Kort beskrivelse af mig hvis det kan være til hjælp:
Jeg er 16 år, går i 1.g på gymnasiet, træner 3-4 gange i ugen, er 183 cm høj og vejer kun 62 kg. Inklusiv transport går jeg i skole fra kl. 7:10 - 16:00 to dage om ugen(en af dem er træningsdag) og fra kl. 7:10 - 14:00 tre dage om ugen(en af dem er træningsdag). Derfor har jeg begrænset tid tilovers efter lektierne, men den tid jeg har vil jeg bruge på fitness.
Jeg har efterhånden gået i fitnesscentret halvandet år og nu er jeg begyndt at ville gøre det mere seriøst og tage mere på i vægt. Jeg har snakket med en instruktør i centret som selv er tidligere bodybuilder og som jeg har rigtig meget tillid til og tror på. Jeg har derfor nu en aftale med ham om at vi sammen træner hans træningsprogram igennem over 3 gange så jeg kan lære at lave de samme øvelser som ham. Derved har jeg snart et rigtig godt træningsprogram og det bliver derfor ikke noget problem.
Mit problem bliver nærmere min kost. Jeg har et ligevægtstal på lige knap 2700 kcal og det har jeg svært ved at komme op over. Også selvom jeg føler at jeg spiser godt til ved morgenmaden og aftensmaden og har en god stor madpakke med. Jeg har lavet en kostplan baseret på det jeg spiser på en almindelig dag. Som skrevet på kostplanen er måltidet klokken 14:00 kun noget jeg indtager på dage med træning. Derved bliver mit protein- og kalorieindtag endnu mindre de dage hvor jeg ikke træner. Mine forældre er nemlig ikke meget for at jeg spiser meget mere end 35 gram proteinpulver 3-4 gange om ugen og derfor indtager jeg det på de dage hvor jeg træner.
Min kostplan og link til den:
http://www.bodybuilding.dk/kost/index.php?u=49461
Jeg vil derfor gerne høre jer ad om der er nogle bestemte proteinholdige madvarer som I kan anbefale. Jeg skal jo gerne have hældt ca. en tredjedel flere kalorier ind og helst bestående af en del proteiner. Det ville være fint hvis det var noget som var nemt at medbringe i madpakken til i løbet af dagen. Jeg har ikke så pokkers meget tid til at stå og stege kylling hver aften og en hel dåse tun til frokost hver dag bliver også hurtigt dyrere end hvad min madpakke koster i dag. Jeg ved godt at det nemmeste bare var at tage et par shakes i løbet af dagen men det er mine forældre jo ikke så meget for. En hel dåse makrel med et stykke rugbrød til lyder også ret voldsomt.
Spørg løs hvis I vil vide noget, sig til hvis der er for mange krav, og ellers håber jeg bare på nogle gode forslag.
Jeg er åben overfor alt den information og hjælp I kan give!
På forhånd tak!







