Jeg er en pige på snart 19 år, 159 cm høj og vejer 53 kg med en fedt procent på 15,89 % (via bodylabs hjemmeside). Jeg træner hjemme ca. hver 2. dag ellers 3-4 gange om ugen med frie vægte og løber (cardio-træning) små 3 km når jeg har tid. Jeg spiser sundt og varieret og har suppleret min kost med weight gainer fra bodylab.
Jeg har trænet i 1,2 måneder (1 måned og 2 uger) hvor jeg cuttede, men eftersom jeg ikke kunne cutte mere (både fedtprocent og kg vægt) så besluttede jeg mig for at bulke (fordi jeg gerne vil have muskler og six pack).
Jeg har via bodylabs hjemmeside udregnet basalstofskifte = 1365 og energiforbrug = 2116 og hvis jeg skulle bulk = 2500/2600. Og for at tælle mine kalorier så bruger jeg en app til min iphone der hedder ”Shapeup”.
Spørgsmål 1: engang kunne jeg æde HELT vildt meget, men nu kan jeg altså ikke spise så meget mere. Jeg kan knap nok spise 2116 kcl om dagen hvilket jo er mit ligevægtsindtag, så det er jo et større problem hvis jeg skal i kalorie overskud. Som skrevet har jeg suppleret min kost med weight gainer, men selv når jeg drikker 2 flasker a 400 ml mælk + 100 gram weight gainer om dagen så når jeg simpelthen ikke over de 2000 kcl altså inkl. min kost. Og de to flasker er hvad jeg maks kan indtage om dagen. Da jeg hellere vil indtage mad end shakes. Hvad skal jeg gøre?
Spørgsmål 2: jeg har det med at jeg gerne vil veje 53 kg og kun det. Men fordi jeg gerne vil opbygge muskler så vil jeg jo komme til at tage muskler på i vægt. Men kan jeg f.eks. sætte en grænse for hvor meget jeg vil veje?/hvor meget mine muskler må vokse? Altså sætte mig det ”mål” at jeg vil bulk mig op til 55 kg Og så opbygge mest muligt muskler ud af de 55 kg? Eller hvor meget kan jeg bulke ud af mine 53 kg? Ifølge min fedtprocent er jeg 44,58 kg fedtfri.
Spørgsmål 3: kan jeg godt bulk mig frem til en sixpack? Min fedtprocent er jo ret højt (15,89 %). Eller skal jeg forsætte med at cutte?
Mvh Anna






