Ja, det ender vel med det det som regel ender med når der bliver hevet forskning ind i debatten. Der er forskning der peger i begge retninger, og så er vi lige vidt. Sådan er det desværre ofte med forskning.
De resultater jeg har set, og som f.eks. præsenteres i Clinical sports nutrition af Louise Burke (
http://www.thefreelibrary.com/Clinical+ ... 0165578877), peger faktisk i retning af, at det ideelle eftertræningsmåltid består af mange små måltider hvert kvarter eller halve time efter træning, i stedet for ét stort måltid lige efter. Dog er der mest at hente i den første time efter træning, hvor kroppen virkelig har brug for nye næringsstoffer. Egentlig er glykogensyntesen ikke voldsomt hævet efter træning, men den falder voldsomt hvis man IKKE får noget kulhydrat, så det er egentlig ikke så meget for at fremme syntesen at man skal indtage det, men for ikke at forringe den.
Et yderligere argument for at indtage glucose både under og efter træningen er, at et sådant indtag har vist sig at nedsætte frigivelsen af cortisol samt begynde lagringen af glykogen allerede under træning (fordi der er glucose i overskud) hvilket betyder hurtigere restitution inden næste træning.
Jeg er dog enig i at nutrient timing ofte er baseret på løse rygter og Joe Weider idioti, og det er spild af tid for 99% af befolkningen at bekymre sig om, om de skal spise deres kreatin 20 eller 30 min før træning for OPTIMAL RESULTS.
Men altså, det er vel også okay at der er folk i begge lejre: dem der hælder til carbs og protein omkring træningen, og dem der ikke går så meget op i hvornår de får deres næring, så længe de får den. Der er sikkert folk i begge lejre der har fået fine resultater, og siden forskningen ikke kan afgøre sagen én gang for alle, ja så, hver sin bro science.