Hejsa!
Jeg er 17 år, og vil gerne begynde at træne - er selv helt nyt inden for emnet.
Har aldrig rigtig selv trænet - løb meget engang, men efter at jeg begyndte på gymnasiet stoppede jeg helt, og det har ligget stille lige siden.
Meeeen nu til det jeg vil ind på!
Jeg er ca. 180+ høj, og vejer omkring de 65 kg. - det skulle give et meget godt billede af min muskelmasse :/.
Primært vil jeg gerne træne overkroppen - specielt mine brystmuskler, da mit bryst minder mere om en ribenssteg end en muskelmasse.
Efter at have læst diverse guides herinde er jeg dog kommet frem til den konklusion at det er bedst at træne hele kroppen samtidig - troede egentligt godt man kunne lægge ud med A - og så tage B + C etc. senere når man havde styr på det andet. Derudover skal der jo også være en balance i kroppen, ellers ser det helt forkert ud!
Jeg har snakket med en ven om at begynde i træningscenter - han lader dog ikke til at være så seriøs om det som mig. Jeg er utrolig målrettet når jeg sætter mig for noget, og giver ikke op!
Jeg tænkte på om det nu også ville være smartest at lægge ud i et center - specielt efter at have læst denne artikel: http://www.t-nation.com/readArticle.do?id=674008&cr= - som mere eller mindre lægger op til "frie vægte" i stedet for maskiner, i hvertfald for begyndere.
Jeg overvejer at at træne Man+ons+fre i styrkecenter og løbetræne (uden for center) tirs + tors - er det at lægge for hårdt ud - i starten ville det nok også kun blive omkring 2 gange ugentligt.
Et af mine problemer med styrkecentre er også at jeg ikke aner en skid om diverse ting - derfor kan jeg godt se at det ville være en fordel hvis jeg fik hjælp af en instruktør, men ville virkelig hjælpe hvis jeg kunne få nogen tips herfra, da jeg vil føle mig lidt dum af at stå nede i et center, og spørge om diverse ting, med 20 pumpere ved siden af mig, som bare tænker "Omg - ikke endnu en af de der tumper, som tror de kan blive en Swarzenegger på 4 måneder" :/
Føler selv at det er erfaringer, der skal til, og at i kan sige nok så meget om diverse øvelser og muskelgrupper, men jeg vil aldrig rigtig fatte det før jeg selv prøver.
Men TIPS TIPS TIPS drenge
En anden del af styrketræning er jo KOSTEN:
Jeg spiser normalt ca. 3 gange om dagen (evt. mere):
Morgenmad: Bolle / Brød
Middag: Hvidtbrød - Pølsehorn / Pizza - hvad skolen kantine nu tilbyder
Aftensmad: Hvad mutters kogebog er slået op på den pågældende dag. Alt fra suppe, spaghetti til indbagtmørbrad, frikadeller, katoffler - You for the picture!
Nogen tips heromkring - personligt overvejer jeg at spise rugbrød til middag og evt. cornflakes med mælk om morgenen - men vil det hjælpe eller er der andet der er bedre? TIPS TIPS TIPS
Personligt betyder resultater ikke sååå meget for mig - bare jeg er 100% sikker på at jeg gøre det rigtige, for så ved jeg at det kommer på et tidspunk.
Tak drenge! - og piger btw!
Ps.
Ved godt mit navn er sarkastisk, og dele af min post måske får mig til at lyde useriøs, men jeg mener fandme det her, og jeg er typen, som sætter sig for noget og opnår det - hvis muligt!
Pss.
Eftersom at jeg er ret splejset bygget - og altid har været meget tynd - tyder det så på at mine gener er med mig eller mod mig - hvis det kan bedømmes udfra dette?
Generelt set drenge - så er tips velkomne. Ved godt dette er en meget åbne post, uden direkte spørgsmål - så alt hvad i har vil blive værdsat!
TAK TAK!







- men har ikke kunne finde ud af hvad BOS står for? - Hvis du (eller en anden) ville være så venlig lige at forklare mig det - Tak!