Jeg har siden Januar trænet cardio og løftet vægte i et nærliggende træningscenter - med gode resultater! Jeg er blevet ret belæst på emnet, men jeg har dog - indtil nu - ikke taget selve vægtløftningen specielt seriøst, da jeg først og fremmest ville koncentrere mig om mit overskydende fedt. Jeg ligger lige nu på en fedtprocent på 14,6%, hvilket jeg er stolt af. Jeg regner med at få den ned på 12%, før jeg bulker. Det begrunder jeg i, at jeg ønsker at beholde den flotte krop, nu hvor det stadig er sommer - samt at fedtvæv skulle stå for at konvertere en smule af kroppens testosteron til østrogen, hvilket jeg selvfølgelig ikke er interesseret i.
Jeg står nu og vil lave et egentligt program. Jeg har allermest lyst til et 2-split, da jeg synes det er sjovest ikke at træne de samme muskler hver gang. Jeg har hørt/set mange anbefale os nybegyndere at tage et fullbody, da det skulle være mere overskueligt. Dog ser jeg ikke, hvad det uoverskuelige i et 2-split program er.
Jeg har lusket lidt rundt, og har fundet følgende rutine, som jeg synes lyder meget fornuftig (det er så vidt jeg er orienteret et ganske almindelig 2-split):
Day 1: Quads, hams, calves, abs
Day 2: Chest, back, triceps, shoulders, biceps
Day 3: Rest
Day 4: Quads, hams, calves, abs
Day 5: Chest, back, triceps, shoulders, biceps
Day 6: Rest
Day 7: Repeat
Jeg har styr på hvilke øvelser jeg vil lave, men jeg er dog i tvivl hvor mange øvelser per muskelgruppe, jeg skal sigte efter at lave. Jeg ved det kan variere alt efter hvordan ens forhold mellem røde og hvide muskelfibrer er, men jeg vil meget gerne have noget at gå ud fra.
Indtil nu har jeg lavet blot 1 øvelse per muskelgruppe, hvilket jeg har læst mig frem til, er for lidt. Dog intet brok herfra; det har virket fint. Men mon ikke det virker endnu bedre, hvis jeg lavede nogle flere øvelser?
På forhånd mange tak,
Christian






