Mandag d. 11. april
15.00-16.30 Kvinder, 48 kg., Gruppe A finale
18.00-19.45 Mænd 56 kg., Gruppe A finale
Tirsdag d. 12. april
15.00-16.30 Kvinder, 53 kg., Gruppe A
18.00-20.00 Mænd, 62 kg., Gruppe A
Onsdag d. 13. april:
15.00-16.30 Kvinder, 58 kg., Gruppe A finale
18.00-19.00 Mænd, 69 kg., Gruppe A finale
Torsdag d. 14. april
15.00-16.30 Kvinder, 63 kg., Gruppe A
18.00-20.00 Mænd, 77 kg., Gruppe A + Tim Kring
Fredag d. 15. april
15.00-16.30 Kvinder, 69 kg., Gruppe A finale
18.00-20.00 Mænd, 85 kg., Gruppe A finale
Lørdag d. 16. april
15.00-16.00 Mænd 94 kg., Gruppe A (eftersendt) + Mikkel Andersen
18:30-20.00 Mænd, 105 kg., Gruppe A
Søndag d. 17. april
18.30-20.00: Mænd, +105 kg., Gruppe A finale (eftersendt)
EM I VÆGTLØFTNING
Vægtløftning - WEIGHTLIFTING
AA
Fra mandag d. 11. april blænder Eurosport op for EM i vægtløftning. Glæd dig til masser af spænding - og tre danske deltagere - når Europas stærkeste mænd og kvinder skal dyste i træk og stød.
EM i vægtløftning er blevet afviklet siden 1896, og i år er det tid til den 90. udgave af den jernhårde sport. Stævnet afvikles i den russiske by Kazan, og der vil helt sikkert være mange lokale på tilskuerpladserne. Dette skyldes ikke mindst, at Rusland gennem tiderne er den mest vindende nation i EM-sammenhæng, med 117 medaljer fra 1997-2010. På andenpladsen er Tyrkiet, der i samme periode har vundet 83 medaljer.
Netop disse to nationer dominerede sidste års Europamesterskaber. På kvindesiden delte Rusland og Tyrkiet samtlige guldmedaljer, kun undtaget af 58 kg.-klassen, der blev vundet af hviderussiske Nastassia Novikava. Tyrkiet har et fast tag om de lette klasser 48 kg, 53 kg og 63 kg, mens Rusland ligger tungt på klasserne 69 kg, 75 kg, og +75. Samtlige vindere fra 2010 stiller til start igen i år, så det skal blive spændende at se, om de kan genvinde deres titler, eller om andre nationer kan gøre en forskel.
På herresiden var der mere spænding om 2010-mesterskaberne, der blev vundet af så forskellige nationer som Hviderusland, Armenien, Rumænien, Ukraine, Rusland og Polen. Kun tre af de otte 2010-mestre stiller op i Kazan: Vitali Dzerbianiou (56 kg.) og Andrei Aramnau (105 kg.) fra Hviderudland, og Evgeny Chigishev fra Rusland (+105 kg.).
Danmark har hele tre deltagere med ved dette års EM i vægtløftning. Det drejer sig om 25-årige Christina Trier Ejstrup (53 kg.), 20-årige Tim Kring (77 kg.) og 22-årige Mikkel Andersen (94 kg.). Christina Trier Ejstrup kvalificerede sig til VM i 2010, og har gennem tiderne slået adskillige danske rekorder. Ved DM i 2011 vandt hun 53 kg. klassen med et træk på 69 kig., et stød på 80 kg. og i alt 211 sinclair point. Christina har tidligere kæmpet i 58 kg.-klassen, men har haft stor succes med den lidt lettere klasse. Tim Kring er blevet kaldt en dansk komet i vægtløftning. Med sine blot 20 år er der masser er udviklingsmuligheder, men Tim har allerede slået sin første danske senirorekort i stød i 77 kg.-klassen, ligesom han har en række juniorrekorder. Mikkel Andersen vil ligeledes deltage på herresiden, hvor han skal kæmpe mod de tunge 94 kg. drenge.
Niveuaet er utroligt højt i årets mesterskaber, og de tre unge danskere skal derfor præstere op til deres bedste, hvis de skal gøre sig forhåbninger om et godt resultat ved dette års EM. De danske deltagere vil typisk komme i aktion i B og C grupperne.
Christina fik vist 152(?) i 2-kamp.








