Ja, så skriver vi snart 2014, endnu et år er gået på godt og ondt.Der er dog en væsentlig ting jeg ikke har fået bugt med endnu og det er min krop. Jeg er overvægtig, pt. 108,6, har dog tabt ca. 7 kg i løbet af December. Jeg er startet på træning primært cardio og en smule styrketræning.
Jeg har en lang række forsøg bag mig, på at ændre livsstil, få et godt velvære og en pæn krop, men nu ser det langt om længe ud til at jeg har bidt mig fast på mit ønske, så hvad er mere nærliggende end at forære sig selv en ny livsstil i Julegave til året 2014..
2014, skal for mig være omlægningens år, fra inaktiv til aktiv, sund kost og fornuftige vaner, hvilket ikke har været tilfældet de sidste mange år.
Mine primære mål for 2014 og fremefter, er at få tabt mig til vægten nærmer sig de 75 kg for derefter på trods af min alder at forsøge at bygge en smule muskler på kroppen.
Mit mål er som sagt 75 kg og det vil jeg gerne nå inden 1 Juni 2014, mit ene delmål er at komme ned under de 100 kg, det vil jeg satse på sker inden 1 Februar, derefter kører jeg til min vægt er nået.
Måden jeg vil gøre det på, er at jeg nu den næste måned (Januar) primært vil køre cardio med styrketræningsøvelser indlagt på fuld skrue, 5-6 gange om ugen, når jeg så kommer ind i Februar og har fået gang og følelse i kroppen igen, vil jeg vælge at begynde at træne Back to Basic 1, som jeg har fået anbefalet for længe siden.
Jeg satser og tror 100 % på at det vil lykkes denne gang !!
Jeg vil ikke skrive her i logbogen hver dag i Januar, men kun en gang om ugen, men fra Februar når jeg kommer i gang med træningsprogrammet vil jeg forsøge at skrive så tit som muligt.
Vægten siger i dag ??
24 December 2013...........108,6kg
Jeg er meget modtagelig for gode råd, så hvis jeg skriver noget ævl i min logbog så ret mig gerne ind, ok ??
ses






Men jo billeder kommer der..
Jeg har taget billeder i sidste uge, men gemmer dem langt væk de næste måneder 
Men ender desværre mindre godt, har lagt mig med influenza
....
Har ligget på langs med influenza
Men jeg satser på at smide en del i den kommende måned !!Mit mål med at nå under 100 kg inden 1 Februar når jeg ikke, men det bliver tæt på og det er også godt nok !!
De sidste 10 dage har jeg døjet med lungebetændelse, troede tidligere at jeg fik taget det i opløbet, men goddag min bare r.. Det skulle gå anderledes, og selvfølgelig så man dybt i køleskabet, man skulle jo trøste sig med et eller andet når nu man var ved at dø