Stubbe skrev: Ved hurtig gennemgang var der kun lige et par punkter der faldt mig i øjnene. Antallet af måltider har ingen/ubetydelig effekt på det totale stofskifte. Det er mængden af energi og tildels sammensætningen der betyder noget.

Stubbe skrev:

defiantbody skrev:Udover inaktivitet og forkert ernæring, er der også andre faktorer som kan bidrage til overvægt. En vigtig faktor er kroppens metabolisme (http://www.cdc.gov/nccdphp/dnpa/obesity ... actors.htm)
Metabolisme omfatter både et anabolsk og et katabolsk stadie af organismens bestanddele. Kroppens stofskifte afhænger af tre hovedkomponenter, BMR , TEE og PAL .
BMR udgør den største komponent og er en forholdsvist konstant størrelse. BMR udgør ca. 50-70% af den totale forbrænding (http://en.wikipedia.org/wiki/Basal_metabolic_rate). BMR kan defineres som det kroppen bruger i psykisk og fysisk hvile. Der mange flere forskellige faktorer som har indvirkning på ens BMR. Ved en større kropsvægt, vil der være en større energiomsætning. Kropssammensætningen har også en stor betydning, da ca. 85% af den individuelle variation i BMR skyldes FFM . FFM har nemlig en højere forbrænding en FM . Muskler forbrænder ca. 54 kJ / kg pr. dag, hvorimod fedt kun forbrænder 19 kJ / kg pr .dag. Derfor kan det også forklares at kønnet spiller ind på ens BMR, da kvinder har en højere fedtmasse end mænd. Ved alderen ændres kropssammensætning også. Væskemængden, muskelmassen og knoglemassen reduceres, mens mængden af fedtmasse øges. Dette resulterer også i at ens BMR falder. Genetikken har også en relativ indflydelse på BMR og dette er grunden til at selvom to individer med samme alder, vægt og kropssammensætning kan have forskellige BMR. Nervøsitet stimulerer en øget adrenalinudskillelse som øger stofskiftet. Udover det psykologiske aspekt, er der også et farmakologisk egenskab som påvirker stofskiftet. Rygning øger nemlig stofskiftet med omkring 10-15%, dette skyldes den stresspåvirkning som nikotin har på kroppen. Ved rygeophør falder stofskiftet til det normale niveau og dette kan forklare hvorfor folk med rygestop pludselig tager på i vægt (http://en.wikipedia.org/wiki/Basal_metabolic_rate).
TEE er den energi, som kroppen bruger i forbindelse med et måltid. Energien forbruges ved absorption, transport, forbrænding og lagring. Energiomsætningen er øget i ca. 3-12 timer efter et måltid, alt efter hvilken næringssammensætning fødevarerne har. Dvs. antallet af måltider har også en betydning for den termogene effekt. Den termogene effekt er ca. 30% for protein, 5% for kulhydrat og 1% for fedt (http://www.global-fitness.com/low-carbo ... et_pg3.php). Den termogene effekt siger noget altså noget om, hvor meget det koster kroppen at omsætte næringsstoffet. Man kan derfor konkludere at protein bidrager til færrest kalorier i forhold til de to andre makronæringsstoffer.
TEE falder ved alderen og er nedsat ved overvægt og insulinresistens (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entre ... xed=google).
PAL er kroppens fysiske aktivitets niveau og er den komponent som varieres mest. Den udgør ca. 20-40 % af kroppens totale forbrænding (http://en.wikipedia.org/wiki/Basal_metabolic_rate) og er afhængig af kropsvægt, da det kræver mere energi, at flytte en større vægt. PAL angives ofte ved hjælp af en tabel, som medfører at de kun er vejledende og relativt upræcise (Bilag 1).

Fik skrevet lidt om stofskiftet

Ved hurtig gennemgang var der kun lige et par punkter der faldt mig i øjnene. Antallet af måltider har ingen/ubetydelig effekt på det totale stofskifte. Det er mængden af energi og tildels sammensætningen der betyder noget.
Selv om den termiske effekt er en del højere for protein, er der ingen eller kun begrænset effekt ved at indtage en proteinrig kost på stofskiftet.
Ps. husk at forklare forkortelser.

incognito skrev:

Stubbe skrev: Ved hurtig gennemgang var der kun lige et par punkter der faldt mig i øjnene. Antallet af måltider har ingen/ubetydelig effekt på det totale stofskifte. Det er mængden af energi og tildels sammensætningen der betyder noget.

På norges idrætshøjskole har de faktisk lavet et studie, hvor de undersøger måltidsfrekvensens betydning i et komparativt setup med isoenergetiske diæter på hhv. 3 eller 6 måltider om dagen.

Forsøget er beskrevet her:

http://www.nih.no/templates/projects____844.aspx

jeg så data fra forsøget præsenteret på ECSS i Finland og det så ud til at 3 måltider om dagen resulterer i en signifikant større akkumulering af muskelmasse og fedtmasse. Så vidt jeg ved er det submitted, men jeg ved ikke hvor, så vi burde kunne læse om det indenfor et halvt års tid.

incognito skrev:

Stubbe skrev: Ved hurtig gennemgang var der kun lige et par punkter der faldt mig i øjnene. Antallet af måltider har ingen/ubetydelig effekt på det totale stofskifte. Det er mængden af energi og tildels sammensætningen der betyder noget.

På norges idrætshøjskole har de faktisk lavet et studie, hvor de undersøger måltidsfrekvensens betydning i et komparativt setup med isoenergetiske diæter på hhv. 3 eller 6 måltider om dagen.

Forsøget er beskrevet her:

http://www.nih.no/templates/projects____844.aspx

jeg så data fra forsøget præsenteret på ECSS i Finland og det så ud til at 3 måltider om dagen resulterer i en signifikant større akkumulering af muskelmasse og fedtmasse. Så vidt jeg ved er det submitted, men jeg ved ikke hvor, så vi burde kunne læse om det indenfor et halvt års tid.

defiantbody skrev:

Stubbe skrev:

defiantbody skrev:Udover inaktivitet og forkert ernæring, er der også andre faktorer som kan bidrage til overvægt. En vigtig faktor er kroppens metabolisme (http://www.cdc.gov/nccdphp/dnpa/obesity ... actors.htm)
Metabolisme omfatter både et anabolsk og et katabolsk stadie af organismens bestanddele. Kroppens stofskifte afhænger af tre hovedkomponenter, BMR , TEE og PAL .
BMR udgør den største komponent og er en forholdsvist konstant størrelse. BMR udgør ca. 50-70% af den totale forbrænding (http://en.wikipedia.org/wiki/Basal_metabolic_rate). BMR kan defineres som det kroppen bruger i psykisk og fysisk hvile. Der mange flere forskellige faktorer som har indvirkning på ens BMR. Ved en større kropsvægt, vil der være en større energiomsætning. Kropssammensætningen har også en stor betydning, da ca. 85% af den individuelle variation i BMR skyldes FFM . FFM har nemlig en højere forbrænding en FM . Muskler forbrænder ca. 54 kJ / kg pr. dag, hvorimod fedt kun forbrænder 19 kJ / kg pr .dag. Derfor kan det også forklares at kønnet spiller ind på ens BMR, da kvinder har en højere fedtmasse end mænd. Ved alderen ændres kropssammensætning også. Væskemængden, muskelmassen og knoglemassen reduceres, mens mængden af fedtmasse øges. Dette resulterer også i at ens BMR falder. Genetikken har også en relativ indflydelse på BMR og dette er grunden til at selvom to individer med samme alder, vægt og kropssammensætning kan have forskellige BMR. Nervøsitet stimulerer en øget adrenalinudskillelse som øger stofskiftet. Udover det psykologiske aspekt, er der også et farmakologisk egenskab som påvirker stofskiftet. Rygning øger nemlig stofskiftet med omkring 10-15%, dette skyldes den stresspåvirkning som nikotin har på kroppen. Ved rygeophør falder stofskiftet til det normale niveau og dette kan forklare hvorfor folk med rygestop pludselig tager på i vægt (http://en.wikipedia.org/wiki/Basal_metabolic_rate).
TEE er den energi, som kroppen bruger i forbindelse med et måltid. Energien forbruges ved absorption, transport, forbrænding og lagring. Energiomsætningen er øget i ca. 3-12 timer efter et måltid, alt efter hvilken næringssammensætning fødevarerne har. Dvs. antallet af måltider har også en betydning for den termogene effekt. Den termogene effekt er ca. 30% for protein, 5% for kulhydrat og 1% for fedt (http://www.global-fitness.com/low-carbo ... et_pg3.php). Den termogene effekt siger noget altså noget om, hvor meget det koster kroppen at omsætte næringsstoffet. Man kan derfor konkludere at protein bidrager til færrest kalorier i forhold til de to andre makronæringsstoffer.
TEE falder ved alderen og er nedsat ved overvægt og insulinresistens (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entre ... xed=google).
PAL er kroppens fysiske aktivitets niveau og er den komponent som varieres mest. Den udgør ca. 20-40 % af kroppens totale forbrænding (http://en.wikipedia.org/wiki/Basal_metabolic_rate) og er afhængig af kropsvægt, da det kræver mere energi, at flytte en større vægt. PAL angives ofte ved hjælp af en tabel, som medfører at de kun er vejledende og relativt upræcise (Bilag 1).

Fik skrevet lidt om stofskiftet

Ved hurtig gennemgang var der kun lige et par punkter der faldt mig i øjnene. Antallet af måltider har ingen/ubetydelig effekt på det totale stofskifte. Det er mængden af energi og tildels sammensætningen der betyder noget.
Selv om den termiske effekt er en del højere for protein, er der ingen eller kun begrænset effekt ved at indtage en proteinrig kost på stofskiftet.
Ps. husk at forklare forkortelser.

Okay, det læste jeg bare inde på MOL. Har angivet engelske kilder, da det er mit hovedfag. Forkortelser såsom TEE, PAL, BMR,FM, FFM osv. er forklaret i fodnoterne, men tak fordi du var opmærksom på det .

Nogle der har nogle idéer til hvorfor fedmeepedimien er meget mere udbredt i USA end i Danmark ?
Større udbredelse af fastfood restauranter, usund kantinemad i skolen, dårligere til at oplyse folk om sundhed ? Kan i komme på nogle ?

Stubbe skrev:

defiantbody skrev:

Stubbe skrev:

defiantbody skrev:Udover inaktivitet og forkert ernæring, er der også andre faktorer som kan bidrage til overvægt. En vigtig faktor er kroppens metabolisme (http://www.cdc.gov/nccdphp/dnpa/obesity ... actors.htm)
Metabolisme omfatter både et anabolsk og et katabolsk stadie af organismens bestanddele. Kroppens stofskifte afhænger af tre hovedkomponenter, BMR , TEE og PAL .
BMR udgør den største komponent og er en forholdsvist konstant størrelse. BMR udgør ca. 50-70% af den totale forbrænding (http://en.wikipedia.org/wiki/Basal_metabolic_rate). BMR kan defineres som det kroppen bruger i psykisk og fysisk hvile. Der mange flere forskellige faktorer som har indvirkning på ens BMR. Ved en større kropsvægt, vil der være en større energiomsætning. Kropssammensætningen har også en stor betydning, da ca. 85% af den individuelle variation i BMR skyldes FFM . FFM har nemlig en højere forbrænding en FM . Muskler forbrænder ca. 54 kJ / kg pr. dag, hvorimod fedt kun forbrænder 19 kJ / kg pr .dag. Derfor kan det også forklares at kønnet spiller ind på ens BMR, da kvinder har en højere fedtmasse end mænd. Ved alderen ændres kropssammensætning også. Væskemængden, muskelmassen og knoglemassen reduceres, mens mængden af fedtmasse øges. Dette resulterer også i at ens BMR falder. Genetikken har også en relativ indflydelse på BMR og dette er grunden til at selvom to individer med samme alder, vægt og kropssammensætning kan have forskellige BMR. Nervøsitet stimulerer en øget adrenalinudskillelse som øger stofskiftet. Udover det psykologiske aspekt, er der også et farmakologisk egenskab som påvirker stofskiftet. Rygning øger nemlig stofskiftet med omkring 10-15%, dette skyldes den stresspåvirkning som nikotin har på kroppen. Ved rygeophør falder stofskiftet til det normale niveau og dette kan forklare hvorfor folk med rygestop pludselig tager på i vægt (http://en.wikipedia.org/wiki/Basal_metabolic_rate).
TEE er den energi, som kroppen bruger i forbindelse med et måltid. Energien forbruges ved absorption, transport, forbrænding og lagring. Energiomsætningen er øget i ca. 3-12 timer efter et måltid, alt efter hvilken næringssammensætning fødevarerne har. Dvs. antallet af måltider har også en betydning for den termogene effekt. Den termogene effekt er ca. 30% for protein, 5% for kulhydrat og 1% for fedt (http://www.global-fitness.com/low-carbo ... et_pg3.php). Den termogene effekt siger noget altså noget om, hvor meget det koster kroppen at omsætte næringsstoffet. Man kan derfor konkludere at protein bidrager til færrest kalorier i forhold til de to andre makronæringsstoffer.
TEE falder ved alderen og er nedsat ved overvægt og insulinresistens (http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entre ... xed=google).
PAL er kroppens fysiske aktivitets niveau og er den komponent som varieres mest. Den udgør ca. 20-40 % af kroppens totale forbrænding (http://en.wikipedia.org/wiki/Basal_metabolic_rate) og er afhængig af kropsvægt, da det kræver mere energi, at flytte en større vægt. PAL angives ofte ved hjælp af en tabel, som medfører at de kun er vejledende og relativt upræcise (Bilag 1).

Fik skrevet lidt om stofskiftet

Ved hurtig gennemgang var der kun lige et par punkter der faldt mig i øjnene. Antallet af måltider har ingen/ubetydelig effekt på det totale stofskifte. Det er mængden af energi og tildels sammensætningen der betyder noget.
Selv om den termiske effekt er en del højere for protein, er der ingen eller kun begrænset effekt ved at indtage en proteinrig kost på stofskiftet.
Ps. husk at forklare forkortelser.

Okay, det læste jeg bare inde på MOL. Har angivet engelske kilder, da det er mit hovedfag. Forkortelser såsom TEE, PAL, BMR,FM, FFM osv. er forklaret i fodnoterne, men tak fordi du var opmærksom på det .

Nogle der har nogle idéer til hvorfor fedmeepedimien er meget mere udbredt i USA end i Danmark ?
Større udbredelse af fastfood restauranter, usund kantinemad i skolen, dårligere til at oplyse folk om sundhed ? Kan i komme på nogle ?

Der er flere hypoteser, bl.a. er der dårligere muligheder for fysisk bevægelse f.eks. cykling. Portionstørrelser ser også ud til at have en betydning for fedmen og her er USA også foran. På mange punkter er USA foran den øvrige vestlige verden og vi ser også at stigning nok blot er kommet senere her.

MikL- skrev:Jeg vil gerne vide hvad du hiver hjem i karakter for den opgave der

defiantbody skrev:

MikL- skrev:Jeg vil gerne vide hvad du hiver hjem i karakter for den opgave der

Skal jeg nok melde tilbage på ...

Skal tage udgangspunkt i fedme i USA, herunder følgesygdomme og årsager der til. Derudover skal jeg sammenligne USA med DK. Så skal jeg også sammenligne og analysere den nordiske næringsabefaling og den nye reviderede madpyramide fra USA og komme med løsningsforslag til fedmepedimien, hvis nogle skulle være i tvivl =)
Og redegøre for sund kost !

Stubbe skrev:

defiantbody skrev:

MikL- skrev:Jeg vil gerne vide hvad du hiver hjem i karakter for den opgave der

Skal jeg nok melde tilbage på ...

Skal tage udgangspunkt i fedme i USA, herunder følgesygdomme og årsager der til. Derudover skal jeg sammenligne USA med DK. Så skal jeg også sammenligne og analysere den nordiske næringsabefaling og den nye reviderede madpyramide fra USA og komme med løsningsforslag til fedmepedimien, hvis nogle skulle være i tvivl =)
Og redegøre for sund kost !

Så har du vel læst Ernæringsrådets rapport om fedme igennem et par gange

kuglen skrev:stubbe er en stræber!! stubbe er en stræber!!!

defiantbody skrev:En der ved hvorfor protein mætter bedre ? Har fundet en information der siger at kosten gerne må bestå af op til 30% protein i en slankekur, da det mætter bedre.