Hejsa

Nu har jeg snart fødselsdag d. 28 dec. og mit nytårs forsæt er at spise sundt næste år men jeg vil gerne have en "Sund" koge bog med sunde og evt. retter til når man skal tabe sig her snakker jeg alt lige fra aftensmad til dessert og smooties altså alt godt og sundt i en kogebog nogen der har sådan en bog som kan anbefale mig et par stykker evt

min kæreste har lige fået en der hedder Køkkenrevolution på høje hæle af Oscar Umahro Cadogan. Bortset fra nogle enkelte opskrifter som er lidt for letkøbte som f.eks. dampet broccoli så passer den præcis til det du efterlyser.

John Berardi, - har lavet en glimrende kaldet, Gourmet Nutrition.

Ellers har Chris Shugart lavet nogle gode opskrifter, hvor han viser hvordan man kan lave sundere alternativer til det ellers ret junkede:

http://www.t-nation.com/readArticle.do?id=1815343&cr=

http://www.t-nation.com/readArticle.do?id=1695522&cr=

M.V.H
Helio

Heliotropen(DK) skrev:John Berardi, - har lavet en glimrende kaldet, Gourmet Nutrition.

Ellers har Chris Shugart lavet nogle gode opskrifter, hvor han viser hvordan man kan lave sundere alternativer til det ellers ret junkede:

http://www.t-nation.com/readArticle.do?id=1815343&cr=

http://www.t-nation.com/readArticle.do?id=1695522&cr=

M.V.H
Helio

Ved du hvor Berardis bog kan købes i DK?

Mangler du gode og sunde opskrifter, er der masser af muligheder på Bodybuilding.com, under "Nutrition".
Der er millioner af sunde og hurtige opskrifter, men hvis du virkelig skal starte på en sund diæt, er der et par små fif, du kan få med på vejen.
Mange af os kender den evige (og nogle gange håbløse) kamp, med de mange måltider man skal tilberede gennem dagen.
Efter meget kort tid, finder man ud af, at det kan være RIGTIG svært at blive på den diæt, enten pågrund af mangel på tid, mangel på motivation eller andet.
Men en måde at spare en hel del tid, besvær og opvask på, er at lave mad til 2-3 dage frem.

F.eks.: Køb ca. 1,5 kg. kylling (uden ben) (PROTEIN), et salat hoved, en agurk, gul og rød peber, 2-3 tomater og en dåse majs (VITAMNIER & MINERALER) og til sidst, enten et kilo ris eller 2 kg kartofler (KULHYDRATER).

OBS: Kartofler er det favorable valg, da de indeholde flere komplekse kulhydrater og derfor har svære ved at sætte sig de overflødige steder, som eksempelvis det berømte bildæk-område.

Når du skal tilberede maden, kan man f.eks. skærer kyllingen i små stykker (så er det nemmere at dele maden op i flere portioner senere. Mariner eventuelt kyllingen i Barbecue eller Sur & Sød-sovs. Når det er gjort, smider du det hele på panden.
Derefter kan du så lade dit kg. ris koge, eller et kg. kartofler.
Salathoved skæres i tern eller strimler (du bestemmer), agurken skæres i mindre stykker, sådan som du selv foretrækker det, det samme gøres med peberfrugterne og tomaterne.
Når det er gjort, blander du alt salaten sammen i en skål og hælder dåsen med majs i. Færdig!
Når du skal spise, tager du bare 1/3 af hver (ca. en god håndfuld) og voila! Bagefter ligger du resten tilbage i køleskabet og 3 timer senere, tager du det ud igen.

Nu har du en samlet portion bestående af ca. 310 gram protein, 750 gram kulhydrat og en ordentlig bunke vitaminer og mineraler.
Dvs. ca. 30% protein og 70% kulhydrat.
Dette er ideélt for en der ikke træner og som vil spise sundt.
TRÆNER DU, har du et større behov efter protein, og ville derfor være nød til at indtage portioner, der dækket din krops behov efter protein.
Derfor ville denne opskrift maks. holde 2 dage til en seriøs træner (men den er stdaig en udemærket ret!)
ER DU PÅ DIÆT, skal du bare nøjes med at inkludere et halvt kg. kartofler eller ris istedet.

Og den SIDSTE ting: meget få mennesker har råd til at være på en sund diæt 24 timer i døgnet, så for at holde budgettet lidt nede, burde du eventuelt købe noget protein-pulver. Det er nemt, billigt og sundt!
Billigst over internettet.

Sikke et langt indlæg!

OBS: Kartofler er det favorable valg, da de indeholde flere komplekse kulhydrater og derfor har svære ved at sætte sig de overflødige steder, som eksempelvis det berømte bildæk-område.

Hvorfor mener du lige præcis, at det har stor betydning at kulhydraterne er komplekse? Det er vist en gammel nyhed, at optagelseshastigheden ikke afhænger af om kulhydraterne er monosaccarider eller sammensat til polysaccarider! Kartofler optages omtrent lige så hurtigt som ris, og faktisk så er det altafgørende hvad angår vægtøgning altså et kcaloverskud; så er det lige meget om vi taler hurtige/langsomme eller simple/komplekse kulhydrater...

Der er et par grunde...
Alle kulhydrater der ikke er komplekse, er det man kalder monosakarider. Dette er en sukkerart der kun indeholder et molekyle.
Det vil sige, at i dét de rammer tarmvæggene, opløses de og sendes direkte ud i blodet. Det er også derfor de kaldes "hurtige kulhydrater".
Hvor komplekse kulhydrater har evnen til at lægge i mavensækken i op til 3 timer inden de opløses og hvor kroppen langsomt kan indtage de mængder kulhydrater den mangler, bliver hurtige kulhydrater til gengæld skudt ind i kroppen med det samme og ALLE de overskydene kulhydrater, vil blive oplagret som ren fedt!

Den anden grund er, at fordi komplekse kulhydrater er længere tid om at blive opløst, holder de også én mæt i længere tid og holder derved den søde tand lidt på afstand (hvilket altid er en fordel, når man er på diæt).

Der er et par grunde...
Alle kulhydrater der ikke er komplekse, er det man kalder monosakarider. Dette er en sukkerart der kun indeholder et molekyle.
Det vil sige, at i dét de rammer tarmvæggene, opløses de og sendes direkte ud i blodet. Det er også derfor de kaldes "hurtige kulhydrater".
Hvor komplekse kulhydrater har evnen til at lægge i mavensækken i op til 3 timer inden de opløses og hvor kroppen langsomt kan indtage de mængder kulhydrater den mangler, bliver hurtige kulhydrater til gengæld skudt ind i kroppen med det samme og ALLE de overskydene kulhydrater, vil blive oplagret som ren fedt!

Den anden grund er, at fordi komplekse kulhydrater er længere tid om at blive opløst, holder de også én mæt i længere tid og holder derved den søde tand lidt på afstand (hvilket altid er en fordel, når man er på diæt).

Det er i høj grad en sandhed med modifikationer:
f.eks.: Weightgainer ikke trods de meget hurtige carbs, omdannet til fedt! - umiddelbart efter træning er kroppen fysiologisk veldisponeret til oplagering af bland andet glykogen - tilmed er syntesen sat op pga. af nogle enzymtiske aktivitetsændringer (Allosterisk regulering) - desuden sker der en ligende opjustering af glukose adgang til cellerne via forøget insulinproduktion.. Dette betyder at de hurtigt carbs bliver optaget og gemt som nyt anaerobt brændstof for cellerne istedet for at sætte sig som fedt..

Lige efter træning og 45 minutter frem, ja, der har kroppen stor gavn af hurtige kulhydrater. Men på alle andre tidspunkter af dagen, er det komplekse kulhydrater der giver de bedste resultater.

Hmm - nu tænker jeg på den gode gamle danisco-retsag hvor de fik medhold i udsagnet: sukker feder ikke! (medmindre alle fødevarer feder..)

Rico skrev:Lige efter træning og 45 minutter frem, ja, der har kroppen stor gavn af hurtige kulhydrater. Men på alle andre tidspunkter af dagen, er det komplekse kulhydrater der giver de bedste resultater.

Problemet er så bare, at komplekse kulhydrater ikke nødvendigvis er langsom optagelige; denne myte bygger på, at man formodedeat de var langsommere, fordi de var opbygget af monosaccarider, som jo skulle nedbrydes til eksempelvis glukose før de kunne optages over tarmvæggen! Det har dog vist sig at nogle komplekse kulhydrater optages lige så hurtigt som glukose: andersen nævnte blandt andet maltodextrin, som er et komplekst kulhydrat, men som rent faktisk har et højere glykæmisk indeks end glukose...

Hmm - nu tænker jeg på den gode gamle danisco-retsag hvor de fik medhold i udsagnet: sukker feder ikke! (medmindre alle fødevarer feder..)

Havde Arne Aastup ikke fået en vis sum penge for at støtte Danisco?

Alle kulhydrater der ikke er komplekse, er det man kalder monosakarider. Dette er en sukkerart der kun indeholder et molekyle.
Det vil sige, at i dét de rammer tarmvæggene, opløses de og sendes direkte ud i blodet. Det er også derfor de kaldes "hurtige kulhydrater".

Hmm.. Der findes tre slags monosaccharider. Glukose, fuktose og galaktose.
De skal dog lige et smut forbi leveren først(via portåresystemet). Her skal fruktosen og galaktosen omdannes til glukose før det kan sendes videre ud i blodet. Glukosen kan derimod smutte direkte igennem leveren.
Husk på at glukose er det eneste kulhydrat kroppens celler kan bruge som energikilde.
Desuden er galaktose giftigt for nervesystemet, så det er vel fint nok dette omdannes

Tråden er vist røget lidt ud af en tangent.

Faldt lige over den her artikel på t-nation af Dr. Berardi, "When Gourmet Meets Nutrition"
http://www.t-nation.com/readTopic.do?id=1857956

Ved du hvor Berardis bog kan købes i DK?

Jeg tror desværre den skal findes over nettet.

M.V.H
Helio