SandyFrink skrev:At dømme fra de synspunkter der luftes handler det om langt mere end lidt mere frihed og økonomisk råderum. Det er rigtigt at andre ikke har nævnt Rothbard og Rand, mv., men man ser politikere fra LA i debat citerer de ordret eller næsten ordret fra ultraliberale skrifter i forsvaret for det uforsvarlige.
(...)
De amerikanske tilstande er blevet fuldstændigt absurde og overgår efterhånden snart fiktion, og diskursen synes at forsøge at inficere Danmark også.
(...)
Min erfaring er at mange der påstår at være iberale er akkurat ligeså dumme at høre på som forblændede, romantiske kommunister. "Ned med fagforeninger", "væk med strejkeretten", "ingen ret til blokade". De ANER ikke hvad en blokade går ud på, men væk med den. Der er intet ideologisk til hinder for at fagforeninger kan eksistere på et i udgangspunkt frit marked.
Rand var meget drevet af en ekstrem forestilling om hvordan samfundet skulle indrettes, og hun var måske nok drevet mere at af følelser end objektiv samfundsoptimering (hvad kan man også forvente af en kommunist-flygtning?). Men ikke destomindre kan gradbøjninger af libertarianisme bestemt ikke afskrives som hverken irrationelt eller tåbeligt.
Man kan naturligvis være uenig i de etiske aspekter, men der er en tonvis af teori og empirisk evidens der er understøtter en meget udpræget laissez-faire tilgang til markedet. Det er klart at de såkaldte "eksternaliteter" ikke altid kan løses af de private aktører, men selv de ekstreme "Chicago Boys", som de vist blev refereret til tidligere, anerkender behovet en vis grad af indgriben under visse omstændigheder.
For stærke fagforeninger, fx, skaber markedsfriktion. 3F sikrer måske højere lønninger eller bedre vilkår til arbejdstagere allerede i arbejde, men konsekvensens, som ofte prædikes af LA, kan være at der er plads til færre på arbejdsmarkedet, hvilket betyder lavere produktion og mindre forbrug i totale tal. Som omfordelings-entusiast argumenterer man for bedre arbejdsvilkår, i Chicago nævnes optimering af det aggregerede arbejdsmarked.
Joakim B Olsen forstår måske ikke altid det han står og prædiker, men derfor er det ikke nødvendigvis nonsens. Selv LAs mest ekstreme udtalelser ligger langt fra de akademiske poler. Og blandt alle de kloge økonomer og nobelprisvindere, senest en meget stærk fortaler for frimarkedstænkning fra Chicago, er der stor uenighed. Modsat er det meget få (hvis nogen) der reelt argumenterer for et decideret kommunistisk system.
Det amerikanske system er bestemt ikke perfekt. Men en yderst positiv konsekvens af landets hårdere markds model har været et langt mere fleksibelt arbejdsmarked (USAs bidrag til vækst i verdensøkonomien 2014 forventes højere end Kina, eksempelvis). Uligheden er måske ikke holdbar på lang sigt, men indtil videre må denne "diskurs" være at foretrække til 50% ungdomsarbejdsløshed som vi ser i det sydlige Europa?
Når det så er sagt, så er 40% marginalskat, indsnævring af den offentlige sektor og lidt lavere overførselsindkomster slet ikke i nærheden af det Rand- eller Chicago argumenterer.