Hej alle sammen!
Det her er første gang jeg poster noget herinde, ved ikke helt om det var den rigtige kategori at poste i, men håber det går!
For lidt over et år siden begyndte jeg at træne. Jeg har altid været vanvittig splejset og tynd. Da jeg startede var jeg 1.74 høj og vejede 56 kg. På daværende tidspunkt var jeg 18 år, og jeg er 19 nu.
Jeg startede ud med at træne 3-4 gange om ugen med et program fra en af mine venner. Samtidig drak jeg 1-2 shakes med weight gainer om dagen. Jeg endte med at veje 61-62 kg efter 2-3 måneder. Jeg fik nogle gode brystmuskler og mine arme var også blevet større, så det var jeg super glad for. Efter de første måneder med gode resultater pressede jeg mig selv rigtig meget, og det mener jeg virkelig. Jeg syntes dog bare ikke at jeg har fået vanvittig meget ud af min træning efter de måneder, det er som om det er gået helt i stå.
Problemet er, at jeg ikke har styr på min kost har jeg en teori om. Jeg går på HTX og lektier er der nok af, så jeg har haft mange problemer med at fokusere på at strikke min kost sammen. Inde i mit hoved er det meget kompliceret, og jeg tror også jeg gør det mere kompliceret end det er.
Mit mål har altid været at blive større, jeg er mega tilfreds med hvordan mit bryst har udviklet sig, men mine arme og mave er virkelig ikke noget at råbe hurra for selvom jeg træner vildt hårdt.
Jeg tror virkelig jeg mangler at få styr på alle grund principperne vedr. træning. Hvornår skal jeg bulke og hvornår skal jeg cutte? Hvordan skal jeg bulke, og hvordan skal jeg cutte? Jeg mangler at få styr på det helt basale, omkring hvordan en kost skal strikkes sammen og hvornår jeg skal gøre de forskellige ting for at blive stor men samtidig også have en lav fedtprocent.
Jeg undskylder på forhånd hvis det jeg har skrevet har for mange uklarheder, jeg håber bare inderligt at der kommer nogle der har styr på det og kan give mig nogle retningslinjer til hvordan jeg skal gøre. Hvis der mangler noget info kan i bare skrive jeg skal nok svare selvfølgelig. Håber i tager godt imod det! :-)
KH
Oliver