Hey,

Sidder her i min 24-timers forberedelse til Biologi B(Genetik, nedarvning og livsstil) og har ét spørgsmål jeg har lidt problemer med.

Redegør for nedarvningen af FH, og hvordan man skelner denne type nedarvning fra andre nedarvningsmønstre for arvelige sygdomme
(Bilag 3)


Jeg har redegjort for nedarvningen af Familiær hyperkolesterolæmi og ved det er en monogen autosomal dominant sygdom. Men hvordan man skelner denne type nedarvning fra andre nedarvningsmønstre for arvelige sygdomme? Svaret er garanteret ganske logisk, jeg kan dog ikke lige se mig ud af den pt.

På forhånd tak

NGS skrev:Hey,

Sidder her i min 24-timers forberedelse til Biologi B(Genetik, nedarvning og livsstil) og har ét spørgsmål jeg har lidt problemer med.

Redegør for nedarvningen af FH, og hvordan man skelner denne type nedarvning fra andre nedarvningsmønstre for arvelige sygdomme
(Bilag 3)


Jeg har redegjort for nedarvningen af Familiær hyperkolesterolæmi og ved det er en monogen autosomal dominant sygdom. Men hvordan man skelner denne type nedarvning fra andre nedarvningsmønstre for arvelige sygdomme? Svaret er garanteret ganske logisk, jeg kan dog ikke lige se mig ud af den pt.

På forhånd tak

Kunne det være at det er for den her ikke springer genrationer over?

fisken skrev:

Så det vil sige når FH kendetegnes ved at:
- Ca halvdelen af en syg persons børn har arvet sygdommen, da de som regel er heterozygot
- Begge køn arver sygdommen lige hyppigt
- En syg person vil altid have en syg far eller mor.

Så kan der skelnes mellem de andre typer nedarvning da de som fx ved autosomal recessiv kendetegnes ved at:
- En syg persons forældre er fænotypisk normale, men heterozygote.
- Ca 25% af børnene i en søskendeflok har sygdommen
- Begge køn arver lige hyppigt
- En syg persons forældre er ofte beslægtede.

?

NGS skrev:

fisken skrev:

Så det vil sige når FH kendetegnes ved at:
- Ca halvdelen af en syg persons børn har arvet sygdommen, da de som regel er heterozygot
- Begge køn arver sygdommen lige hyppigt
- En syg person vil altid have en syg far eller mor.

Så kan der skelnes mellem de andre typer nedarvning da de som fx ved autosomal recessiv kendetegnes ved at:
- En syg persons forældre er fænotypisk normale, men heterozygote.
- Ca 25% af børnene i en søskendeflok har sygdommen
- Begge køn arver lige hyppigt
- En syg persons forældre er ofte beslægtede.

?

Siden FH er en dominant sygdom, eller bedre sagt at genet for FH er dominant, kræver det at et af generne i genparret er FH-givende-gen for at FH arves.

Eksempel: Hvis vi siger at F er genet for det FH-givende-gen og f er det afvigende-gen.

Lad os så antage at forældreparret Ff og Ff, får fire børn. De fire børn arver gener anderledes fra forældrene.


3 af de 4 børn får det FH-givende-gen F, hvilket betyder at de har arvet sygdommen FH. Mens 1 af de 4 børn har genparret ff, hvilket betyder at det ikke har arvet sygdommen. Dette beskriver effekten af dominant nedarvning ret simpelt, og du kunne evt. perspektiverer til blodtype-nedarvning som også er dominant nedarvning, hvor der også findes co-dominate gener, hvilket giver noget mere dybte.

Læs mere her: http://da.wikipedia.org/wiki/Dominansforhold