Lige lidt info: Jeg er 22, 198 høj og vejer ca. 90 kg. Henover sommeren tabte jeg mig en 20-25 kg via en MASSE løbetræning og selvfølgelig også ved at skære ned på det usunde. Jeg lever på ingen måde asketisk, men jeg lever sundere end jeg plejede. Jeg har selvfølgelig smidt en masse muskelmasse i processen, og er blevet ret tynd/splejset. Jeg har stadig lidt fedt lagret rundt om livet, som ikke rigtig følger med, men ellers er jeg skind og ben. Nu vil jeg gerne smide lidt muskel på og i sidste uge startede jeg så i et fitnesscenter.
Jeg har styrketrænet en lille bitte smule som teenager, men ikke noget særligt. En sommers seriøs træning var hvad det blev til. Så jeg er en nybegynder hvad vægtløftning angår. Jeg har dog en del basisviden omkring det. På ingen måder ekspert, men jeg forstår nogenlunde hvilke øvelser der rammer hvilke muskelgrupper, anabolsk/katabolsk, makroernæring etc. Jeg er udemærket godt klar over, at man normalt ikke ville kunne tage muskemasse på samtidig med, at man taber fedt. Men jeg har dog læst, at det er muligt hvis man er forholdsvis ung og/eller er nybegynder ift. styrketræning. Her kan jeg jo sætte kryds i begge. Så det er hvad jeg går efter. Jeg har so far gået efter at smide 0,5 kg i ugen og ramme en makroratio på 20% kulhydrater, 30% fedt og 50% proteiner (via My Fitness Pal) og så køre et fullbody program ved siden af. Jeg har valgt fullbody, da jeg tænker, at jeg som nybegynder bare skal have ramt de forskellige muskelgrupper så ofte som muligt. Samtidig giver det mig mulighed for, at blive bekvem med de "store" øvelser, og udnytte "begginers gains" til at stige i dem frem for de mindre isolationsøvelser.
Jeg træner hver anden dag. På de fleste af mine off-days nupper jeg en kort løbetur på ca. 5 kilometer for lige at holde formen ved lige. Efter mine løbeture træner jeg mave (det hjælper mig med at forkorte træningspassene lidt). Pt. er der ingen variation i mine træningspas. Det er min plan at implementerer lidt varians hvis jeg på et tidspunkt køre død i det nuværende, men på nær kedsomhed, så har jeg forstået det således, at der ikke er det store at hente ved at variere dine øvelser fra træningspas til træningspas, så længe man rammer de fornødne muskelgrupper - er det rigtigt forstået?
Nå... Her er mit program:
Dødløft (5 sæt 8 reps)
Bænkpres (5 sæt 8 reps)
BOB Rows (4 sæt 8 reps)
Military Press (4 sæt 8 reps)
Barbell Curls (4 sæt 8 reps)
Skullcrushers (4 sæt 8 reps)
Inden folk går amok, så er jeg nødt til lige at sige, at jeg godt ved hvad der mangler: squats. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det... Jeg kan ikke komme dybt nok og selv med den minimale dybde jeg bruger nu, så får jeg ondt i baglåret. Og ikke sådan en "god smerte". Jeg kan ikke rigtigt forklare det, men det er helt sikkert ikke noget der burde forekomme. Det gør decideret ondt, og føles som en mild fiberspringning (kommer nogengange allerede ved anden repetition). Jeg skal derfor have implementeret en anden øvelse, så jeg kan opbygge noget styrke i benene. Har i forslag? Tanken er så, at jeg vil variere mellem at køre dødløft og så squat(eller squatvarianten) i hvert andet træningspas, da jeg synes at det bliver for meget både at køre dødløft, squat og bænk i et pas...
Kom endelig med noget kritik - positivt som negativt!






