I alt: 1290
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1288
1 uge er der gået, siden jeg kom hjem fra konkurrence i Bulgarien. Tiden er godt nok gået stærkt
Jeg startede allerede på job mandag morgen, hvor den stod på det helt store "ædegilde" ude på arbejdet (havde lovet kollegaerne, at jeg ville tage morgenbrød med, så jeg ku sidde og smovse sammen med dem 
). Det var ret sjovt at se, hvordan de kiggede, for hver gang jeg tog en bid af morgenbrødet- de har jo aldrig set mig "spise som dem", så det var den helt store festdag for os alle 
Dagen sluttede tidligt (kl.15) og jeg drønede til træning- shit, det havde jeg glædet mig til!! Det var 1 uge siden jeg sidst trænede (udtømning, hvilket egentlig bare skulle overstås), så det var vildt fedt, at få pumpet tilbage
En rigtig god cocktail- godt med kulhydrater og tunge håndvægte 
Jeg lignede jo en der havde fyldt sig med det ene og det andet, sådan som blodårerne stod ud af kroppen på mig... Ikk særlig feminint 
Træningen er gået over alt forventning, og jeg har simpelthen været så øm og smadret i hele kroppen, da jeg jo ikke har trænet tungt i over 2½ uge pga. konkurrencerne- det har og er den bedste følelse (bare ikke, når røven er så smadret, at man næsten skal have en badering med sig, når man skal sidde ned
).
I dag har jeg haft styrkefri- det har været rigtig rart. Jeg var dog oppe og fedte 1½ time fra morgenstunden, da jeg var ude og fulde mig lidt i går, så skulle lige have alle affaldsstoffer ud af kroppen igen...
Resten af dagen i dag har stået på indtagelse af mad- og desværre ikke den sunde af slagsen, så lige nu sidder jeg med den vildeste kuffert, og kan dårligt trække vejret 
Utroligt, som kroppen reagerer på det sukker..
Jeg har desværre fået en rigtig kedelig besked fra min makker her i dag- hans kæreste har givet ham forbud på, at træne med mig
Hun er alt for jaloux anlagt, og kan åbenbart ikke håndterer, at vi træner sammen... pisse fedt!! Det ødelagde så hele min formiddag 
Om jeg får en ny makker, det ved jeg ikke endnu... Det er jo lige så svært, at finde en makker, som at finde en kæreste... Og det er nærmest som at finde en nål i en høstak 
Jeg har fået stillet et spørgsmål rigtig mange gange den forløbne uge, som jeg ikke rigtig kan finde svaret på lige nu... "Hva så nu, Tanja? Hvornår stiller du op igen?" Det er som om, de ikke rigtig tror på mig, når jeg siger, at jeg lige nu SLET IKKE har lysten til at stille op igen- de ryster bare på hovedet, trækker på smilebåndet og skulderne, og siger: "Ja ja, det sir du NU....". Jeg skal nok have det hele lidt på afstand lige nu, og det ender nok med, at de har ret alle sammen... Én gang fitness-tosse, altid fitness-tosse
Jeg har i hvert fald ikke nogle planer om, at stoppe med at træne, men jeg har lovet mig selv, at prøve at holde mine fedte-turer til i weekenden, og styrkedelen til max 5 gange om ugen (lyder nok helt skørt for nogle, at jeg skal sætte begrænsninger, men jeg er ramt af "fitness-symdrom", hvorfor jeg må starte med at gøre sådan, så det er mig, der kommer til at styre fitness´en og ikke omvendt...).
Hvad er egentlig den idelle måde at træne på, uden det er på overdrevet plan??
Et lille minde-billede fra Bulgarien, som jeg er helt vild med:
Men det er måske misforstået 
Vi har kendt hinanden længe, men "kun trænet sammen" op til konkurrencerne...
Jeg blir aldrig gode venner med den muskelgruppe! Bagefter fik mormor-armene lige tæsk og bagefter fik jeg lige sat jernhesten på plads i en ½ times tid.
Det er simpelthen under al kritik- alt er sat op og klar til brug i lejl., men fordi der lige skal en teknikker ud og trykke på en knap, så kommer jeg tidligst på der... 
?
Lidt ærgeligt, men måske er det tegnet til, at jeg skal videre herfra? Man ved jo aldrig 
Men én ting er sikkert- videre, det er jeg kommet, og det er faktisk rigtig fedt! Jeg har fundet min egen sti at gå af, fået sorteret ud i "vennerne" man støder ind i, i forbindelse med konkurrencer m.m. (venner i den branche har det med at komme og gå syns jeg, og det har jeg simpelthen bare ikke psyke til, så nu kører jeg "the hard way" i stedet for altid at være Miss nice person... Det er bare ris til egen røv). 
Men man skal jo lære af sine erfaringer.
Man ved jo aldrig, om det skulle blive mit år??
(=frie tøjler)
Og dét var tiltrængt!
