Det moderne gennembrud var en litterær periode i Danmark der opstod i slutningen af 1800 tallet som en modreaktion til romantikken. I det moderne gennembrud blev der gjort oprør imod de gamle traditioner. Det moderne gennembrud var også andet en litterær periode, der skete mange samfundsomvæltende ting i løbet af perioden som ændrede det danske samfund radikalt. Folk flyttede fra landet til byerne, størstedelen af befolkningen gik fra at arbejde inden for det primære erhverv til det sekundære erhverv. Urbaniseringen og industrialiseringen af det danske samfund betød at der opstod en voksende arbejderbevægelse som stillede nye krav til samfundet, hvilket gjorde at der kom større fokus på arbejdernes rettigheder og fagforeninger . Urbaniseringen og industrialiseringen medførte også en udbredt fattigdom som ikke var i overensstemmelse med det forskønnede livssyns som blev skildret i dansk litteratur i løbet af romantikken. Det ville den danske kritiker Georg Brandes lave om på. Georg brandes var en af de personer som var med til at sætte gang i det moderne gennembrud i Danmark, det gjorde han ved en række forelæsninger på Københavns universitet kaldet ”Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur” . Brandes forelæsninger var inspireret af tanker fra andre lande, Brandes ønskede sig en kunst og litteratur som turde bryde den romantiske periodes normer, en kunst og litteratur som i stedet var stærkt og ubundet, som ikke fejede noget under gulvtæppet. En litteratur som trak samfundets problemer frem i lyset og satte dem under debat. Georg Brandes mente at man var nød til at diskutere problemerne og at man ikke længere kunne ignorere problemenere i samfundet på samme måde som man havde gjort i løbet af romantikken. Georg Brandes satte stort fokus på tabuemner såsom religion, sociale forhold, ligestilling og især kvinders rettigheder. Brandes ønskede at blive professor ved Københavns Universitet, men universitetet var ikke interesserede i den provokerende Brandes. Men det var der mange andre der var mange andre steder i verden og hans bøger blev oversat til mange sprog.
KØNSROLLER OG SÆDELIGHEDSFEJDEN
Sædelighedsfejden startede i det moderne gennembrud. Sædelighedsfejden gjorde op med de traditionelle forhold hvor man mente at kvinden i løbet af sin ungdom udelukkende skulle danne sig til at blive en god hustru og at hun derefter når hun var blevet gift skulle gå derhjemme, passe børn og tilfredsstille sin mands behov. Kvinderne i datidens samfund tænkte ikke rigtig selv, de gjorde som manden sagde. Før sædelighedsfejden var det en udbredt opfattelse i samfundet at kvinder ikke havde nogen seksuelle følelser og at seksualitet udelukkende blev dyrket for at forplante sig og at kvinder som udviste seksualitet før ægteskab var mentalt forstyrrede. Samtidig var det okay for mænd at udvise seksuel adfærd før ægteskabet og mange mænd fik tilfredsstillet deres lyster ved at betale for seksuelle ydelser hos prostituerede, tjenestepiger og arbejderkvinder som havde brug for at tjene flere penge.
Under sædelighedsfejden diskuterede man to forskellige syn på kvindernes seksualitet. På den ene side mente man at det ville være sundest hvis kvinder forblev jomfruer indtil de blev gift og på den anden side mente man at kvinderne skulle have lov til selv at bestemme og derved have ret til opnå seksuel erfaring før ægteskabet. Der var dog det problem at hvis kvinderne selv fik lov at bestemme var der en række negative konsekvenser som det kunne medføre som for eksempel kønssygdomme, stigende antal aborter og uægte børn.
Georg Brandes var med til at sætte fokus på ligestilling og kvinders rettigheder, han oversatte blandt andet den engelske filosof John Stuart Mills ”The Subjection of Women” til dansk ”Kvindernes underkuelse” Georg brandes mente at kvinder burde havde de samme seksuelle rettigheder som mænd, både mænd og kvinder skulle havde ret til frit at dyrke deres seksualitet både før og efter ægteskabet. Han tog udgangspunkt i naturvidenskaben og ud fra var det unaturligt at vente til man var blevet gift.
Fra min DHO sidste år

skrev om det moderne gennembrud. Bare indledningen.