Naturligvis en enorm investering du er ude i. Jeg ville i første omgang i det hele taget være påpasselig med at handle et sted, hvor decideret 'custom made dumbbells' tilbydes. Umiddelbart ville en virksomhed der laver dumbbells i top kvalitet, bruge alt deres tid og kraft på at udvikle og forbedre deres produkter - og ikke investere end masse tid og pengene i custom logoer and what not. Så man kunne jo fristes til at tænke at sådanne dumbbells blev solgt mere på at være 'custom made', end rent faktisk at være af høj kvalitet.
Skal du ud og have noget custom made i høj kvalitet, skal du formenligt have direkte fat i nogle store producenter. Det bliver en opgave af en helt anden kaliber hvis du skal til at importere, da sådanne producenter formenligt også ligger uden for EU. Uanset hvad vil der være en masse penge forbundet med import, fragt, told og alt muligt andet - for slet ikke at tale om at der formentlig også er en meget høj 'minimum quantity'. Det er klart da der selvfølgelig er markante udgifter forbundet custom støbeforme, og hvad der nu ellers kræves for at producerer custom dumbbells.
Er overbevist om at du for langt færre penge, desuagtet at de stadig er dyre, kan anskaffe dig et top kvalitets Eleiko dumbbell set du kan have resten af livet. Og er det til et public gym el. lign de skal bruges, er jeg sikker på langt flere ville foretrække det, frem for noget custom made med et sejt logo på, men i lavere kvalitet.
Og ellers ville jeg nok kigge mod lande som Tyskland, Tjekkiet, Polen og lignende, og se om du kan finde nogle producenter der. Her er det essentielt at du søger på de lokale sprog på google. Søger du på engelsk får du formenligt et masse støj og skrald frem igennem google.