TLDR: Pause på 1 måned, vil normalisere din kreatinproduktion. Kroppens egen produktion reduceres efter 1 måned af brug. Normalt kører man 3 måneder, derefter 1 måned pause.
Team Danmark har skrevet flg.:
"Når kreatin indtages over længere tid (>4 uger, >3-5 g/dag) sker der en nedregulering af kroppens (leverens) egensyntese af kreatin, via endnu uidentificerede feedback mekanismer. Studier udført på såvel dyr som mennesker har vist at denne proces er fuldt reversibel, således at der sker en re-aktivering af de enzymer, som katalyserer den endogene biosyntese af kreatin, når supplementeringen med kreatin ophører (Wyss & Kaddaurah-Daouk 2000)."
"Mens den akutte effekt af kreatinsupplementering er veldokummenteret, hersker der mere usikkerhed med hensyn til den optimale dosering i forbindelse med at vedligeholde en forhøjet koncentration af kreatin i muskulaturen. Er muskulaturens koncentration af kreatin forhøjet op til 155-160 mmol/kg muskel, vil koncentrationen være normaliseret ca. 1 måned efter supplementeringens ophør. Det er vist at hos utrænede personer var 2 g kreatin pr. dag tilstrækkelig at til modvirke fald i koncentrationen af kreatin til udgangsniveauet (Hultman 1996, Preen 2003). Omregnes denne dosering til kg kropsvægt, anbefales i det samme studie 0.03-0.05 g/kg."
"På baggrund af ovenstående anbefales det sammenfattende, at længerevarende perioder med kreatin-indtagelse afbrydes (hver 2-4 måned) af perioder af minimum 4-8 ugers varighed, hvor der ikke indtages kreatin. En anden metode vil være at indtage kreatin i 2-3 uger efterfulgt af 1 uge uden indtagelse, hvilket gentages successivt 3-5 gange og derefter følges af en periode på minimum 1 måned uden kreatinindtagelse."
Kilde:
http://www.motion-online.dk/kost_og_kos ... mentering/