Jeg har en lille plan om at tabe minimum 3 kg og helst 6 kg inden det bliver forår/sommer. Mit "problem" ligger i at jeg simpelthen ikke kan få min kostplan til at gå op.
Mit arbejde består i at holde en produktions linje kørende, så derfor er det begrænset hvor meget tid jeg har til at spise på arbejdet. er på arbejde mellem 6:20 og 16 ca.
Lidt info omkring mig:
Højde 173cm, vægt 73kg, 22år, mand.
Ligevægt indtag 2500kcal.
Regner med at ligge 500kcal i underskud, så skal indtage 2000kcal om dagen.
Er godt klar over man helst skal, indtage 2gram protein per kg og 1g fedt pr kg.
Så skal indtage minimum: 146g protein og 73g fedt. Jeg har prøvet at bakse lidt med en kostplan herinde på siden.
I kan se den her:
"Problemet" er at jeg kun kommer op på omkring 1800kcal.
Jeg har fulgt det her nogenlunde i en lille uge uden at føle nogen som helst form for sult eller noget andet ubehag(men regnede så lige på det og fandt ud af hvor lidt kcal det egentlig var!).
Så jeg skal nok have indtaget noget mere fedt og proteiner, grunden til jeg spiser det samme frokost og aften er at så kan jeg lige lave en stor portion til aftensmad og varme resten på arbejdet, da det er dejlig nemt.
Jeg skifter for resten også ofte aftensmaden kylling ud med enten laks eller rejer, også laver jeg i stedet en salat med en dåse tun til frokost, uden dressing. (prøver at spise fisk mindst to gange om ugen)
Om morgen går det bare stærkt, og jeg spiser sådan set bare en skive rugbrød samtidig med jeg nupper en banan eller et æble.
Har I nogen gode forslag til noget billigt og nemt mad jeg kan smide ind i kosten?
Er der for resten nogen nævneværdig positiv effekt ved at prøve at køre den med et lavt indtag af kulhydrater? Hvis målet er at tabe sig? Har kigget lidt rundt på siden, men kan ikke finde et endegyldigt svar. Det virker som om det mest er en personlig ting.
Håber ikke jeg får for mange "tæsk" for denne post. Har prøvet at gøre det så overskuelig som muligt.
Har som sagt søgt her på siden, men vil gerne have nogen personlige erfaringer også (:
På for hånd tak for hjælpen!
Mvh.






