Hej allesammen.

Jeg har lige et lille spørgsmål omkring noget manglen appetit.

Det startede sidste fredag da jeg skulle starte på HF om mandagen og så er det meget normalt at have lidt sommerfugle i maven og lidt dårlig appetit osv. før man skulle starte i skole igen og lære en masse ny mennesker at kende.Nu er der gået en uge og det bliver bare være... Jeg har sommerfugle i maven og absolut ingen appetit jeg er igang med at bulke og dette har gjort det virkelig svært for mig at spise alle de kalorier jeg skal have. Jeg har aldrig haft noget problem med at spise mad og over sommeren har jeg spist store mængder mad uden problem. Jeg snakkede så med en kammerat om det som sagde at jeg var forelsket? kan det virkelig passe at det er det? Skal lige siges jeg er 19 år og har aldrig rigtig prøvet at være forelsket før så jeg ved ikke helt hvordan det føles. Men kunne der være noget om snakken?

Din kammerat har ret, du er forelsket. Tillykke.

Prøv at se om du ikke kan få ædt alligevel. Appetit eller ikke appetit, mad skal man sgu have.

Men for lige at komme ind til sagens kerne.. Er du forelsket? det lyder absurd at du ikke selv har nogen som helst idé om at det er sket.

Hvordan har du det?

Jeg fik min første rigtige kæreste som 19 årig, og jeg tabte 16 kg på ca. 2 måneder udelukkende fordi jeg mistede appetitten

Så jeg tror din ven har ret

Man kan sgu ikke leve af kærlighed og kildevand!
Se så og få spist noget!!

kasperkirk skrev:Man kan sgu ikke leve af kærlighed og kildevand!
Se så og få spist noget!!

Tillad mig at quote dig for en awesome kommentar

Reqnub skrev:har aldrig rigtig prøvet at være forelsket før så jeg ved ikke helt hvordan det føles. Men kunne der være noget om snakken?

Det er nok svært at svare på, når du ikke engang nævner, om der blandt de mange nye mennesker du har mødt, er en pige som du synes er specielt sød/flot/interessant. Det er jo ikke fordi man forelsker sig i hele verden, og derved mister sin appetit... Forelskelse er desuden ikke lig med manglende appetit, selvom der er nogle der oplever det. For de fleste handler det "bare" om at man ikke kan få modparten ud af tankerne.

Hvis der ikke er en specielt sød pige, så kan det være en form for social angst, hvor du har ubehag ved at være sammen med andre mennesker. I så tilfæle bør du gå til lægen og få en henvisning til psykolog, så det kan blive bearbejdet inden det sætter sig fast permanent.