På trods af at jeg er uddannet kok, synes jeg faktisk at min egen kost er ret ensformig. Jeg har et lille repertoire af nogle gode proteinrige retter, som kører lidt i ring. Jeg trænger til inspiration. Når jeg indimellem har en fridag, bruger jeg gerne en god del af dagen, på at lave lækker mad til flere dage, men når det slipper op, skal der nogle hurtige retter på bordet.
En af mine egne favoritter er en ret jeg kalder Oksehak.
400 g magert hakket oksekød brunes af, hæld et glas medium-hot salsa på, og tilsæt en dåse kogte kikærter/butterbeans/kidneybønner.
Skal jeg have kulhydrater, gnasker jeg et stykke rugbrød til, eller vender en rest kogt fuldkornspasta i.
Det er dælme nemt, og så bliver der tilmed 2 måltider til mig ud af sådan en portion







