Folk skal tage sig sammen og kvalificere deres pt ukvalificerede udsagn og holdninger. Samfundsforhold, herunder en retsstats indretning, er som alt andet en fagdisciplin, og de der har en fagindsigt vil oftere komme med meningsfyldte, velovervejede og konsistente synspunkter.
Karl Æg er en af de få der her i tråden kommer med meningsfyldte, velovervejede og konsistente synspunkter. Der er i intet henseende noget urealistisk i Karl Ægs holdninger, tværtimod. Han skriver med den viden, at den demokratiske samfundsindretning vi har i dag er meget skrøbelig, og er resultatet af mange, mange års magtkampe, personlige ofringer, kompromisser, og så videre. Der er ikke tale om plæderen for anarkistiske tilstande, der er tale om plæderen for indgreb, kontrol og regulering i de tilfælde hvor det giver mening, hvor det er proportionelt, nødvendigt, og egnet til at nå formålet. Og disse begreber er ikke mere subjektive end at jeg og mange andre der har kvalificeret fagindsigt, og som IKKE har et politisk agenda, er overvejende enige om hvad der opfylder disse kriterier og hvad der ikke gør.
Der er ganske enkelt meget få af jer der aner hvad I snakker om. Det er ikke et angreb, det er en sober konstatering, og I kan ikke bebrejdes. Jeg prøver heller ikke at forklare en snedker hvordan han skal montere mit køkken, for han er fagmand - han vil som udgangspunkt vide bedst, og mens jeg som lægmand kan have nogle tanker, holdninger og idéer vil hans som udgangspunkt være mere kvalificeret.
Samfundsforhold er selvfølgelig mere unikke, da vi jo lever i et demokrati hvor det som fundament gælder, at folks meninger ER noget værd. Det gør dem dog, desværre, ikke kvalificerede per automatik.
Fundamentalt forstår folk ikke at distingvere og folk forstår ikke konsistens i argumentation. For at tage et konkret eksempel som Karl Æg har været inde på så er spritbillisme et reelt problem. Er der nogen andre løsninger end at lave razziaer? Er razziaerne egnet til at nå målet? Er det proportionelt at lave en razzia? Enhver med kvalificeret fagindsigt vil vide, at svaret er klart ja, ja, ja. Hvad med visitationszonerne: Er der andre løsninger? Ja. Er visitationszonerne egnet til at nå målet? Måske - næppe. Såfremt man vil bruge en kniv for at bruge en kniv vil man komme udenom disse latterlige foranstaltninger og regler, og desuden har der været masser af kriminalitet indenfor disse zoner med brug af skydevåben og knive som zonerne ikke har afhjulpet. Er det proportionelt og nødvendigt? Nej. En de facto mistænkeliggørelse af hele befolkningen indenfor visitationszonerne er et uhørt og ildeset udemokratisk instrument der ikke står i proportionalitet med den TILSIGTEDE virkning, og SLET ikke med den OPNÅEDE virkning. Ej heller har det vist reduktion i kriminalitetsrater, og er for enhver der ved hvad de snakker om overvejende signalpolitik. Desuden er visitationszonerne i strid med egne forarbejder, hvilket blandt andre min bror var med til at opdage via sobert juridisk arbejde som magthaverne havde for travlt med at drikke kaffe og vedtage idiotisk lovgivning til at opdage.
De der rosenrødt tror at alt er i sin skønneste orden uanset hvad politikere vedtager lever i formidabel ignorance, og ofte også en arrogance overfor folk der præsenterer realiteterne. Det er ikke retorik, det er ikke at male fanden på væggen - det er en faktuel konstatering. Danmarks unge i dag kender ikke til Danmark for 30-40 år siden, og de der kender til Danmark for 30-40 år siden er efterhånden for gamle eller aå tryghedskonforme at de glemmer hvad det gik ud på. Der er ingen lande her i verden er formår at præstere en vedvarende pletfri behandling af mennesker. Her omtaler jeg ikke deciderede, uundgåelige sagsbehandlingsfejl - her snakker jeg om decideret justitsmord (PET's lækage af anklager under tunesersagen med stor accept fra idiotiske, pragmatiske uoplyste danskere), vanvittige frihedsberøvelser uden domstolsprøvelse (England), og listen fortsætter, fortsætter, og fortsætter. Alle sammen ting der ganske enkelt er glasklart vanvid ud fra de demokratiske værdier vi ser som bør værende ukrænkelige, og det kan ikke engang diskuteres. Det er ikke min personlige holdning om hvad der er proportionelt og hvad der ikke er - det er ting der soleklart er i strid med vores allermest fundamentale og nære principper og værdier. Langt de færreste forstår overhovedet hvad menneskerettigheder er, langt de færreste forstår spillereglerne for staten (indenrigs som udenrigs i vestlige industrialiserede lande), langt de fleste føler dog alligevel et behov for at udtale sig og komme med deres ukvalificerede synspunkter der ikke holder til 5 minutters grundig eksamination. Det beviste Muhammedkrisen ganske godt, og jeg kan såmænd kun citere en meget respekteret professor og tidligere underviser af mig når jeg siger at det velstående demokrati fører til en degenerativ tilstand, og at flere danskere skulle have en samtale med folk fra de tidligere kommunistiske østlande. De ved hvad friheden er værd i Danmark - det gør de fleste danskere ikke.
Politics and papers, churches and dictators.