Mr.TopGear skrev:Moody skrev:Mr.TopGear skrev:Medielicens?
Er nok en relativ beskeden post, hvis man gør det eneste moralsk forsvarlige i den diskussion; frameld dig licens.
OT: så slipper du næppe under 3k for husleje i kbh, og en smule billigere i de andre universitetsbyer, så skal der smides ca. 1500 på mad, 2-300 indbo og ansvarsforsikring, 3-700 for tv, internet og telefon... og så en større post til diverse; byture, restauranter, café, tøj osv.
Man kan nogenlunde klare sig for SU + SU lån.
Du er rigtig nok en farlig type - en vaskeægte bad boy, om du vil!
Det er sådan nogen som dig, som gør, at vi andre skal glo på skide genudsendelser på public service kanalerne.
Vil du forklare, hvori moralen i at undlade at betale licens består i?
Først og fremmest har "sådan nogen som mig" ikke en skid med DR's ringe public service, dårlig økonomistyring, en forvrænget opfattelse af public service og en generel falleret holdning i forhold til befolkningens tarv er synderne.
Alene at der definitivt er tale om en degressiv skat, umiddelbart den eneste eksisterende i den vestlige del af verdenen er fuldstændigt og aldeles vanvittigt; man betaler ikke efter behov, ikke efter mulige maksimale efterspørgsel, end ikke efter evne som ellers er kernen af dansk pseudo-socialisme: men derimod pr. hustand. At betalingen beror på dette findes noget arbitrær, da en studerende uden tv, internet men derimod en high-tech telefon med wap 2.0(!) betaler det samme som et olle kolle pensionist kollektiv med 10 pensionister som konstant sidder limet til hver deres tv skærm.
Argumentet for en ligelig betaling over en bred karm må derimod findes ved den modtagne kvalitet af programmerne, altså ud fra et udgangspunkt at hver hustand rimeligvis har samme muligheder for at modtage den public service som stationerne angiveligt står for. Dette står desværre i skærende kontrast med den realitet, at om end alle har samme muligheder for at modtage, så foreligger der alt andet lige en forskellighed i ønsket af programmer. Løsningen DR har fundet på, er at public service dækker et bredt spektre af det møg og lort som en part af danskerne ønsker sig, istedet for isoleret at se det fra et samfundsperspektiv om hvad befolkningen har brug for; programmer som nyhederne, kontant, penge, søndagsmagasinet... men næppe vild med dans og flere boligprogrammer.