miljø og arv, og ikke guddommelig indgriben osv.

Kierkegaard bliver jo betragtet som faderen til eksistentialismen, som Sarte også er tilhænger af.

http://da.wikipedia.org/wiki/Eksistentialisme
http://da.wikipedia.org/wiki/Modernisme

Der er i hvert fald masser af informationer at hente på nettet.

Edit: for langsom

Hvad læser du? Dansk på uni, eller...?

Send mig din mail (altså i en besked), så kan jeg kaste et relativt overskueligt kompendium efter dig.

Anyway, her har du en survival guide:

Kierkegaard: mennesker adskiller sig fra dyr ved at kunne reflektere over livet og træffe valg.
Dyr ER TIL, mennesker ESKISTERER (eller har muligheden for det).
Særligt vigtige valg markerer SPRING i dit liv.
Og valget skal altid være DIT; "subjektet er sandheden".
Derfor hader han folkekirken; det går ud på, at ANDRE (præster) fortæller dig, hvad sandheden er.
Han opererer med tre "stadier"/mennesketyper: spidsborger, etiker, æstetiker (desuden den religiøse + nogle mellemstadier, leave that).
Spidsborgeren er netop et borgerDYR; han lever uden at reflektere; foretager ingen bevidste valg, gør, hvad der forventes.
Både etikeren og æstetikeren vælger derimod.
Etikeren vælger at leve et liv som samfundsborger og ægtemand.
Æstetikeren vælger at leve livet for maksimal nydelse; hader pligter, følger sit "id" (iflg. Freud).

Nietzsche ligner Kierkegaard mht. vigtigheden af den subjektive sandhed.
"Kan du give dig selv dit godt og ondt og hænge det over dit hoved som en lov"
(citeret efter hukommelse, måske ikke helt korrekt - vistnok fra "Also sprach Zarathustra".
Nietzshe hylder "den stærke ener" og "herremoralen".
Han mener, at kristendommen følger en "slavemoral"/tabermoral,
hvor de har gjort det svage til det etisk korrekte, hvilket han synes er dybt fesent.
"Vend den anden kind til - fordi du er en pussy og ikke kan kæmpe" - og det var IKKE et citat ;o)
Han hylder altså den, der tør tage de valg, han selv tror på - og som står ved dem!
"Samvittighedskvaler er amoralske!" (dét var til gengæld et citat).

Sartre: har slogan'et "fordømt til frihed", hvilket handler om,
at mennesket har frihed til at vælge, men er også NØDT til det
- og nødt til at påtage sig ansvaret for de konsekvenser, valgene fører med sig.

Håber, du kan bruge det - det var egentlig meget fedt lige at få samlet op på, altså for mig selv ;o)
Og til jer, der er parate til at sable mig ned; "I'm bullet proof, fire away, fire away"... ;o)

Jeg går på HTX, 2 år, så niveauet er ikke sååå højt igen.

Opgaveformulering består i 3 spørgsmål, men jeg skal i bund og grund redegøre for eksistentialismen. Den store del af opgaven består i en case: Jeg har valgt at fokusere på parkour (hvis i ikke ved hvad det er, youtube/google det) med henblik på det, at træffe valg, der selvfølgelig har konsekvenser, både på positivt og negativt plan.

Jeg er så smart ikke lige at have min opgaveformulering her, men jeg poster det lige, så hurtigt som muligt.

You guys! Jeg har satme svært ved denne opgave. Help me prease

Indlæg slettet af admin.

Skull and bones skrev:http://supertraining.dk/articles/58/45-det-ensidige-kropsideal

Det, at der er et billede med Scarlett, gør at jeg approver.

Dog tror jeg nok, du har postet i den forkerte tråd.

Okay ... jeg synes sgu'da ellers, at niveauet er RET så højt...
Men hold kæft hvor er det sjovt; eksistentialisme & parkour er nok mine to største interesser ;o)

Jeg giver lige nogle løse bud:

1. Redegør for Kierkegaard og Sartres eksistentialisme.
Se mine noter tidligere + de første sider i det kompendium, jeg sender dig

2. Diskuter begrebet ’valg’ ud fra fænomenet parkour.
Jeg ved godt, hvad din lærer sigter efter, men jeg synes sgu' at det er lidt skævt her.
Men anyway; parkour appellerer jo meget til id'et (iflg. Freud).
I eksistentialismen vil man sige, at parkour ville ligge mest til Kierkegaards æstetiker.
Det handler om at nyde magten over sin egen krops bevægelser, og over at man "behersker byen".
Desuden foretager man jo konstant valg, men dér hvor din lærer muligvis går fejl, er,
at de valg, man foretager undervejs i parkour foregår helt pr. instinkt - dvs. ureflekteret - som et dyr.
Kort sagt: det at vælge at dyrke parkour er et æstetisk valg.
Det er egoistisk, baseret på nydelse og uden nytte for samfundet.
MEN: når parkour fungerer allerbedst bruger man rygsøjlen (altså jeg mener instinkterne) mere end hjernen,
og derfor bliver man jo nærmest et dyr.

3. Perspektiver din opgave til Nietzsches begreb om overmennesket.
Dét har jeg vist også været lidt inde på i min lille introduktion.
Nietszche hylder det stærke, modige menneske, der ikke ligger under for janteloven.
Det harmonerer rigtigt godt med parkour, også fordi man tør vise andre mennesker sine evner.
Og det står som sagt i modsætning til kristendommen, som Nietsche mener er de svages religion.

Skriv igen, hvis det er, eller mail mig.

RvF skrev:Okay ... jeg synes sgu'da ellers, at niveauet er RET så højt...
Men hold kæft hvor er det sjovt; eksistentialisme & parkour er nok mine to største interesser ;o)

Jeg giver lige nogle løse bud:

1. Redegør for Kierkegaard og Sartres eksistentialisme.
Se mine noter tidligere + de første sider i det kompendium, jeg sender dig

2. Diskuter begrebet ’valg’ ud fra fænomenet parkour.
Jeg ved godt, hvad din lærer sigter efter, men jeg synes sgu' at det er lidt skævt her.
Men anyway; parkour appellerer jo meget til id'et (iflg. Freud).
I eksistentialismen vil man sige, at parkour ville ligge mest til Kierkegaards æstetiker.
Det handler om at nyde magten over sin egen krops bevægelser, og over at man "behersker byen".
Desuden foretager man jo konstant valg, men dér hvor din lærer muligvis går fejl, er,
at de valg, man foretager undervejs i parkour foregår helt pr. instinkt - dvs. ureflekteret - som et dyr.
Kort sagt: det at vælge at dyrke parkour er et æstetisk valg.
Det er egoistisk, baseret på nydelse og uden nytte for samfundet.
MEN: når parkour fungerer allerbedst bruger man rygsøjlen (altså jeg mener instinkterne) mere end hjernen,
og derfor bliver man jo nærmest et dyr.

3. Perspektiver din opgave til Nietzsches begreb om overmennesket.
Dét har jeg vist også været lidt inde på i min lille introduktion.
Nietszche hylder det stærke, modige menneske, der ikke ligger under for janteloven.
Det harmonerer rigtigt godt med parkour, også fordi man tør vise andre mennesker sine evner.
Og det står som sagt i modsætning til kristendommen, som Nietsche mener er de svages religion.

Skriv igen, hvis det er, eller mail mig.

Jeg har selv valgt parkour, og jeg har også nogle tanker bag. Det er mest redegørelsen for de to filosoffers eksistentialisme jeg ikke kan huske en skid om, haha ..

En parkour-udøver er i mine øjne noget tættere på Nietzsches "overmenneske", fremfor at være æstetiker.

Mit første spørgsmål er nok i virkeligheden: Hvorfor opstiller Kierkegaard stadielæren? Med hvilket formål?