Hov...overså lige noget vigtigt: du skal selvfølgelig bare sige sandheden.

Har slettet en ven, som jeg ellers troede var en rigtigt god ven. Efter hun gav mig en "opsang", pga. en misforståelse. Da jeg svarede tilbage, kunne jeg se at beskeden blev læst, men der kom aldrig et svar. Det gider jeg sgu ikke. Hvad skal jeg med venner der tror de kan skælde ud på mig, men ikke værdiger mig et svar når jeg "forsvarer" mig?

Skulle hun en dag "afkræve" mig en forklaring, kommer svaret selvfølgelig prompte: det er fordi du var en mega nar...ikke noget "ej men jeg tror sgu min facebook blev hacket af anononymous(staves) og de valgte så at slette lige præcis dig. Hvor er det dog uheldigt. Venner igen, så du kan leve videre?"...

marc0911 skrev:Slet dem og fuck dem. Hvis de ikke kan Gøre noget for dig, hvorfor skal du så Gøre noget for dem.
Meget egoistisk tankegang men folk lærer det hurtigt.

Der er ligesom én af parterne som skal spinde tandhjulet...

tombolatrompeten skrev:Nogle folk har dog det samme problem, bare den anden vej rundt. De kalder en for underlig når man hellere vil bruge sin weekend på langs foran Netflix, fordi man har squattet tungt om fredagen.

Undskyld mig, men srs? Jeg er meget glad for at squatte og gør det tungt og relativt ofte, men selvom jeg har squattet den pågældende dag, kan jeg godt lave ting der involverer at stå op. Jeg tror også jeg ville kalde dig underlig, hvis du sagde til mig:
"Fordi jeg har squattet i dag, har jeg tænkt mig at se film/serier på Netflix, skide, og sove de næste 3 døgn".

Hvis du ikke vil drikke dig lam med dine venner, er der vel andre ting I kan lave. Tage i forlystelsespark sammen, ned til en sø og grille eller lignende ting der ikke nødvendigvis involverer alkohol.

Det er helt fair at du bare gerne vil chille engang imellem. Det er bare ærgerligt at vægte det højere end en tur til søen og grille med ens venner ol.

Moody skrev:Er du klar over hvor vigtigt netværk er fremadrettet?

Man får ikke noget ud af at være kontrarevolutionær bare for at være det. Nogle af de mest bright-mindede mennesker jeg kender, er også de mest socialt inkapable.

Ret aktuelt, så læs Susan Cain's "quiet", den handler om det moderne samfunds ekstreme fokus på den ekstroverte personlighed. Hendes pointe er irriterende, men modsatrettet, og den underliggende pointe hvis man læser efter den, er fundamental; vær ekstrovert.

Nu er det at være introvert eller extrovert ikke noget man sådan lige kan påtage sig at være.
Det er blot beskrivende for din følelse af at omgås andre. Er du introvert vil du føle dig drænet for energi, hvis du skal omgås og tage stilling til andres tilstedeværelse igennem længere tid af gangen. Hvor extrovert har det modsat, de får energi af at omgås andre. Det resulterer så i nogle typiske karaktertræk, bl.a. at extroverts typisk vil være mere socialt søgende.
Om det er en fordel at være det ene eller andet, kommer jo helt an på hvad du rent professionelt foretager dig. Som person mod den introverte side, trives jeg perfekt med mit studie som datamatiker, og er socialt også helt med fremme i min klasse. Da jeg læste til fysioterapeut, var det meget anderledes; jeg brød mig ikke om undervisningen, hvor man hele tiden var socialt afhængig af ens medstuderende, og arbejdet i praksis fik mig til at føle mig som en eller anden hjemmehjælper der skulle stå og føre smalltalk mens man udførte sit arbejde med patienten, hvilket for mig, var drænende.

Jeg synes det er en skam, du ikke vil gå til fester bare fordi du træner. Er der noget jeg fortryder, er det at jeg ikke gik til flere fester, knaldede flere piger og opførte mig lidt mere tosset, i den alt for korte ungdom.

Håber ikke du træffer nogle valg du fortryder senere hen.