Jeg har i løbet af de sidste 2 år tabt godt 25 kg og er efterhånden i middelområdet af normal BMI vægtmæssigt. Hvis man skal stole på den avancerede vægt i FW så er min fedtprocent over middel (den foreslår at jeg skal tabe 8,5 kg fedt) og min muskelmasse under middel (Den foreslår at jeg tager 5kg muskel på). Umiddelbart er jeg af den opfattelse at den har ret - jeg er slap som bare fanden.
Jeg træner CrossTraning 2-3 gange om ugen, og ved siden af løbetræner jeg 2-3 gange om ugen (nogen har overtalt mig til at løbe DHL om 2 måneder, og jeg ser det lidt som en forudsætning for at møde op, at jeg rent faktisk kan løbe 5km uden pause... der er lidt vej endnu
)Mit spørgsmål er:
Jeg har nogle svage punkter (især arme og core) som jeg gerne vil træne ud over min CrossFit, men hvornår? Ville jeg kunne ligge det på samme dage som jeg har trænet CrossFit, så jeg får løbedagen til at restituere eller omvendt? Vil det være i orden at jeg træner CrossFit og først tager de andre øvelser nogle timer senere, eller skal det hele helst være i samme "session"?
/Fedania
PS: Detaljer som måske kan være interessante: Kvinde, 33 år, ingen erfaring med "rigtig" styrketræning, nogenlunde styr på kosten hvis jeg selv skal sige det (2-3g protein pr. kg vægt, helst ikke mere end 75-125g kulhydrat om dagen og fedt for resten; forsøger at køre 16:8 men det er ikke altid lige let)







